Indsamlingen er i fuld gang.
Nu er jeg i fuld gang med at samle frø ind - men mange planter blomstrer fint endnu, så det er ikke alle, jeg kan plukke ind af.
Indtil videre er det frø af:
Tagetes Vanilla
Lathyrus Flagship
Mamelukærme
Dobbelt cosmos
Vidunderblomst i gul, lyserød og mørk lyserød
Purpur vingetobak
Voksurt
Gul Staudedigitalis.
Forhåbentlig kan jeg snart samle mange flere ind!
På så- og stiklingekurset sidste weekend fik jeg sået en del, men ingenting er kommet op endnu. Det var ikke helt på samme måde, som hvis jeg havde gjort det herhjemme, jeg fik en anden kursusdeltager til at hjælpe med at strå jord over frøene og jeg tror, det var alt for meget jord - så jeg er lidt skeptisk!
Mine buksbomstiklinger ser fine ud.
Her er stiklinger af lidt af hvert - lavendler, katteurt, krysanthemum, helichrysum og astilbe. Det ser ud til, at der er liv i det meste. Jeg er spændt på lavendlerne men det ser ud til, at der kun er nogle af dem, der er liv i, men jeg tror, man skal være tålmodig.
Rosenstiklingerne er fine grønne endnu, jeg tør dog ikke tage plastikposerne af dem endnu, da jeg tror, den høje fugtighed er vigtig. Den ene rose har fået nogle gule blade, så måske bliver den ikke til noget, men den anden derimod er frisk grøn i alle bladene. Stiklingerne er ca. 1,5 måned gamle nu, så de skulle gerne have et rodnet.
Jeg har ca. 12 brogetbladet helichrysum ude i haven og dem vil jeg forsøge at overvintre i orangeriet.
Der er så meget jeg gerne vil og ville ønske jeg kunne tage en måneds ferie for at være sikker på at nå det hele, men det er vigtigt, jeg passer mit arbejde, så jeg må skynde mig hjem og lave noget ude, inden det bliver mørkt!
7 kommentarer:
Ja arbejdet tager alt for meget af ens fritid. Du har også meget at se til med alt det du sår, men det hører jo med til din hobby. Du behøver da ikke at gå på så- og stiklingekursus, det lykkes jo fint for dig. Ærgerligt hvis det ikke kommer op, det plejer det hos dig.
Tagets Vanilla er det ikke dem som er af F1 frø, og dermed overhovedet ikke udvikler sig som moderplanterne ??
Jeg prøvede at tage frø af nogen jeg havde for nogle år siden. Det var ikke nogen succes.
Det er et stort arbejde at høste og så så mange frø, men jeg ved jo at du elsker at gå og nusse med dette i dit orangeri, så vi kan vel allerede nu konkludere at det bliver et stort blomsterår i din have til næste år.
Jeg vil også prøve at lave stiklinger af helicrysum, det kunne være sjovt at prøve.
God søndag.
Hej alle tre. Tusind tak for jeres kommentarer. Dem blev jeg rigtig glad for :) Vanilla tagetes bliver ligesom moderplanten - det er i hvert fald min erfaring. Ja, det er spændende at så og forhåbentlig får jeg indsamlet rigtig mange frø! Tak for jeres rosende ord om min så-indsats, det glæder mig meget!
Hej alle tre. Tusind tak for jeres kommentarer. Dem blev jeg rigtig glad for :) Vanilla tagetes bliver ligesom moderplanten - det er i hvert fald min erfaring. Ja, det er spændende at så og forhåbentlig får jeg indsamlet rigtig mange frø! Tak for jeres rosende ord om min så-indsats, det glæder mig meget!
Hej Birgitte.Du er bare så god til det med at så og tage frø af alle dine planter.
Hvis du får lidt overskud af dine dobbelte cosmos ville jeg blive rigtig glad for lidt frø.
God aften Jette
Hej Jette. Tusind tak for din kommentar. Jeg skal nok se om der bliver frø i overskud, men må nok sige at lige netop den plante har jeg ikke så mange frø af - jeg vender tilbage senere på året omkring det.
Send en kommentar