søndag den 17. marts 2013

Trappehylde

Torsdag og fredag lavede vi trappehylde
- eller det vil sige, at det mest var Anders, der byggede!
I går kom vores venner på besøg fra København og overnattede til i dag, så vi har haft fuld gang i den hele weekenden og det har været så hyggeligt.


Der er tre hylder på den og størrelserne passer lige til nogle zinkbakker, jeg har fundet på nettet. Når der bliver lidt varmere i vejret, skal hylden males hvid.


Lige nu har jeg alle pelargoniestiklingerne i flamingobakker og kasser, men de skal erstattes af zinkbakker. 


Her er den forfra. Jeg kan godt lide, at den er enkel og at der er luft mellem hylderne, for så kan planterne blive høje uden at det bliver trængt.
Det skal nok blive fint, når først den er malet hvid og der kommer zinkbakker på.


Af vores venner fra København fik jeg denne fine påskeklokke som nu er plantet i en potte og står på spisebordet i orangeriet. I går spiste vi frokost derude, der var 20 grader ved frokosttid. Senere på dagen blev der snestorm og nu er det helt hvidt udenfor.


Vores venner har taget turen i bil og er nu på vej tilbage til København. I dag skinner solen igen og vi gik en lang tur i formiddags. I orangeriet er der dejligt varmt her i eftermiddag og Anders og jeg har lige drukket kaffe derude.

11 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det er en smart hyldestige I har fået! Sådan en kunne jeg faktisk godt bruge ...

Casa Rosen- en Kolonihaveblog sagde ...

Super ide med en hyldestige.
Og hvor er den smuk og stor din nye påskeklokke, det var nogle betænksomme gæster i der har haft. Det må have været dejligt at sidde i orangeriet og nyde frokosten.
Forsat god aften
Linda

Høneballehaven sagde ...

Det er en fin trappehylde Anders har lavet til dig, den får du meget glæde af.
Skøn påskeklokke den kunne jeg også tænke mig, dem der ude ligger fortabt hen af jorden.
Det stormer forfærdeligt og sneen ligger der endnu hvis den ikke er føget til driver rundt omkring.

Jette sagde ...

Hej Birgitte.Rigtig flot stige din mand har lavet til dig.For du har da brug for meget plds til alt det du har sået.Også en rigtig flot blomst du har fået.Er lige kommet hjem fra blogger kaffe hos Berit fra Irishaven.Det var rigtig hyggeligt.God aften knus Jette

Møllebakkehaven sagde ...

Det er knagme smart, og det bliver helt sikkert mere smart når den bliver hvid og du får zinkbakker :o)
Hvor ku jeg godt tænke mig et orangeri til at nyde livet i, ligesom I gør :o)

Ha en go aften...

Gitte sagde ...

Det er en smart trappehylde. Den vil være fin også udenfor med planter på. Smuk påskeklokke du har fået. Det bliver spændende at se hvad vi vågner op til i morgen. Det har været en smuk solskinsdag, og der var dejligt i drivhuset.

Bente sagde ...

Ja det er da en smart trappehylde. Det er nemlig godt med den store afstand ml. hylderne!
Lækker påskeklokke det er en dejlig farve.

Hanne i haven sagde ...

Hvor er det bare en flot trappe-plante-hylde I har lavet. Den er da praktisk og jeg tror også at det bliver flot, når den bliver malet hvid, og der kommer zinkbakker på.
Og smuk, smuk påskeklokke du har fået dig :-)

Heidi sagde ...

Hvor er det en fin trappehylde din mand har lavet, med alle dine stiklinger og småplanter, har du også brug for al den plads du kan få ;o)

Havehygge sagde ...

Hvor smart :o)

Birgitte sagde ...

Hej allesammen. Tusind tak for jeres kommentarer. Jeg blev rigtig glad for, at I kunne lide trappehylden. Jeg er også sikker på, at jeg bliver rigtig glad for den, der er mere plads til stiklinger, så det er jo herligt. Jeg synes også påskeklokken er rigtig fin og den er meget stor. Den står på spisebordet og jeg synes, det ser ret godt ud.