tirsdag den 8. marts 2011

En havedrøm

Min store havedrøm:

er en arkitekttegnet udestue/drivhusstue med jordvarme i gulvet og en brændeovn.
I Claus Dalbys bog "Drivhusdrømme" læste jeg om en kvinde, der fik bygget ovenstående og hun kalder det en drivhusstue. Arkitekten er Steen Agger.
Når jeg fylder rundt om nogle få år, håber jeg på, at drømmen kan blive realiseret. Så vil jeg have alle mine pelargonier derude året rundt samt et rigtigt plantebord med bundvarme og på hjul. Der skal også være plads til et spisebord med stole, hvor vi kan invitere gæster til at spise en god middag eller drikke en kop aftente.
Jeg bliver nødt til at søge byggetilladelse og det er et spørgsmål om at få lov, da drivhusstuen skal være på ca. 25-28 kvadratcentimeter.
Hvis min drøm bliver opfyldt, skal drivhusstuen bygges i forlængelse af stuen med udgang fra terrassedøren og direkte ind i drivhusstuen, så den vender mod syd. På den måde kan jeg også - ligesom kvinden i bogen - benytte skorstenen til at give skygge, når solen står højest på himlen. Se nedenfor, som jeg har kopieret fra Claus Dalbys bog "Drivhusdrømme":


Mit ønske er, at arkitekten skal få frie hænder til hvilken form tagkonstruktionen skal være, da vores hus er anderledes end kvindens på billedet, men faktisk tror jeg, at eksemplaret på dette billede også vil passe til vores hus.

Ingen kommentarer: