Et plantebord købt på nettet.
Jeg fandt dette på nettet hos Kridtvejs Planter og gav mig selv det som påskeæg!
Nu er det samlet og sat op ude i haven. Jeg vil bruge det til stillebens og har været lidt igang.
Anders samlede det for mig, da han kom hjem fra påskeferie. Jeg har nemlig været græsenke hele påsken, så det var dejligt at han kom hjem igen. Han har været afsted sammen med min papsøn syd på til varmen. Herligt at vi også fik solskinsvejr:)
Om 3 dage har jeg ferie igen - jeg glæder mig allerede! Endnu en uges ferie.
Alle akelejerne er på vej op. Jeg kan så godt lide det friske løv, nogle gange er der dugperler på, men det var der ikke i dag.
Jeg har sået en del akelejer selv, denne er en af dem.
Jeg har også nogle med mørkere løv.
Hvert år dukker de op nye steder - det er så hyggeligt, så jeg lader dem være.
Da jeg var på Gartneriet Floragreen lå der en del vibeæg henslægt i en kasse. Dem fik vi lov til at tage. Her er en gul én af slagsen. De var lidt medtagne, men de ser fine nok ud nu.
Jeg har overvintret brogetbladet Helichrysum i orangeriet og det er gået meget godt, om en måneds tid kan de plantes ud i haven igen. Jeg pottede dem op i nogle halvstore plastikpotter og har vandet engang imellem i vinterens løb.
Fyrretræet har fået nyt jord og er kommet i en 40 liters murerbalje. Jeg tror, den kan stå i den de næste par år. Derefter skal jeg nok have en 60 liters balje.
Troldepilen kom i en tilsvarende balje. Anders har boret huller i bunden af dem, så vandet kan løbe ud. Jeg så billeder fra 2013 af min troldepil og jeg tror, at den på to år er vokset to gange størrelsen i højden på de to år og er nu højere end mig. Men de har vist også ry for at vokse som om de fik betalt for det.
Det var meningen, at jeg ville vise alle bladknopperne på troldepilen, men det er lidt svært at se. Jeg er så glad for det træ, som jeg købte som en lille stikling for en 10'er.
Torsdag/fredag kommer mine middelhavstræer ud - jeg tager chancen da de faktisk godt kan tåle en lille smule frost. I går fik jeg kørelejlighed af Villy, så jeg kunne få citrusjord og gødning fragtet hjem. Det var en stor hjælp.
6 kommentarer:
Fint bord du har købt, det kan du få meget glæde af, kan jeg se.
Godt Anders kom hjem og samle det for dig, når du sådan har været græsenke. Snart ferie igen, det er da ikke så tosset. Mon ikke din Fritillaria har det bedre til næste år, det tror jeg.
Flot at det har lykkes dig at overvintre den brogetbladede Helichrysum. Fyrretræet ser stadig fint ud.
Det er meget svært at tage billeder af bladknopper.
Akelejerne er så dejlig frejdige, når de kigger frem her i foråret, med fuld fart på. Det er meget velkomment. :o)
Hej Birgitte.Tillykke med dit flotte plantebord.
Og dit flotte fyrretræ er jeg da lidt misundelig på.
Ja !!! der er masser at lave i haven lige nu........så dejligt at du stadig har ferie tilgode.
God dag knus Jette
Hej I tre. Mange tak for jeres kommentarer. Dem er jeg rigtig glad for. Ja, der er gang i planterne nu og vejret er med os. Jeg er glad for mit fyrretræ og jeg tror, det trives ganske godt. Plantebordet ved jeg, at jeg bliver meget glad for, det bliver spændende at have lidt forskellige krukkeplanter på det. Jeg så mit indlæg fra 10.04. sidste år, som også handlede om akelejeløv og jeg kan se, at planterne var længere fremme dengang end de er nu. Det er jo også først nu at vejret er sådan rigtig med os!

Send en kommentar