onsdag den 28. september 2016

Høje træer og efterår i haven.

Det blæser en halv pelikan i dag og flere potter er væltet og roder rundt.
Så jeg var lige ud på en inspektion og samle op!
Dem, som har deres have på en parallel vej, stødende op til vores have, har nogle gevaldigt høje træer, som skygger for mere end halvdelen af vores have. I søndags gik vi derover og spurgte om vi måtte få dem fældet. Det måtte vi heldigvis gerne.


Plankeværket er to meter højt, så træerne er jo meget høje og de fylder halvdelen af havens bredde. Nu skal vi bare have bestilt en træfældningsmand. Vi har fået lov til at få træet til brænde bagefter.


Her ser man dem fra siden. Der er stadig mange farver i haven, selvom der også er meget, der er ved at visne ned.


Jeg har samlet en del frø ind og er så småt begyndt at tømme nogle af krukkerne med sommerblomster. De øvrige har det meget tørt. Jeg håber, der kommer noget regn. Vi har ikke rigtig fået regn i temmelig lang tid. 


Måske må vi snart sætte havemøblerne ind. Der er godt nok omslag i vejret i dag. I går var vi i Blokhus og bade. (Alle badede på nær mig!) I dag er det en rigtig efterårsdag med kraftig kold blæst.


I mandags lavede jeg en grundplan til havearkitekten. Han kommer på torsdag i næste uge. Jeg har gjort mig en del tanker og fået nogle idéer, som jeg vil drøfte med ham. Jeg glæder mig til besøget. I dag har det ikke været havevejr. Jeg håber vinden lægger sig de næste par dage. Jeg har en del, der skal gøres!


Om 3 uger har jeg efterårsferie og den er sat af til det arbejde, der måske skal gøres efter arkitektbesøget.

Jeg har også bestilt tulipanløg hos Blomsterverden.dk - ca 200 styks i kenzofarver og en del i lyserøde farver. De lyserøde skal plantes i krukker og placeres ved indgangsdøren. Kenzofarverne skal i krukker og placeres foran huset. Alle løgene fra foråret har jeg taget op af krukkerne og de skal sættes ud i bedene.

8 kommentarer:

Høneballehaven sagde ...

Hej Birgitte
Skønt I fik lov til at få træerne fældet, så I kan få noget lys ind i haven. Ja tørt er det, og I har fået meget mere regn end os, men det tørrer desværre hurtigt med den kraftige blæst. Det har åbenbart været koldere nordpå, her har det knap været så koldt, men jeg bryder mig ikke om det blæsevejr. Det bliver spændende med havearkitekten, men det får vi nok mere at høre om.

Frk. Anemone sagde ...

Ja nogen gange skal man bare spørge. Dejligt at træerne kan komme væk, og så har I endda brænde til vinteren. Jeg har også købt tulipanløg, men hos Frøtorvet. Jeg skal dog have købt en ordentlig portion til min "kenzokasse", de skal være pink denne gang.
Her er også helt vildt mørkt og blæsevejr, men jeg må afsted på arbejde, vi ses på bloggen en anden dag :)

marie sagde ...

Søde naboer I har. Det er da ellers noget, der ofte kan føre til nabostridigheder. Efteråret er vel en temmelig travl tid for dig, hvis du skal tømme alle dine krukker og gøre dem vinterklar.

Maribel sagde ...

Det har varit helt fantastiskt väder i september, idag har vi det lite grått, men det klarnar säkert. Tur med goda grannar, blir ljust och fint när de höga träden kommer bort. Har googlat på kenzo färger, betyder det starka färger?
Ha det fint / Marika

HAVELIV sagde ...

Ja det har rusket godt Birgitte, igår sad jeg også og havde det samme ønske da naboens træer er meget høje hos os. Sad bare og håbede de ikke ville knække og spurgte min mand om forsikringen dækker men det er jo frygteligt at tænke på når det blæser...for det gjorde det igår.
Så modigt af jer at sige jeres ønsker og de blev hørt...tillykke med sejren .
Kh. Grethe

Henrik sagde ...

Fantastisk med naboer som forstår at træer i en villahave kan blive for store.
I dag er det efterår, temperaturen stadig mild, men det blæser og siler ned, nuvel vi mangler faktisk vand i haven.
Det er nu et dejligt orangeri I har, lidt jaloux må man have lov at være.
Venligst
Henrik

Jette sagde ...

Hej Birgitte.Hvor er det bare dejligt at i nu får lys og luft i haven.Og træet kan man jo altid bruge.
Her har blæsten ikke været så slem..........og har kun fået lidt regn.
Men går jo også indendørs og ordner køkken.
God søndag Knus Jette

Birgitte sagde ...

Hej allesammen. Mange tak skal i have. Ja, vi glæder os også til at få træerne fjernet og få ny brænde i brændestablen. Kenzofarver er pink, purpur, lilla og orange. Farverne klæder hinanden rigtig godt. Jeg har ret travlt med at ordne haven og forberede foredrag, så det bliver først senere i efteråret, at vi laver en aftale med træfældning. Jeg skal også have lagt en masse tulipanløg.