December-roser og decemberlys.
Det er hyggeligt med lidt belysning.
Bedet ved husmuren står fint endnu. Dog er hostaerne visnet ned og sct.Hans urterne er vist også på retur.
Men til gengæld er den limegrønne solhat i knop!
Rosen Gemma lyser op blandt alle staudefrøstandene i det trekantede bed.
Den ukendte David Austin rose blomstrer lystigt endnu - der er endda stadig knopper på vej.
Heritage, jeg tror, der er ca. 10 roser som denne.
Brother Cadfael, der er også en halv snes roser. Gad vide, hvordan det bliver, når de rigtig skal igang igen til næste år, jeg håber de har fået kraft og næring nok her i efteråret, selvom de stadig blomstrer.
Lidt solskin på orangeriet. Indenfor lyser oliventræet. Vedrørende dette træ har jeg lagt mærke til, at det stortset ikke har smidt nogle blade efter at det kom ind for en lille måneds tid siden. Jeg har spekuleret over, om det skyldes, at det kom så sent ind, så det var begyndt at gå i dvale og samtidig var det så sent, så der ikke er så meget varme i orangeriet og derfor har det nok ikke brugt en masse energi på at omstille sig til en anden luftfugtighed. Det er min teori, men jeg ved ikke, om det er rigtigt.
Lidt mere solskin. Lystræerne udenfor tænder automatisk kl. 16.00, så derfor er de ikke tændt endnu på billedet.
Foran huset har jeg lys i piletræerne, som har smidt alle bladene. Det var lidt svært at vikle lyskæden om de bare grene, men det gik.
På østsiden tænder lystræerne kvart i fire. Tænd og sluk urene er vist ikke helt synkroniseret!! Fyrretræet smed en del nåle sidste år, men ikke i år - i hvert fald ikke endnu.
I orangeriet er temperaturen mellem 5 og 10 grader døgnet rundt, så indtil videre har vi ikke gang i pilleovnen. Det gør ikke noget :)
Det er næsten ikke til at forstå, men om et par måneder skal jeg igang med at klippe pelargonier ned og lave nye stiklinger. Der skal mange til til næste år, da de skal bruges til flere arrangementer i Pelargonieklubben Nordjylland. Derudover har jeg to foredrag ud af huset i februar. Det er jeg spændt på!
7 kommentarer:
Tænk, en solhat i blomst - det er da helt vildt.
Dejligt med julebelysning ude og inde, vi skal rigtigt frådse i hygge her i december, det er dejligt.
Spændende om dit oliventræ smider bladene senere?
Det ser dejligt ud med al din julebelysning, men det er nu lidt underligt, at der samtid med kan vises billeder af blomstrende udendørsplanter ;-) Vejret har teet sig lidt atypisk i år.
Hej Birgitte.Ja!!! det er da bare helt utroligt at du stadig har roser i blomst her i december månes.Og fint ser der ud med lys rundt omkring.
Smart med det automatiske slukkefunktion..........det har jeg også flere steder steder.
God aften Knus Jette
Beautiful! :)
10 roser i blomst på en busk og en solhat, ja nu er du da forud :) det er flot.
Tak for frøene, dem er jeg glad for.
Hov din kode er ikke væk?? Det er den hos både Ulla, Vivi og mig.
Hej allesammen. Tusind tak for jeres kommentarer. Dem er jeg rigtig glad for. Lysene på oliventræet bliver ikke varme og træet har heldigvis ikke endnu smidt nogle blade.
Hej allesammen. Tusind tak for jeres kommentarer. Dem er jeg rigtig glad for. Lysene på oliventræet bliver ikke varme og træet har heldigvis ikke endnu smidt nogle blade.
Send en kommentar