Græsser og havegange

Frøindkøb og overvejelser om havegange.
Belært af andre havebloggere og denne milde vinter, er det gået op for mig, at haven også gerne må se lidt spændende ud om vinteren.
I mit indlæg fra den 28.11.11 her  kan man læse om at bruge nuværende vintermåneder på at planlægge næste vinter. Derfor har jeg fået den idé, at jeg vil have nogle græsser både i bede og i krukker.

I dag har jeg på http://www.froetorvet.dk/ købt frø af de to ovenstående græsser, den til venstre er Fjergræs, Stipa Pony Tails og den til højre er Kæmpestar.
Disse to græsser vil jeg have i bed og krukker. Derudover vil jeg lave et cirkelformet bed med de små cypresser placeret tæt sammen, og som jeg har købt i år og plantet i krukker, og plante lyng som bunddække. Min plan er, at alle græsser og cypresbed, skal placeres lidt fra hinanden, så der er lidt mere at kigge på i hele haven her om vinteren.
Jeg vil dog gerne anskaffe mig frø til en græs mere, nemlig Stargræs Carex Bronzita, men desværre havde frøtorvet ikke disse.

På grund af græsserne og deres placering faldt det mig ind, at jeg måske skulle lave en havegang. Jeg tror nok - hvis jeg gør det - at den skal bestå af græs som grundlag. Jeg fandt et billede i "Alt om Haven" fra Jan/Feb. 2009 og en spændende artikel om havegange.

Denne havegang er da helt fantastisk, den kunne jeg drømme om. Jeg ved, at det er et stort projekt og jeg skal tænke mig godt om, men jeg forestiller mig noget med en buksbomkant og sommerblomster, der vokser ind over stien!
Jeg har tilladt mig at skanne nedenstående artikel for at lægge den her ud på bloggen, så jeg kan drømme videre!

Hvad foregår der hos planterne om vinteren?

Dyrene spiser sig tykke og fede og går i vinterhi, hvor de tærer på fedtet, men hvad gør planterne?

De etårige planter, der kun vokser fra forår til efterår dør, men deres frø overlever. Frø kan klare rigtig mange frostgrader uden at miste spiringsevnen. Det er fordi vandindholdet i frø er meget lavt, så derfor kan de tåle mange frostgrader.
Stauder flygter fra vinteren ved at visne ned. De overlevende dele sidder jo nær eller i jordoverfladen eller helt nede i jorden. De visne pinde har en beskyttende funktion. Ifølge en artikel jeg har læst, klarer stauderne sig bedst, hvis man lader være med at klippe al det visne væk om efteråret. De tørre frøstande er samtidig til gavn for fuglene.

I træernes knopper og inde i barken er der meget liv og de kan tåle mange frostgrader. De levende celler indeholder vand i et hulrum og fylder det meste af cellen. Når træet forbereder sig til vinteren, opløses stoffer i dette vand og frysepunktet sænkes. Derfor skal temperaturen være meget lav, før opløsningen fryser til is. Vandet i træet føres fra rødderne til bladene gennem et rørsystem, men om vinteren er der ingen vandbevægelse, men det er vandfyldt. Alligevel fryser det næsten aldrig fordi vand ikke fryser ved 0 grader. Inde i træet er vandet rent og ubevægeligt og så fryser det først ved temperaturer på minus 40 grader eller derunder. Det betyder, at vandet er underafkølet, ligesom den regn, der bliver til isslag, når den rører jorden eller planterne.

Udtørring er en alvorlig risiko. Sidste år udtørrede den ene af mine kirsebærlaurber og mit lille fine æbletræ. Jeg klippede alle de døde grene væk og såsnart jorden var tøet op, kunne rødderne igen suge vand og så kom begge dele sig faktisk igen. Omend de er sat noget tilbage i væksten. Det lille æbletræ blev hårdt ramt, men det har fået en ny chance, da jeg synes, det er spændende at se, om det kan komme sig helt.

