lørdag den 13. oktober 2012

Tulipanløg i krukker

10 krukker blev det til i år, hvilket er mindre end sidste år!
men jeg synes, det er fint nok.


I dag har jeg lagt de purpurfarvede tulipanløg, som jeg har opbevaret i en trækasse med sand, i krukker og så har jeg bestilt fire forskellige cremegule, som kom med posten den anden dag. Det er fra Vild med blomster, som har et meget stort udvalg. De purpurfarvede tulipaner skal være i fire krukker ved vores indgangsdør og de seks krukker med de gule skal være ved køkkendøren ud mod vejen.

Tulipan Ivory Floradale

Tulipan Tarda

Tulipan Turkestanica

Tulipan Verona
Så er der også to krukker med blandede hvide og gule fra Claus Dalsby sortiment i Bilka sidste år, som jeg har opbevaret i trækasse med sand. De purpurfarvede er også Claus Dalbys sortiment fra Bilka sidste år.
Alle de andre hvide og gule tulipan- og narcisløg er plantet ud i bedet langs med orangeriet, som jeg også har opbevaret fra sidste sæson og som også er fra Bilkas sortiment.

Det har regnet og været temmelig koldt, men jeg var ude i næsten 5 timer og fik ordnet en hel del. Blandt andet fik vi havemøblerne ind i afdeling D:


Jeg fik tømt mine krukker med chokoladeblomster og tog knoldene ind i en trækasse med avispapir i afdeling C og andre krukker blev også tømt. Der er dog stadig nogle krukker, som jeg ikke tømte fordi jeg synes de er fine endnu!


En lilla dahlia er sprunget ud!


Mit gule dahliabed kan vist godt klare en uge mere, men jeg klipper dog ikke flere døde hoveder af!


Mit blå og lilla bed synes jeg også godt kan være med lidt endnu.
Jeg har lavet flere ting i haven i dag, men det skriver jeg først om i morgen!

3 kommentarer:

Høneballehaven sagde ...

Ja det blev til mange krukker med løg, hold da op, det bliver flot til næste år.

Jette sagde ...

Godaften Birgitte.Det bliver da et syn for guder til foråret med alle de tulipaner.Jeg har fået lagt en del i jorden, men mangler krukkerne.Håber det bliver vejr til det i morgen,ellers må jeg stå i drivhuset.Rigtig god søndag til dig knus Jette

Birgitte sagde ...

Hej Lisbeth og Jette. Tusind tak for jeres kommentarer og jeg er glad for at I kunne lide tulipanerne, som jeg har valgt.