onsdag den 30. november 2011

Liljer i bonderosebedet (og lægekvasurt)

Bonderoser afblomstrer ret tidligt!


For tre år siden lavede jeg et bed ud mod stakittet ud til vejen med bonderoser og lægekvasurt. Tippet med at plante lægekvasurt fik jeg af Tina fra http://www.staudemarken.dk/ for at forlænge blomstringstiden i bedet, da bonderoserne takker af allerede ultimo juni.
Om foråret har jeg tulipanløg i bedet. I alle tre år har det været røde tulipaner, men i år har jeg plantet hvide og cremegule meget tæt i bedet.

På næste billede kan man se et forårsbillede fra bedet.



Bedet er ca. 3 meter langt og i år har jeg gjort det dybere og sat kantsten på siden ind mod græsset også. Det ser pænere ud, synes jeg.



Lægekvasurten er også rød og blomstrer til engang i august. Der er tre bonderoser og to lægekvasurt skiftevis på en række.



Jeg har været meget glad for denne kombination, men så fik jeg et gammelt "Haven" blad, hvor der var en lille artikel i om kongeliljer og pæoner. Kongeliljer blomstrer helt til oktober og på deres billede så det ret godt ud fordi pæonerne bliver ved med at være grønne og liljerne vokser op over og bliver som en stor sky henover bedet samtidig med at de spreder en fantastisk duft.
Jeg har fået tilsendt et liljekatalog via Høneballehaven, men jeg kunne ikke finde kongeliljen heri, men googlede den og fandt den et andet sted.



Hvis nu jeg får råd til at købe disse liljer, som skal plantes med 30 cm's mellemrum, så vil der være blomster fra april til oktober i bedet. (Liljerne blomstrer fra august til oktober) Det vil jeg jo rigtig gerne have. Jeg har regnet ud, at jeg skal bruge 10 stykker og de koster ca. 35 kroner, så det er jo ikke vanvittigt dyrt. Men det er kun ét projekt, så jeg er gået i tænkeposition!
Man kan heldigvis først bestille liljerne fra januar til maj!

13 kommentarer:

Møllebakkehaven sagde ...

Bonderoser er skønne :)
Jeg har også selv nogle. Jeg kender ikke navnet på dem, men de er mere pinke i farven.
Kan du opklare for mig hvad forskellen på bonderoser og pæoner er... eller er det det samme... jeg har aldrig fundet ud af det :)

Ha en dejlig aften...

Helle sagde ...

Det lyder som en rigtig god kombination. Det er så dejligt når man får lavet sådan et vellykket bed, hvor blomstringerne overlapper og/eller overtager efter hinanden.
Og bonderoser......uuhh de står altså på ønskeseddel her, som rigtig meget andet desværre.
Kh Helle

Hanne i haven sagde ...

Hvor er det bare et velkomponeret bed du har. Jeg tror også Kongeliljerne ville være perfekte. Du kunne jo også nøjes med at købe et par løg og så lave stiklinger af løgskældene. De vokser ret hurtigt til. Har du prøvet det?

Høneballehaven sagde ...

Hej Birgitte
Ingen tvivl om at det er en god idé med liljer i dit pæonbed, men det med blomstring indtil oktober, det tror jeg ikke på. Mine liljer blomstrer juli, aug. og måske lidt i september, men ikke i oktober.Heller ikke kongeliljen. Jeg har prøvet at google den for at se, hvor du har det fra, men kan ikke finde nogen steder, hvor der står aug.-okt.
Hvor kan du købe Lillium Regal?
Da jeg googlede den fandt jeg den på min egen blog :o) det var i juli, den blomstrede.
Håber det er ok med min kommentar.
Kh
Lisbeth

CuginaK sagde ...

Glæder mig til at høre og se, hvad du finder ud af, det lyder spændende og skal nok blive rigtigt fint...

Tillader mig lige at skrive til Møllebakkehaven, hvis hun læser det. Kort fortalt. Pæonfamilien består af flere arter, herunder (silke)pæon, bonderosen, træpæoner m. fl. Hvis du f.eks. går ind på http://www.paeoneksperten.dk/ og vælger Fordelt på arter, så kan du finde de forskellige opdelinger og se, hvad der er hvad, hvis du har et navn. Jeg ved ikke om det gav dig nogen brugbar forklaring :) Ellers kan du måske låne Dalbys bog Pæoner og Bonderoser, jeg mener han også kommer ind på emnet.