Der sker det, at når jorden er frossen, så nedsætter planterne fordampningen så meget som muligt for at undgå udtørring.
En plante fylder sig med oplagsnæring inden vinteren, men den bruges ikke under vinterdvalen, men derimod om foråret til at danne nye rødder og knopper og blade. Dyrene bruger deres oplagsnæring om vinteren og tærer på fedtet, fordi de skal opretholde en hvis legemstemperatur; de har organer, der skal holdes igang. Disse "problemer" har planterne ikke.
Men planterne har et indre ur og springer sjældent ud for tidligt, men som vi har set flere steder, kan de fristes til at spire, når der er mildt! Forrige år blomstrede mine æbletræer for tidligt, så blomsterne ikke blev bestøvet og de fik også frost, derfor var der næsten ingen frugt. I år er jeg spændt på, hvordan mit lille æbletræ skal klare sig og jeg håber sådan, at der kommer mange nye grene til foråret, så det kan vokse sig større!
Det tekniske i dette indlæg har jeg læst om i et gammelt Haven og syntes det var interessant. Jeg husker det bedre, når jeg skriver det ned!

Om at undre sig!

Overraskelser og opdagelser i haven!
Jeg kan godt lide overraskelser og at opdage noget nyt, men hvordan får man det bragt ind i haven?

For 3-4 år siden købte jeg en gammeldags rullemaskine - først og fremmst til at rulle mine duge, men jeg var ikke tilfreds med resultaterne. Derfor tænkte jeg, at den måske kunne bruges som en skulptur i haven. Men jeg har et problem med det, for jeg kan simpelthen ikke komme i tanker om, hvor eller hvordan jeg skal placere den. Jeg havde forestillet mig, at der skulle gro en slyngplante opad den og den skulle pynte i haven. Jeg tænker stadigvæk over det, så indtil videre står rullemaskinen og fylder temmelig meget i udhuset i afdeling A.

Hengemt staldvindue

Jeg har også to gammeldags staldvinduer - det ene med glas og det andet uden glas. Jeg kunne også godt tænke mig at placere dem et godt sted i haven for at skabe et gammeldags look, men jeg er ikke så kunstnerisk anlagt og har svært ved at finde det helt rigtige sted.

Med hensyn til udsmykning kan jeg bedst lide det i naturmaterialer og gerne sten. Jeg har forsøgt mig lidt ved havebænken og så har jeg brugt natursten som bedafgrænsning.

Hos min fiskerfamilie i Sverige, bruger de gamle glaskugler, der har haft en funktion i fiskegarnene, og lægger dem i bedene. Det synes jeg, ser ret godt ud, men disse kugler er rigtig svære at opstøve og er man heldig at finde dem, koster de som regel en formue, såvidt jeg ved. Min mormor og morfar havde disse glaskugler i havens bede og det så rigtig godt ud.
Jeg tror også, jeg kunne tænke mig et avanceret solur engang, da jeg kan overraskes over, at det kan "fange" hvad klokken er.
Jeg kan godt lide tanken om, at man går en tur i sin have og støder på noget uventet på vejen. Det kunne være rigtig sjovt, men jeg er nok noget "smaltænkende" for jeg bryder mig ikke så meget om for meget tingeltangel. Det skal falde naturligt ind og alligevel have en overraskende effekt. Jeg må lægge hovedet i blød!

Fugleliv i haven.

Med en stor spand vildtfuglefrø
kan man holde fuglene i haven om vinteren. Hver morgen går jeg ud med fuglefrø til fuglehuset og der går ikke ret lang tid, før hele haven er fuld af syngende småfugle. Jeg har set skovspurver, musvitter rødkælk og dompapper.

De sætter sig i hækken og flyver frem og tilbage til fuglehuset. Der ryger en del frø ned på jorden og her har jeg set de lidt større fugle samle dem op, blandt andet en due og skader. Der er livlig aktivitet ved fuglehuset og jeg kan følge med i det hele fra havedøren i stuen.
Der er flest skovspurve, men jeg har også set en enkelt "grøn fugl", jeg tror, det var en guldspurv. Jeg har en bog med havens fugle, hvori der også er en CD med de forskellige fugles sang, så det er meget sjovt, når der kommer forskellige fugle, at jeg så kan genkende dem.

Jeg kan rigtig godt lide fuglene i haven og om sommeren bygger de reder flere forskellige steder. Det er sjovt at følge med i!

