fredag den 4. november 2011

Hårdt arbejde, dufte der vækker minder og hvile i haven

Videnskaben siger, at haven er helbredende!
Det var i 1980'erne, at forskere begyndte at interessere sig for sammenhæng mellem have, natur og godt helbred. Vi vidste det godt inden, men nu er kundskaben vokset. Mennesket er født som et naturfolk for både krop og sjæl. Vi er skabt til hårdt fysisk arbejde men også at tænke og arbejde med hjernen og helt enkelt at være enestående fiffige ligesom vi har brug for nærhed til alt som er levende. Der er ikke så mange arbejdspladser, der opfylder disse behov og heller ikke sygehusene giver os bedre liv, de er til for at helbrede os, når vi er blevet syge.
Vores velbefindende skal vi selv tage ansvar for.


Forskere har fundet ud af, at fritiden påvirker os mere end arbejdslivet ligesom at være sammen med familie og venner. Men den allerstørste effekt på vores helbred er noget, som har med naturen at gøre inklusiv havearbejde. Det betyder bare, at vi helt enkelt trives, når vi gør det, vi er skabt til, vandreture i skoven, lugte til blomster og grave i jorden.


Forår 2011

Den psykiske del, stimulans for hjernen er stortset ligeså vigtig som motion også for den fysiske velvære. Sådan noget som at mindes stunder har stor effekt, ikke mindst under vinterhalvåret. Det kan være hvad som helst, dufte af blomster, man kan huske fra barndommen, smagen af blåbær, som man plukkede som barn eller duften af forældrehjemmets syrener. Et godt tip er at have velkendte potteplanter hjemme og lade dem opbringe minder igennem lugtesansen. Dette er indbygget i os også selvom man er opvokset i storbyen. Et andet faktum er, at vi havner i en meditationstilstand, når vi går blandt blomster og træer. Vi holder op med at tænke og analysere, hvilket bare er skønt.


Det samme krukkebed sommeren 2011
Klematis juli 2011
Men hvis det skal fungere, skal man huske at have et afslappet forhold til haven og tillade sig at havearbejdet ikke behøver at være perfekt, men bare godt nok. Vi har mange ydre pres i vores tilværelse og haven behøver ikke at skabe mere belastning.

sommer 2011
Pelargonie sommeren 2011
Havearbejde er jo nogle gange ret hårdt. Og det er godt! Vi skal bare grave, luge og beskære samt ikke mindst klippe græs. Det giver både træning og motion og er ligeså sundt som andre former for motion. Men man skal holde tempoet for det er sundt at blive svedig og forpustet!.

Pelargonier på terrassen sommeren 2011
Ca. 30-45 minutters havearbejde hver dag, har god indflydelse på blodtrykket, muskler og knogler. Man skal ikke udføre maraton-havearbejde, men dele arbejdet op over flere dage, selvom det er lettere sagt end gjort. Det er også vigtigt at variere arbejdsopgaverne, det giver bedre effekt og man undgår skader. Men stadigvæk er det godt at blive svedig og forpustet.

Staudebedet juni 2011
Dagliljer juli 2011
For at varme op til havearbejdet er det en god idé med en rask gåtur 5-15 minutter, så er man varmet op og det vigtigste af alt, pas på ryggen. Brug benene, når man skal bøje sig og løfte.

5 helbredende tips:
Varm op før havearbejdet med en rask gåtur.
Arbejds, så du bliver svedig og forpustet.
Ikke noget maraton-havearbejde, men del arbejdet op over flere dage.
Varier de forskellige opgaver i haven.
Bøj benene, ikke ryggen.

Efterår 2011
Blåbærbusk efterår 2011
6 enkle tips for et godt velbefindende:
Arbejd og nyd haven, gå ofte i skoven. Vi er skabt til det.
Tag børnene med, så lærer de også at sætte pris på vækster og dyr og får det godt.
Hvis du ingen have har, så plantere tre krukker, mindst.
Genopfrisk gode minder, gerne igennem velkendte planter med duft.
Hæng pæne billeder med natur på væggen.
Arbejde i haven er godt, men steder til at hvile og spise er ligeså vigtigt.

Ovenstående har jeg fra et ugeblad, og billederne er fra vores have i år! Jeg synes selv, det var interessant læsestof og jeg tror, at hvert eneste ord er rigtigt!

17 kommentarer:

Helle sagde ...

Hej Birgitte
Ja hvert eneste ord er rigtigt, det er også min overbevisning.
Og som du også skriver så skal havearbejdet ikke drives af "her skal være perfekt" eller "andre skal synes her er fint".....man skal gøre det man har lyst til og overkommer - regnskabet skal ende med energi og overskud og haven skal først og fremmest nydes :o)
Kh Helle

Signe sagde ...

Ja, der er da helt sikkert noget om snakken - og hvor bliver vi sunde :-)
Knus Signe

Frk. Anemone sagde ...

Filosofien lyder indlysende, det ved alle vi havefolk. Men hvordan får man fat i de "have-forskrækkede"?

