tirsdag den 20. september 2011

Et impulskøb

Havebænk

Denne bænk købte jeg i dag på Nettorvet for 495 kroner. Det er en rosenbænk. Jeg har fået den idé, at den skal stå ved siden af køkkendøren og pyntes til vinter med lanterne og blomster i små skjulere og måske også noget diodelys på en bakke med efeu - kun fantasien sætter grænser. Om foråret vil jeg sætte krukker med forårsløg ved bænken og om sommeren kan jeg dekorere med potter med pelargonier, måske nogle duftpelargonier, der kunne gøre det lidt sjovt at sidde på bænken.
Det næste billede viser, hvor jeg gerne vil have bænken stående:



Bænken, havde jeg forestillet mig, skulle stå ved det bredeste stykke væg for at skabe en stemning. Denne side vender mod vest, så man kunne jo gå lige ud af køkkendøren og nyde aftensolen. Anders er dog ikke helt med på idéen, da det vender ud mod vores vej. Men jeg synes ikke det gør noget, for de eneste der kommer her på vores blinde vej, er naboer og genboer, som bor her og dem kender vi jo rigtig godt, så det bliver jo bare hyggeligt. Jeg skyndte mig lige at købe bænken - for egne penge - mens Anders er ude i byen! Jeg må hellere fortælle det, såsnart han kommer hjem!!!

8 kommentarer:

Frøken Solhat sagde ...

Det lyder som et super godt køb Birgitte.....og Anders skal du nok få overbevist om placeringen - det bliver da kun hyggeligt ;0)

Dorthe

Anonym sagde ...

Jeg er nu blevet gjort opmærksom på at en sådan bænk vil blive indkøbt og placeret på det pågældende sted og kan kun bemærke, at jeg tager beslutningen til efterretning, hvilket kan relateres til generelle erfaringer på området for indkøb af elementer til haven.

Jeg indtager derfor konstaterende, afdæmpet attitude og vil sætte mig på bænken om ønsket når denne er leveret, udpakket og installeret, dog kun i kortere perioder af hensyn til andre nødvendige gøremål.

Anders

Høneballehaven sagde ...

God humor Anders :-)
Jeg tror helt sikkert, at det kommer til at se flot ud med al det, du har tænkt dig at pynte bænken med i løbet af året.
Jeg har selv sådan en bænk, desværre må jeg sige, at jeg ikke bryder mig om at sidde på den. Den er ikke specielt behagelig for mig i hvert fald. Så Anders du behøver ikke at være bange for at komme til at sidde for længe :-)

Tim Skovrup sagde ...

Kan godt forstå et nyeste indkøb, det er en ganske pæn bænk. Håber i blir' glade for den :)

Birgitte sagde ...

Hej Dorthe. Tusind tak for din kommentar. Ja, jeg har vist fået grønt lys fra Anders og jeg tror også, at det bliver hyggeligt med den bænk!

Hej Anders. Tusind tak fordi du altid er positiv, når jeg får en idé. Jeg var ret overbevist!

Hej Lisbeth. Tusind tak for din kommentar. Jeg glæder mig allerede til at pynte bænken og Anders blev glad for at høre, at han ikke behøvr at sidde dér alt for længde! HIHI.

Hej Tim. Tusind tak for din kommentar. Den blev jeg glad for!

Hanne i haven sagde ...

Jeg tror at det kommer til at se rigtigt hyggeligt ud med din nye bænk ved gavlen af huset :-)
Det er så dejligt med et sted hvor man kan pynte op efter årstiden.
Du må undskylde at jeg ikke har svaret dig før, mht. havebesøg. Men det har været lidt hektisk, og så blev jeg samtidig rigtigt forkølet, øv.
Du må meget gerne komme på besøg på et tidspunkt, det kunne være hyggeligt. Men jeg tror at det skal vente til næste forår/sommer, for det er jo ved at være slut i haven nu.
Vi knokler jo også med at få vores kælder gjort brugbar igen, så det hele er lidt presset lige nu.
Men inden vi får set os om, er det jo heldigvis forår igen :-)

Frøskuffen sagde ...

Den er jo ikke så nem at skjule ligesom alt det tøj, som vi gemmer i klædeskabet og pludselig "har haft i mange år" :)

Sæt du bænken ud med et par pauder og tæpper + kaffe og et lille stykke kage. Så forelskes han også.

Vi har en magen til, som vi har haft 6-7 år nu. Det er et godt køb !!

Birgitte sagde ...

Hej Hanne. Tusind tak for din søde og venlige kommentar. Det er godt, at det går bedre med forkølelsen. Måske holder du igen til foråret et nyt havebloggertræf, så tror jeg nok, at jeg hurtigt kan arrangere et besøg hos min svigermor i Herlev og kombinere det med et havebesøg hos dig! Ja, nu er det vist ved at være efterår og der er mange ting, der skal nås. Jeg håber, I får gjort kælderen brugbar igen.

Hej Frøskuffen. Tusind tak for din dejlige kommentar. Og tak fordi du har meldt dig til at læse min blog. Det er en rigtig god idé med puder og tæpper og kaffe. Og Anders elsker kager!! God idé!