torsdag den 13. april 2017

God påske.

Påskeferie.
I formiddags fik vi besøg af Villy og Lisbeth, som havde plastikpotter og dahliaknolde med til mig. Det blev jeg meget glad for. Orangeriet var allerede varmt, så vi satte os en times tid dér og hyggede os.


Sidste år lavede jeg tre påskeharer og de blev sat ud her i eftermiddag. Opskriften har jeg set hos Fru Pedersen.


I dag fik jeg lavet et lille bed, hvor jeg har flyttet min solbær- og ribsbusk hen. Ved stolperne skal der sås græs og så skal der tages den yderste række fliser op. Det vil jeg gerne have lavet i morgen, så jeg kan så græs, inden regnen kommer på lørdag.Dér hvor tulipanerne er og et stykke mere til venstre skal der være et elipseformet græsområde, hvor græsset ved højbedet binder græsset ved stolperne sammen med det elipseformede. Ved højbedet og ved bærbuskene skal der være espalierer.


En påskehare, der kigger sig omkring. :)


Det er lige før nu!


Jeg håber ikke, den stikker af:):)!


I skyggebedet er tulipanerne hvide og gule. Der er nu faktisk kommet meget mere sol her, efter at vi har fældet nogle træer.

I morgen får jeg leveret 6 opstammede syrenhortensia Vanilla Fraise fra Jespers Planteskole. Jeg er spændt på om det er én fra planteskolen, der kommer, for jeg tror da ikke fragtbiler kører ud langfredag? Jeg er så spændt på at se træerne - de var ret dyre, så kvaliteten skulle gerne være i top!

Det er lykkedes mig at få fat i nogle jernrør, der skal fungere som stolper til de to espalierer med rionet imellem. Jeg tror nok, jeg får dem på lørdag. Det er haveblogger Lene Jensen, der har skaffet dem til mig. 

8 kommentarer:

Susanne sagde ...

Hvor sker der dog meget hos dig og du er så flittig med at få havenplanen ført ud i livet. Det bliver spændende at se til sommer :-)

Jeg læste, at du i sidste weekend havde venner på besøg, som hjalp i haven. Det er en super god idé. Vi har også en aftale med et hold venner om at hjælpe hinanden i haverne. Det er en vin-vin situation; både får vi lavet en masse (også af det tunge/trælse arbejde, som er svær selv at få gjort kål på) og så hygger vi os rigtig meget samtidig med.

Høneballehaven sagde ...

Fin påskehare og fine bede
God påske

Unknown sagde ...

Det ser godt ud. God påske

marie sagde ...

Jeg bliver nærmest stakåndet af at læse dit indlæg😊 de

Birgitte sagde ...

Hej alle fire. Tak. Ja i dag har det været det fineste vejr og jeg harfået lavet alt det jeg havde sat mig for.

Birgitte sagde ...

Hej Susanne.Ja, det er en rigtig god idé og jeg synes jeg kan huske, at du har skrevet om det for nogle år siden. Vi fik også lavet en hel masse den dag.

Anette Krogh Pedersen sagde ...

En sød og fin påskehare du har lavet :-)

Kærlig hilsen Anette

Birgitte sagde ...

Hej Anette. Tak - godt du kunne lide påskeharene. Det er jo din opskrift:)