søndag den 4. september 2011

Cyklede 56,5 kilometer for at komme til åben have!

Vejret var lige til en udflugt på tandem!
I går var der åben have hos Lone i Kongerslev, som er medlem af Pelargonieklubben Nordjylland. Anders og jeg smurte madpakker og cyklede afsted ved halvti-tiden i går formiddags og var fremme kl. halv tolv. Jeg fik lov til at tage billeder og lægge ud på bloggen. Så her kommer nogle billeder fra Lones have:






Samtidigt var der plantebyttemarked i haven og jeg var ikke cyklet forgæves. Lone har rigtig meget og hun laver rigtig mange planter af alt, som hun sælger for en tier stykket. Jeg håbede på, at jeg kunne købe bregner til mit skyggebed - og det kunne jeg. Fire styks for 40 kroner. Og inspireret af Signes vals måtte jeg også købe en hvid stjerneskærm!
Der var nogle andre, som også havde en stand i haven og hos én af dem købte jeg en plante, der var kommet hele vejen fra Kina. En Buddha-plante. Den er gul og bliver ca. 50 cm høj. Min plante var en lille bitte stikling, som først kommer til foråret. Den visner helt ned ligesom stauder. Jeg så et billede af den og den er ret sjov!







Lone har en del træskulpturer og stenskulpturer i haven, som hun har arrangeres på mange sjove måder. Hun havde også en del rustne ting. Der er flere siddepladser i haven og Anders og jeg fandt en stor bænk, der var lavet af træstammer. Her spiste vi vores madpakker.





En dobbeltblomstret petunia.



En peberplante, som skal overvintres inde. Man kan spise peberfrugterne!

Pelargonieklubben Nordjylland havde også en lille stand i haven. Jeg var meget fristet til at købe tre sorter, jeg ikke har, men der var desværre ikke plads til mere på cyklen!!



Vi var hjemme kl. tre i går eftermiddags og vejret var rigtig godt, så vi tog en velfortjent kaffepause på terrassen! Men vi var trætte, så der blev ikke lavet noget som helst mere resten af dagen!

8 kommentarer:

Landbohaven sagde ...

Jeg beundrer jer. Cykle SÅ mange km. godt gået.
Det er en smuk have.
Tak for rundvisningen.

Gitte sagde ...

Det var en smuk have, og godt gået at cykle så langt.
Held og lykke med planterne.

Vivi sagde ...

Frisk at cykle sådan en tur (tror jeg ville være noget øm i rumpen, hvis jeg havde gjort det samme).
Det ser dog ud til, at det har været hele turen værd :-)

Fra frø til blomst sagde ...

Kan godt forstå at I var løbet tør for energi, efter en så lang cykeltur :-)

Jeg kan rigtigt godt lide peterplanten, med de mørke blade.

Birgitte sagde ...

Tusind tak for jeres kommentarer. Dem er jeg meget glad for. Jo, jeg må nok indrømme, at jeg var noget øm i rumpen i går og træt i benene. Men jeg synes, det var det hele værd. Jeg har fået flere nye idéer til vores have, men jeg bliver nødt til at justere lidt ind efter min pengepung. Tænk hvis man havde et pengetræ!

Høneballehaven sagde ...

Det må jeg sige, det var en ordentlig tur, så jeg vil sige godt cyklet :-) I øvrigt er det da også en rigtig flot have og billige bregner, hold da op, hvad var det for nogen? Får vi billeder af købet?

Hanne i haven sagde ...

Hold da op, for en cykeltur. Det lyder vildt langt for mig, og så på tandem.
Men haven er jo virkelilg skøn, så jeg kan godt forstå at det var turen værd. Det er en pragtfuld have-dam de har i den have.
Ih altså, flere små nye plante-børn til din have :-)
Jeg kender godt det med at måtte justere efter økonomien. Jeg kunne også godt bruge en stikling af et pengetræ :-)

Birgitte sagde ...

Hej Lisbeth og Hanne.
Rigtig mange tak for jeres kommentarer. Hvis der bare kunne blive opholdsvejr, så kan jeg gå ud og plante bregnerne og tage et billede. Det kommer helt sikkert, men afhænger lige af vejret p.t.