fredag den 14. juni 2013

Polygonum capitatum - ampelpileurt

... er nu plantet ud i en hængekurv ved døren


De er plantet i Claus Dalbys krukkemuld - den sidste smule, jeg havde tilbage.

Billedet lånt på nettet
Sådan skulle blomsterne se ud. Den skulle gerne vokse udover kanten.


Sådan ser det ud lige nu ved vores indgangsdør. Planterne har jeg selv sået. Nu vokser de forhåbentlig godt til.

Den første rose i haven er ved at springe ud. Lige nu husker jeg ikke om det er James Galway eller Geoff Hamilton.


Mine roser har ikke været så kompakte og med så mange knopper før som i år, den næste måneds tid tror jeg bliver virkelig dejlig i haven!



Mine cosmos er også begyndt at blomstre, men jeg synes nu ikke de ligner billedet så godt.


Planterne er ikke så høje endnu, så måske ændrer det sig. Double click rose bonbon hedder den. På nettet ser den anderledes ud:


Jeg kan kun vente og se. Man kan åbenbart ikke altid helt regne med de frø, man sår. 
I dag har det regnet det meste af dagen, så jeg har været ved at vaske vindueskarme og gerekter i orangeriet og nu mangler jeg kun at vaske gulvet.
Det har været en noget hård uge på arbejde, så nu er det godt nok dejligt, at der er weekend, så jeg kan slappe af. I morgen skal jeg på plantemarked i Aalborg, det bliver spændende!

5 kommentarer:

Høneballehaven sagde ...

God tur til plantemarked, det er altid godt. Jeg gætter på, at rosen er Geoff, du er nu ikke langt bagefter med roser, jeg har ingen engelske, som er sprunget ud endnu. Faktisk ser det ud til, at dine rosenknopper er mindst lige så langt som mine, det bliver dejligt med sådan et flor.
Jeg er også spændt på, om jeg får blomster i ampelpileurten.

Lene sagde ...

Den pileurt ser dejlig ud, jeg tjekker den lige her i formiddag:-)
Dejlige roser, mine er cirka lige så langt fremme.
Vi ses
Med venlig hilsen
Lene Jensen Nordjylland

Jette sagde ...

Hej Birgitte.Dejlige billeder du viser.Pileurt har jeg aldrig haft,men den ser rigtig fin ud.
Har valgt at vise køkkenhave og drivhus idag.God tur til plantemarked.Knus Jette

Frøken Solhat sagde ...

Ampelpileurt....den lyder skøn. Kan levende forestille mig det skønne lyserøde vandfald der kommer når den vokset til ;0)

Knus Dorthe

Birgitte sagde ...

Hej allesammen. Tusind tak for jeres kommentarer. Dem blev jeg rigtig glad for. Jeg er også selv meget glad for min ampelpileurt og glæder mig til at se den i blomst.