tirsdag den 24. november 2015

Aftenhygge

Tre dekorationer mere til indendørs brug.
Nu er det vist også ved at være nok. 


En stor og en mindre urtepotte-pokal blev pyntet med pudemos, rosetblomst, julerosenblade, valmuekapsler, gran og hønsetarm. De står i vinduet i spisestuen.


Her ser man dem lidt på afstand. På søndag, hvor det er første advent, skal jeg tidligt op og tørre støv af og gøre rent. Bagefter skal der julepyntes. 


Denne dekoration skal stå på kommoden i trappegangen. De røde lys er fra Ester og Eriks lysfabrik. De er lakerede. Dekorationen er lavet på et rundt messingfad i oasis. Der er gran hele vejen rundt og som pynt er der pudemos, rosetblomster, valmuekapsler, kanelstængler, kogler og guldkugler samt en enkelt rød kugle. 


Ude i orangeriet har oliventræet fået lysnet på. På torsdag skal der julepyntes derude, men ikke voldsomt meget - for der er ikke plads pga. af alle planter, der er kommet ind. Jeg har dog nogle idéer til borddekorationer. Godt at jeg har fri torsdag og fredag!

Jeg vil gerne vise julehaven frem for flere end Pelargonieklubben, så vi har planer om at invitere familie og venner. Naboerne kommer til julehygge den 8.december om aftenen. Det er en tradition vi har haft i alle de år, vi har boet her, og det er simpelthen så hyggeligt.

3 kommentarer:

Høneballehaven sagde ...

Ja det lyder da hyggeligt, og så ser det rigtig flot ud. Du er skrap til det og kan lide det :)

Heidi sagde ...

Hej Birgitte
Hvor er det nogle fine ting du får lavet, og selvfølgelig bliver du nødt til at invitere gæster til julehygge ;)

Birgitte sagde ...

Hej Lisbeth og Heidi.
Tusind tak for jeres kommentarer. Dem blev jeg glad for. Jeg er ret godt tilfreds med mine dekorationer og glæder mig til at vise nogle af dem frem.