søndag den 20. januar 2013

Dahliaknolde

Jeg har været ude at ridse i dahliaknoldene i udhuset!
Heldigvis er udhuset frostfrit her i vinterkulden - i hvert fald har dahliaknoldene det godt.


Jeg har fire trækasser med mine dahliaknolde, som er fodret med avispapir i bunden. Jeg var lige ud at ridse i dem med en negl og de var saftige og spændstige. Det er jo gode tegn! Knoldene er efterhånden fire år gamle og er blevet store, så jeg kan sikkert dele dem til foråret.


Jeg kan slet ikke undvære dahlier i haven og har valgt at have dem allesammen i krukker. Jeg plejer at have rimelig held med dem og sidste år var et godt år, måske fordi jeg købte Claus Dalbys jord i Bilka, så det vil jeg også gøre i år.


Til sidst vil jeg lige vise hvor fine mine pelargonier er i orangeriet. De ser da ud til at have det godt! Der kommer stadigvæk knopper og nye blomster, selvom de får meget lidt vand og står i kolde temperaturer. Gad vide om det er lyset?

10 kommentarer:

Jette sagde ...

Godaften Birgitte.Jeg tror da også lige at jeg vil tjekke mind dahlia.Godt at du minder os om det.
det ser rigtigt fint ud med alle dine pelargonie i orangeriet.
god aften Knus Jette

Høneballehaven sagde ...

Jeg tror ikke, jeg tør tjekke mine dahliaer, de har stået køligt i Bents værksted, jeg er spændt på, om de har klaret det. Jeg har ikke haft held med dem de sidste år.
Hvor står dine pelargonier flot, det kan godt være, at det er lyset, der gør det.

Frk. Anemone sagde ...

Din Dahliaknolde ser perfekte ud, det skal nok blive godt. Jeg vil også overveje at sætte nogle i krukker i år, siden du har så gode erfaringer med det.

Dine pelargonier er da et syn for guder, hvor er det smukt på denne årstid.

Ulla

Fru Friis sagde ...

Dejligt når dahliaknoldene trives, og der er ingen tvivl om at det kan betale sig at opbevare dem.
Desværre er mit dahlia-knold-vinter-hotel blevet solgt og der stod vist ikke noget i kontrakten om at de nye ejere skulle fortsætte med at opbevare mine knolde. Derfor står de nu i vores eget værksted, godt pakket ind men der er desværre ikke frostfrit, så jeg regner ikke med noget.... de var ellers også blevet dejligt store... suuuk...

Dine pelargonier ser herlige ud :o)

Landbohaven sagde ...

Godt dine dahliaknolde har det godt.
Dine pelargonier ser fine ud.
Ha´ en dejlig søndag aften.

Gitte sagde ...

Jeg skal også have tjekket mine dahliaknolde. De ligger i vores krybekælder, og det er første år jeg prøver at overvintre knolde. Mine pelargonier står ude i garagen, og de bliver ved at vokse og blomstre selvom de ikke får meget vand eller varme.
Det ser godt ud i dit orangeri.

Mathias Emil sagde ...

Kære Birgitte,
Du er heldig at dine knolde har det så godt. Dygtig skulle jeg måske hellere skrive - alle mine er mugne, slatne og helt ødelagte. Brandærgerligt!
Flotte pelargonier, jeg tror også det er lyset.
Lune hilsener Mathias

Bente sagde ...

De ser friske ud dine dahlier, de skal da nok komme.
Dine pelargonier står fint i vindueskarmen og ser godt ud. Jeg har fjernet blomsterne på de fleste af mine, så de ikke bruger krudt på at blomstre nu!

Susanne Irming/Susannes Blomster Cafe sagde ...

Jeg må vist også lige kigge til mine knolde.
Mine gror helt fantastisk i helt almindelig have jord tilsat kompost ;O)

Birgitte sagde ...

Hej allesammen. Tusind tak for jeres kommentarer. Dem blev jeg rigtig glad for og glad for, at I kunne bruge mit indlæg. Stakkels fru Friis, som har mistet sit dahlia-knold-vinter-hotel, det var godt nok ærgeligt. Jeg synes det er så sjovt, når man kan få så mange fine planter ud af en knold! Tak for rådet Bente om at klippe blomsterne af pelargonierne, jeg kan bare næsten ikke nænne det selvom jeg måske gør dem en bjørnetjeneste! Ulla: Du kan roligt plante i krukker, de trives fint!