lørdag den 18. april 2015

"Magnolia-pinden" og forårssol.

Min pind holder trit med alle andre magnolier, såvidt jeg kan se på bloggene rundt omkring.
Jeg er så stolt af min lille pind.


Der er fire knopper i den. Den er vokset godt, siden jeg fik den, men der går nok nogle år endnu, før man kan sige, at det er et rigtigt træ:)
Bagved pinden vokser klatrerosen Gerbe.


Nu er tulipanerne for alvor på vej.


Der er både tidlige og sene tulipaner.

I dag har jeg siddet nogle timer i en havestol og nydt solen samt alle småfuglene, der spiser frø, jeg har lagt i fuglehuset. Der var næsten ingen vind og solen havde magt. Jeg tænkte, at haven også skulle nydes og bare opholde sig der uden at arbejde! Der er mange fugle i haven og de er igang med at bygge reder, det var en meget afslappende forestilling.


Perlehyacinterne står fint nu, de bar bredt sig  og jeg skal passe på, når jeg luger, at de små løg ikke ryger med i farten.


I går blev jeg færdig med det blå og lilla bed. 
Jeg glæder mig til at alle mine frøplanter skal plantes ud. Der er så mange nye spændende slags.


Efter at have siddet et par timer i solen, måtte jeg igang:) Dette lille bed er fyldt med lammeører hele vejen rundt og så er der stjerneskærm, kongelys og digitalis. Jeg byggede bedet op sidste år og er spændt på, hvordan sammensætningen tager sig ud.


Bærbedet blev også luget. Der skal tilføres noget organisk gødning eller i hvert fald kompost.


Hyacinterne er i fuldt flor nu og de dufter bare så godt.
Det store trekantede bed fik jeg revet igennem med riven. Der var ikke noget ukrudt af betydning. Jeg mangler at luge skyggebedet og rosenbedet med tæppepileurt, men det må vente et par uger, da skyggebedet er helt fyldt med løgvækster på spring og tæppepileurten er ikke rigtig kommet igang endnu. Det er ikke rigtig til at komme til uden at trampe rundt på løgvæksterne.
I morgen vil jeg luge mellem fliserne og slå græsset!

6 kommentarer:

Høneballehaven sagde ...

Ja din magnolia står da ikke tilbage, må jeg sige, i betragtning af skuffelsen da du fik den, klarer den sig nu meget godt.
Godt med lidt afslapning i haven, det skal der også til.

Frk. Anemone sagde ...

"Pinden" er flot - den skal nok slå nogle af de almindelig magnolia når den får nogle flere år på bagen.

Glad for at høre at du også tager dig tid til at slappe af indimellem og nyde solen.

Vivi sagde ...

Magnoliaens blomster kan man heldigvis glæde sig over uanset om der er få eller mange, og din pind vil sikkert kvittere med flere og flere blomster for hvert år der går. Nyd de blomster den får hvert år :-)

Birgitte sagde ...

Hej I tre. Tusind tak for jeres kommentarer. Dem er jeg rigtig glad for. Ja, jeg er blevet rigtig glad for min "pind" og synes, det er spændende, hvad den udvikler sig til. Jeg tror også den kan blive rigtig flot.

Birgitte sagde ...

Hej I tre. Tusind tak for jeres kommentarer. Dem er jeg rigtig glad for. Ja, jeg er blevet rigtig glad for min "pind" og synes, det er spændende, hvad den udvikler sig til. Jeg tror også den kan blive rigtig flot.

Jette sagde ...

Godaften Birgitte.Dejligt at der er gang i din lille magnolie.......viser også min i dag.Skønt at du også kan nyde haven uden at arbejde........det skal der bare være tid til.
God aften knus Jette