Stauder i vinterhi.

Let frost gør ingen skade.
Jeg gør ikke så meget ved mine stauder om efteråret. De får lov til at stå med visne pinde, for jeg har læst, at det i sig selv beskytter planten. Toppene holder på sneen, der falder og på nedfaldne blade med resterne af egne blade og så beskytter den med skygge og giver læ.

Vintersol og blæst kan udtørre planterne men udtørringen kan den visne top reducere noget.
Jeg synes også det pynter lidt at lade toppene stå her om vinteren, især når der kommer sne på. De stauder jeg har er fuldt hårdføre, men man skal alligevel sørge lidt for dem. Jeg har dækket nogle af mine stauder med nedfaldne blade, men har læst, at man måske bliver nødt til at justere hvor tyk et lag blade, der ligger dér. Det er fordi, nogle stauder kan rådne, hvis der bliver for tæt og fugtigt omkring dem.

Vejret om efteråret spiller en stor rolle. I år har vi heldigvis været heldige med det milde vejr, så jeg håber på, at alle mine nyplantede stauder har fået et større rodnet og er blevet hærdet, inden de er gået i dvale. Det har nemlig også betydning hvornår frosten sætter ind og om det veksler meget mellem frost og tø og det betyder også noget, hvordan jorden er. Stauder kan nemlig ikke lide for våd jord om vinteren.

Jeg er glad for det milde vejr vi har haft, for jeg har plantet ca. 30 nye planter i mine to staudebede, så jeg håber virkelig, de har haft mulighed for at modnes og hærdes. Det er "kun" almindelige stauder næsten allesammen, og jeg har læst, at almindelige stauder kan klare et almindeligt dansk vintervejr!

Juleroser i altankasser og lysegrønne cypresser i krukker

Helleborus niger
I går gjorde jeg et kup! Jeg købte 4 juleroser for 30 kroner stykket og 2 cypresser for 20 kroner stykket.
Juleroserne blev plantet i mine altankasser.

De så lidt hængte og tørre ud hos blomsterhandleren, men efter at have trukket i vand og plantet om, blev de helt fine. Der er knopper i disse to!

I den tredje var blomsten sprunget ud i dag. Lyset er lige skarpt nok, men jeg blev meget glad, da jeg så det i formiddags.

Sådan ser det ud på afstand, men når jeg sætter store lanterner frem på fliserne med lys, så tror jeg, det tager sig endnu bedre ud. Jeg ønsker mig tre lange zinkkasser i julegave af Anders. Plankeværket er mellem indkørsel og haven. På venstre side er udhuset og på højre side er huset. Indgangen til haven er i højre side lige rundt om hushjørnet (bagved papircontaineren).

Mine to cypresser har jeg indtil videre plantet i krukker, så jeg kan have dem tæt på huset og bedre nyde dem. Men efter vinteren, planter jeg dem nok ud i haven.

Juleroserne skal også plantes ud i det hvide og cremegule bed, når der bliver forår.

Udendørs belysning

Ved køkkendøren og fordøren.

Ved køkkendøren (en terrassedør) har vi to sukkertoppe i nogle ret store krukker og lige nu er der en julestjerne i ruden i døren.

Denne dør bruger vi ikke om vinteren, da den går direkte ud i haven. Jeg kigger på lysene hver morgen, når jeg cykler afsted på arbejde og Anders har tændt dem, når jeg kommer hjem igen.

Julestjernen i vinduet er ikke så tydelig, jeg tror for engang skyld, at der er for lyst!

Ved fordøren har jeg to ene, jeg købte for et stykke tid siden og så har jeg sat et "lystræ" ned i en krukke med Helichrysum i bunden. De lever stadigvæk i bedste velgående, så de skal være der sålænge som muligt.

Jeg har købt (fundet billigt) juleroser, som jeg har plantet i altankasser samt lysegrønne cypresser til to krukker. De er plantet nu, men der er for mørkt til at tage billeder, så jeg vender stærkt tilbage i morgen! I aften skal vi have pizza og bagefter skal jeg slappe af foran fjernsynet.
God fredag aften.