tirsdag den 14. april 2015

Det første krukkebed tilplantet.

Det citrongule dahliabed blev plantet her til aften.
Knoldene var fine og spændstige og nogle af dem var ved at spire. De andre år har jeg plantet knoldene ud sidst i april, men i år tager jeg chancen en uge tidligere!


Jeg fik også gjort rent i stenene, hvor jeg fjernede en del visne blade og stængler. Det var godt at få det gjort.


Dahliaknoldene kan godt klare det, hvis der skulle komme en smule nattefrost.
Der er 10 krukker med dahlier, 2 krukker med gul vidunderblomst (som også danner knolde), en hvid digitalis og en gul solhat, der har stået ude hele vinteren.
Jeg tror, jeg fortsætter med det pink og purpurfarvede i morgen.

5 kommentarer:

Gitte sagde ...

Håber det går godt med dine dahlia, og at vi slipper for mere frost. Mine dahliaknolde står stadig i drivhuset til forspiring. Venter med at plante dem ud 1 måneds tid endnu.

Tim Skovrup sagde ...

Spændende... mine kommer i jorden i løbet af weekenden satser jeg på :)

Ulla Milbakhaven sagde ...

Hej Birgitte. Er det dahlier dem der stikker visne stængler op fra og hvis det er, hvorfor det? Vi klipper da vores af helt nede ved knolden. Hilsen Ulla.

Jette sagde ...

hej Birgitte.Synes da at det lyder lidt risikabelt at sætte dahlia ud allerede...........jeg venter nok en måneds tid endnu.
God aften knus Jette

Birgitte sagde ...

Hej alle fire. Mange tak for jeres kommentarer. Ja, det er lidt risikabelt, men de andre år har jeg sat dem ud ultimo april, så med det milde vejr, tror jeg nok, det går. Skulle der komme frost, må jeg dække dem til!
Grunden til de visne stængler stadig er på, er fordi jeg har læst, at knoldene ikke spirer, hvis ikke stænglen er på. Men måske har I en anden erfaring? Jeg havde ikke plads til at forspire dem i orangeriet i år, så jeg er nødt til at plante dem direkte ud.