Det er nu at næste års samling af forårsløg skal bestilles. Jeg bestiller mine hos Blomsterverden, som, jeg synes, har et stort udvalg og en god kvalitet.
I sidste uge fik jeg sorteret alt det visne fra forårets løgkrukker, som jeg bare havde stillet i udhuset for at tørre. Det blev til 5 kasser med løg.
Her til aften har jeg lagt en nogenlunde plan for hvor genbrugsløgene skal plantes ud. På lørdag får jeg tid til at bestille de nye løg og jeg vil gerne have endnu flere krukker næste år. Der er snart ikke plads til at plante de brugte løg ud i haven, så måske vælger jeg til næste år nogle sorter, som, jeg ved, gerne komme igen i flere år.
Jeg synes i år har været et rigtig tulipanår og så har jeg erfaret, at det godt kan svare sig at plante dem i noget næringsrigt jord i krukkerne, så det vil jeg gentage i år. Jorden var "Gartnerens krukkemuld" fra planteskolen.
Måske køber jeg også noget specifikt gødning til forårsløg, som for eksempel benmel eller blodmel. Jeg tror, det er godt givet ud.
Løgene, jeg har lagt i kasser til udplantning, ser meget fine ud og rigtig mange har sat sideløg. De blomstrer ikke det første år efter man har plantet dem, men de skal nok komme til året efter. Der er ca. 2-300 løg. Jeg købte vist 300 løg sidste efterår, men der var nogle løg, der var skrumpet og tørret helt ind, men langt de fleste så fine ud.
Jeg har læst en hel del litteratur om alle slags forårsløg og jeg synes, det er ret fascinerende, hvad der sker med løget under jorden til forskel fra f.eks. stauder, som har et rodnet.
Da løgene først kom frem i Holland, var de ekstremt dyre. Folk solgte nærmest alle deres ejendele for at få råd til et tulipanløg, heldigvis er det ikke sådan mere:)
Jeg kan slet ikke få nok af tulipaner i april og maj og har en drøm om at der er forårsløg i alle bede, men det kræver, at jeg har nogle gode stauder til at dække over dem, når de visner ned, for så pynter de ingenlunde i haven! (Det arbejdes der allerede på:).
Tirsdag den 12.september skal jeg holde foredraget "Forårsløg i haven". Det glæder jeg mig meget til. Du kan læse mere om det HER.
Nu skal jeg i gang med bestilling af løg!
8 kommentarer:
Beautiful colors.
I loved the vases.
Janicce
Hej
Hvor lyder det spændende, ærgerligt jeg bor på Sjælland.
hilsen jessie
I loved the vases.
ทางบ้าน
Ja løg kan man ikke få for mange af. Jeg fik købt lidt i lørdags i Vildsund, men skal vist også have bestilt lidt på nettet.
mvh
Lene Bedstemorshave
Tulipaner har jeg et had/kærlighedsforhold til. Sidste år investerede jeg i nogle sorter, som burde kunne komme igen, så jeg vil allerhøjst købe nogle poser for en slik allersidst på sæsonen. Jeg drysser benmel på alt,hvad jeg planter i krukker, men om det virker godt, skal jeg faktisk ikke kunne sige.
Hej allesammen. Det lyder godt, at I også køber tulipaner, selvom det ikke pynter, når de visner ned! Det har jeg det svært ved! Nu har jeg bestilt til næste års krukker - 350 styks! Det bliver altså spændende om det går ligeså godt som i år.
Lige netop udfordringen omkring det visne løv, er jeg glad for at andre også bøvler med. Jeg er blevet temmelig hård og klipper hurtigt tilbage, kan simpelthen ikke holde ud at se på al det visne. Tulipaner i krukker er aldrig blevet rigtig godt hos mig, syntes simpelthen fornøjelsen var for kort hos mig, men har heller ikke prøvet ret meget. Derfor er jeg ekstra imponeret over din ihærdighed med krukkerne og at gemme løgene bagefter. Noget der kræver god plads og mange krukker. Glæder mig til at se hvad du vælger til næste år.
Hej Fru Friis. Ja, det er en stor udfordring med al det visne for det er ikke særlig pænt og der går alligevel noget tid før det er helt visnet ned. Jeg har nogle år bundet bladene sammen til en kugle helt nede ved jorden, så ser det knap så trælst ud, men hvis man har mange løg, er det jo temmelig tidskrævende!
Send en kommentar