tirsdag den 4. november 2014

At luge i mørke..

...er svært. Men jeg nåede næsten et helt bed inden mørkets frembrud!
og opdagede at de grønne rævehaler stadig har store flotte haler, som jeg kan samle frø ind af. Der var helt vindstille, så hvis ikke der var mørkt ville jeg gerne have fortsat! Jeg håber, jeg når resten af bedet i morgen.


Der var stadig lidt blomster i Zinnia Apricot, men jeg hev dem op alligevel, da de ikke længere var særlig kønne.


Billederne er fra sidste sommer. Jeg synes, farvesammensætningen er så god, med aprikos- og limegrøn farve. Derfor skal bedet beplantes på samme måde igen næste år. De grønne rævehaler har haft det svært i tørken i år og nu er jeg bare så glad for, at jeg alligevel kan høste en del frø. 
Der er stadig knopper i de abrikosfarvede roser, som også er i bedet.


Roserne hedder Mary Magdalene og The Sheperd.
Til næste år er trenden vist, at bedene gerne må være noget maskuline og med kontrastfarver og lidt vildskab. Jeg fortsætter dog med min sammensætning af disse to farver, som jeg er så glad for. 

7 kommentarer:

Høneballehaven sagde ...

Ja man behøver ikke altid at følge trenden. Jeg har stadig Zinniaerne, de lyser dejligt op, jeg har også rævehalen, men den er ikke så køn, som den har været.

Rene sagde ...

Jeg har desværre været nødsaget til at fjerne nogen af vores bede da der går for meget tid med børn og arbejde og for lidt tid med haven.

Men så er det jo rart at man kan kigge med herinde :)

Tim Skovrup sagde ...

du har ret... flot farvesammensætning :)

Jette sagde ...

Hej Birgitte Zinnia er jeg blevet rigtig glad for.............såede de lime farvede.Og de blev bare helt fantastiske.
Men de abrikosfarvede du viser er også rigtig fine.
God aften Knus Jette

Birgitte sagde ...

Hej allesammen. Tusind tak for jeres kommentarer. Dem er jeg meget glad for. Jeg er så glad for dette bed og synes at mange planter af samme slags også kan være godt at se på!

Birgitte sagde ...

Hej allesammen. Tusind tak for jeres kommentarer. Dem er jeg meget glad for. Jeg er så glad for dette bed og synes at mange planter af samme slags også kan være godt at se på!

Heidi sagde ...

Hej Birgitte
Du må ønske dig en pandelampe i julegave, så mørket ikke stopper dig ;)