Godt indlæg, Birgitte :)

Landbohaven sagde ...

Så sandt så sandt som det er sagt.

Smukke billeder. Hvor har du dog en god orden. Tak for rundvisningen.

Fra frø til blomst sagde ...

Enig, enig.

Hvor er det smukt, det gul/hvide dahlia bed :-)

CuginaK sagde ...

Det lyder så! rigtigt i mine ører.

Og sikke dejlige billeder - jeg er meget vild med dine dahliaer, fin lysegul farve.

Høneballehaven sagde ...

Ja jeg kan også kun sige, at det er så sandt - jeg er også vild med dine gule dahliaer, de er meget smukke.
For øvrigt kan jeg tilføje, at mit blodtryk er blevet meget bedre, siden jeg bruger næsten al min tid i haven og ikke længere skal arbejde på et støvet kontor ;-)

Marianne Selvig sagde ...

Hvor er det vidnderligt at andre er begyndt at bære budskabet ud i offentligheden. Det budskab, vi jo alle kender, men som faktisk behøre at blive italesat.

Og det gør du godt!
Jeg selv har været i "knæ" igennem længere tid p.g.a. sygdom, men er på vej op igen. Så jeg læser bare mest med på jeres blogs. Og kommenterer det, jeg orker. (hviilket vitterligt i´kke er meget i forhold til, hvad dr vil læigge mig naturligt).

Jeg vil anerkende og rose dig for dit tema, dine fotos, din holdning og aaaler mest for dit engagament. Mere af den slags!

Vi tager ALT for emget for givet!

Knus fra Marianne

Den Helbredende Have

Marianne Selvig sagde ...

Åh, suk, hvor en tekst på nettet afslører, at mit hoved ikke virker. Får ikke rettet slå- og stavefejl. Øv!

Nå, men ... vil bare sige, at det er vigtigt med vores egne fortællinger. Vores "sådan er "min" have helbredende.

Lets go for it!

Også selvom det er vinter.

Høneballehaven sagde ...

Marianne: Skidt pyt med slåfejl, hovedsagen er, at du er ved at få det bedre i din helbredende have. Vi andre laver også indimellem slåfejl, når vi har for travlt.

Frøken Solhat sagde ...

Så sandt som det er skrevet Birgitte........haveen er en lise for sjælen ;0)

Unknown sagde ...

Så mycket intressant och kloka råd du bjuder på idag! Tack!
Charlotta

Frk. Anemone sagde ...

Hej igen, var nysgerrig efter at se I andres kommentarer...

og glemte at spørge om hvad den HYPER-smukke clematis hedder? Sikke en eye-catcher :)

Ulla

Helena sagde ...

Jag tror mycke på balans i tillvaron.Att man ger sig själv det man behöver för att må bra.
Tex.bra mat,sömn,motion,planera o göra roliga saker,umgås med vänner o familj,utvecklas som människa osv.Det kan vara olika saker man behöver....
KRAM från mig!
ps.fin pelargon'teater'!

Hanne i haven sagde ...

Jatak, jatak og jatak :-) Det er så sandt som det er skrevet.
Jeg kan især godt lide det med at man kommer i en meditativ tilstand 'derude'. Så er det det der sker når jeg pludselig finder ud af at jeg har rodet derude i mange timer uden hverken vådt eller tørt, og bare har den der boblende lykkelige følelse i maven :-)

Birgitte sagde ...

Hej allesammen. Tusind tak for jeres rare, søde og kloge kommentarer. Tænk, at vi er så mange, der deler en fælles glæde og at vi allesammen har oplevet det, som der stod i artiklen. Tænk, at vi også har haft fornemmelse af meditativ tilstand, som Hanne skriver og at det bobler inden i. Og til Marianne vil jeg bare sige, at du skriver meget klogt og jeg tror, du får mindst ligeså meget ud af havearbejde og naturliv som alle vi andre gør. Jeg synes, du virker som en stærk person, der kender sig selv godt. Det har stor værdi for mange omkring dig!!
Jeg er fuldstændig overbevist om, at hvis man selv er positiv, så sætter det ringe i vandet og andre bliver interesseret og positiv overfor én. Hverdagen bliver meget nemmere, hvis man kan huske dette. Og de ringe, man har sat i vandet, kommer dobbelt så mange tilbage til én. Jo mere man giver, jo mere får man tilbage. Men det er også rigtigt, som Helena skriver, at man skal gøre gode ting for sig selv! Og det gør vi jo med vores havearbejde!!
Tusind tak igen allesammen. Jeg er rigtig glad for alle jeres kommentarer.

Marianne Selvig sagde ...

Vil lige sige tak for de smukke ord, Birgitte!
Det Helbredende ved haven er jo også alt det fællesskab og den kærlige varme og opmærksomhed, der er i at dele oplevelser med hinanden, sådan som vi bl.a. her i blogland gør!

Og Birgitte: dine hvide og forskellige ble gule Georginer er vidunderlige sammen!
Klematissen, din kommer på min plante-darling-liste. Hvilket navn skal jeg skrive?