lørdag den 2. august 2014

Pelargonier

Hovedrengøring i orangeriet og omrokering af pelargonierne.
I går og i dag har jeg gjort orangeriet rent og jeg syntes, at mine pelargonier skulle placeres på en ny måde mellem hinanden. Jeg har ca. 100 i vindueskarmene og de er mine yndlingsblomster fordi de har de flotteste blomster, de smukkeste blade og så dufter de rigtig godt!


Jeg har delt dem op i farver og her har jeg samlet alle de lyserøde. Der er både rosenknoppelargonier, dobbelte og almindelige mellem hinanden.


Alle de røde er samlet bag slagbænken.


Slagbænken fik også en tur. På det lille trebenede bord står en hvid Fragans, den dufter af æble.


Denne pelargonie er en tulipanblomstrende Emma,, som er en sport af Dr.Ingrid pelargonien, men min plante er sportet tilbage til Dr. Ingrid, så der nu er to forskellige pelargonier i samme plante. Jeg kan tage stiklinger af både de tulipanblomstrende og Dr.Ingrid og så bliver stiklingen ligesom den, jeg tog af.


Stjernepelargonierne har fået lov til at beholde deres pladser. De kaldes for stjernepelargonier fordi blomsterne ligner små stjerner. Deres løv er lidt anderledes end de almindelige zonale pelargonier, idet de er mere takket i det. De har godt nok en mørkere zone, der følger bladet, men formen er helt anderledes.


Her i dette hjørne har jeg samlet de lidt mere ceriserøde pelargonier, blandt andet to crocodille.


Dette hjørne kalder jeg det røde hjørne. Her har jeg blandt andet pelargonien Fulgidium, som er den pelargonie, forædlerne bruger til farver af nye pelargonier. Den er meget stærk orange i blomsten. Billedet er taget igennem grene fra ferskentræet.


De brogetbladede er også samlet og fylder godt, da jeg har en del. De er så sjove, synes jeg. Dem er jeg meget glad for.


Duftpelargonierne er samlet på rullemaskinen. De store duftpelargonier er ude i haven og så har jeg placeret en 5-6 stykker rundt omkring i vindueskarmene blandt de andre.


På trappehylden har jeg alle mine stiklinger. Lige i øjeblikket er der flest duftpelargonier. En af zinkkasserne nederst er fyldt med Mormor-pelargonier (Jeg har fået stiklinger af min mormor, derfor kalder jeg dem for det!). De skal pottes op og ud i haven. Jeg skal bare lige have fat i nogle potter!
Jeg er 4.generation i vores familie, som holder af pelargonier og stiklingerne, som jeg har fra min mormor, går tilbage til min oldemors tid. Det er pelargonier fra hende, og hun har boet i det hus, min mormor stadig bor i. Det er min mor og min mormor, som har lært mig om stiklingeformering og om flere forskellige planter og jeg synes, det er sjovt og interessant at pelargonier kan overleve så længe i vores familie. Derfor synes jeg, at mine mormorpelargonier har deres helt egen historie.
Jeg har også andre pelargonier, som var meget populære i gamle dage og som den dag i dag er fuldstændig samme plante som dengang. Det er livskraftige sorter, der kan blive meget gamle og som ikke ændrer sig, men bevarer sit udseende og sine egenskaber, så det er nogle stærke planter, må man sige! Mange af dem, man køber i supermarkeder og hos blomsterhandlere i dag, er planter som er fremavlet til kun at holde en sæson, og det er da egentlig lidt en skam! Men man kan godt være heldig at overvintre dem og hvis det lykkes, kan man godt lave stiklinger af dem året efter, men de er kortlivede!

4 kommentarer:

Bente Holst sagde ...

Hvor ser det godt ud med alle dine pelargonier :-) - og spændende at høre om alle de forskellige pelargonier, du har.

Landbohaven sagde ...

Dejlige billeder.
Hvor har du dog mange smukke pelargonier, og der ser bare rigtig godt ud.
Tak for kigget.

Høneballehaven sagde ...

Det var spændende at læse om Birgitte. Jeg synes, det er fint med sådan en familietradition. Godt du har fået orangeriet, hvor der er masser af plads til dem og meget andet. Men det var jo nok også en af grundene til at du fik det.

Jette sagde ...

Hej Birgitte.Hold da helt op med pelargonier du har.........men dejligt at få ordnet dem.Det ser rigtig godt ud i vindueskarmene.
Og dejligt at du har familien med i dine planter.Havde også en flot stor Dr.Ingrid i flere år som jeg havde arvet fra min mor..........men desværre gik den til en kold vinter.
Godnat herfra Knus Jette