torsdag den 2. juni 2011

Bærbedet

Blåbær, tyttebær, rabarber, stikkelsbær, jostabær.
Disse bærbuske har jeg samlet i et bed. I en tredjedel af bedet er jorden skiftet ud med surbundsjord, hvilket blåbærbuske og tyttebærbuske godt kan lide. I midten har jeg plantet jordbærrabarber og på den anden side af rabarberne har jeg plantet stikkelsbær og jostabær.
Når man planter blåbærbuske, skal man altid have mindst to, der er forskellige for ellers får man ingen bær!


Jostabær er en blandning af solbær og stikkelsbær. Disse bær tror jeg er rigtig gode til en tærte. Stikkelsbærene og rabarberne vil jeg blande til marmelade og forhåbentlig bliver der bær til overs til bagning og/eller saftkogning. Jeg har lavet bedet for 3-4 år siden midt i græsplænen i det lange stykke langs med huset. Det er ca. 2 kvadratmeter og kan udvides, hvis det bliver nødvendigt. Jeg gøder med organisk gødning. Man skal aldrig bruge kunstgødning til buske og planter, som er spiselige - det er det rene gift!!

Ingen kommentarer: