Jeg er ikke færdig endnu, men godt på vej med at pynte op udenfor!
Jeg har lavet en kurv, som er fyldt med mos langs kanterne. (jeg har vendt mosset udaf, så indersiden er indvendigt i kurven). Så har jeg sat fire juleroser i potter i kurven. Juleroserne købte jeg i føtex for 35 kr. stykket. Det hele er placeret på bænken overfor vores indgangsdør.
I siderne af kurven har jeg sat de husløg, som ikke er husløg. De er også købt i Føtex, jeg købte en bakke med 6 i. De er vist ikke hårdføre, men sålænge der er mildt, går det nok meget fint.
Mit zinkbord er også pyntet op. I spanden er der to juleroser fra Føtex og så har jeg hentet gran i skoven. Ovenpå er lagt en sten. Jeg er blevet noget inspireret af fru Pedersens have og syntes idéen med gran på bordpladen er en rigtig god idé.
Zinkbordet er placeret ved siden af døren sammen med det grå og hvide bed.
I dag har jeg været på den lokale planteskole, hvor jeg købte fire sukkertoppe, som jeg har planer med. Da jeg kom hjem fik jeg sat mine lystræer frem og i går aftes havde vi gæster, som blev budt velkommen med levende lys udenfor. Når jeg bliver helt færdig, glæder jeg mig til at tage billeder af det hele og lægge det her på bloggen!
Det runde havebord har jeg ladet blive ude og tænkte at det skulle pyntes op ved indgangen til haven. Pindene under bordet er også hentet hjem fra skoven og dem har jeg planer med!
Det er også pyntet med gran i bunden og så er der en zinkpotte med en Hebe, en sten til at holde på det hele og så et pyntegræskar.
Jeg er som sagt ikke færdig, men nu er det grundlæggende i pynteriet på plads.
I morgen, når jeg får fri, skal jeg i Silvan og blandt andet skal jeg have lyskæder. Det er så hyggeligt at gå og pusle med det og får første gang synes jeg, at jeg har nogle idéer, jeg kan bruge og så ovenikøbet endnu flere, som skal laves i næste uge.
5 kommentarer:
Ja det ser spændende ud, spændt på hvad du mere finder på. Godt med mange idéer, jeg holder mig stadig til mine blomstrende planter ved døren, de er så fine, at de ikke lige skal væk.
Det ser godt ud - man kunne jo blive inspireret :)
Hej Birgitte.Dejligt at få pyntet op udenfor med levende lys og blomster.............det ser rigtig godt ud.
God dag Knus Jette
Hej Birgitte
Det bliver rigtigt fint som du får pyntet op ;)
Ja husk at få dine echeveria ind inden frosen kommer forbi, elles der det desværre slut med dem.
Hej I fire. Tusind tak for jeres kommentarer. Dem er jeg rigtig glad for. Ja nu vil jeg lave et indlæg med en næsten færdig oppyntning!
Send en kommentar