Landbohaven sagde ...

Gode billeder.
Det bliver spændende at se til foråret hvad du finder ud af.

Møllebakkehaven sagde ...

Tak til CuginaK :)
Jo det er en fin forklaring, jeg vil helt sikkert ind på paeoneksperten og kigge nærmere...
Tak for det... :)

Birgitte sagde ...

Hej Møllebakkehaven. Tusind tak for dine kommentarer. Det var godt, at CuginaK kunne svare på dine spørgsmål. Jeg håber, du bliver klogere på pæoner og bonderoser! Jeg vil også selv lige kigge på den hjemmeside.

Hej Helle. Tusind tak for din kommentar. Ja, jeg synes også, at det er genialt, at et bed kan blomstre længe og med forskellige blomster, der overlapper hinanden.
Jeg håber, jeg kan holde udgifterne til haven på et nogenlunde niveau!

Hej Hanne. Tusind tak for din kommentar og dit gode råd. Vil du ikke forklare for mig, hvad løgskældene er, for det ved jeg simpelthen ikke? Det lyder som en løsning, jeg kunne bruge! Hvis bare jeg kan finde ud af det?

Hej Lisbeth. Tusind tak for din kommentar og hvor er jeg glad for, at fakta bliver rigtige. Jeg fandt Liljum regale på www.gardenshop.dk og når man klikker på liljen, står der, at den blomstrer fra juli til oktober og med min viden tog jeg det for gode varer. Jeg slog også op i det gamle haveblad, hvor jeg fandt artiklen og deri står der faktisk at den blomstrer og sender en fantastisk duft i julimåned. Så det vil sige, at både dig og Haven siger juli, så måske er det det rigtige? Men prøv at gå ind på den hjemmeside og søg på liljum regale, så kommer det frem. Men du skal have tak fordi, du korrigerer mig. Det er jeg glad for, for jeg vil nødig skrive noget, der er helt forkert!

Hej CuginaK. Tusind tak for din kommentar og tak for dine gode og nyttige oplysninger. Jeg vil også selv gerne ind og se på den hjemmeside og blive klogere. Tak skal du have. Du må gerne bidrage med info igen en anden gang!

Hej Landbohaven. Tusind tak for din kommentar. Ja, jeg glæder mig også rigtig meget til havesæsonen. Jeg må indrømme, at jeg er noget tændt på de liljer. Nu venter jeg lige og hører, hvad Hanne kan fortælle om løgskæld og om det er noget jeg kan finde ud af!

Høneballehaven sagde ...

Hej Birgitte
Pas på med at gå ind på Pæoneksperten, men får købevirus derinde :o) jeg er helt syg for at købe en træpæon. Nu går jeg ind på gardenshop, hvis jeg tør.
Jeg har aldrig set liljer, der blomstrer i oktober, så det er nok en fejl. Jeg rettede dig kun, fordi jeg synes det var synd, hvis du blev skuffet.

Candylei sagde ...

Wow! Such an orange red peony! They are beautiful!

Birgitte sagde ...

Hej Lisbeth. Tusind tak for din kommentar og tak fordi du tænkte på mig!

Hello Candylei. Thank you very much for your comment and welcome.

Hanne i haven sagde ...

Hej igen. Undskyld, jeg glemte at kigge tilbage hertil med det samme.
Det med skællene er meget enkelt, når man ved det altså :-D
Et lilje-løg består af skæl, dvs. stykker af løg udenpå hinanden. Giver det mening?
Man piller forsigtigt et par stykker af moderløget og planter dem i hver sin potte. Så skyder hvert stykke op, og begynder at skabe sit egen løg i jorden.
Man kan sagtens pille en 3-4 stykker af hvert løg uden at det betyder noget for blomstringen.
Gav det god mening?

Birgitte sagde ...

Hej Hanne. Tusind tak for info. Det er vist lige noget, jeg kan bruge. Nu blev jeg meget klogere!