Frø fra haveblogland.
Af Susanne fra H(e)aven fik jeg tilsendt frø af to forskellige matrem. Dem er jeg nu i fuld gang med at prikle ud.
Som man kan se, har de dannet et fint rodnet, men nu står de tæt og trænger til at blive skilt ad. Jeg gjorde det på den måde, at jeg adskilte planterne fra hinanden ved at dele jordklumpen. Man skal være meget forsigtig fordi rødderne er stadig tynde og små.
Her er jordklumpen delt. Nogle gange brugte jeg gaflen til at skille jorden ad, men det gik faktisk ret godt med brug af hænderne. Jeg har sået 12 potter med Matrem og ud af dem regner jeg med at få 50 planter.
Her er nogle udpriklet Jeg har valgt at lade en 3-4 planter sidde sammen i hver potte. Jeg har nemlig en teori om, at man på denne måde får kraftigere planter, der er nemmere at plante ud i haven.
Sådan ser den ud i blomst. Jeg vil plante den forrest i østbedet ved orangeriet, hvor jeg har roser og pæoner samt digitalis og lupin. Og så vil jeg også plante dem opad roserne, så de dækker bunden. Jeg synes, de er så sommerlige og tror, det er et fint match til de lyserøde roser. Og så skulle de være gode i krukker, så det skal også forsøges. Så tusind tak Susanne for alle frøene, der nu bliver til 50 planter.
9 kommentarer:
Aj, nogen flotte frøplanter. Jeg har også sået Susannes Matrem for nylig og det er de mindste spirer jeg har set dem der lige titter frem nu - det er nærmest mini-blade på en sytråd.
Jeg glæder mig til at få frøplanter både til byhaven og sommerhushaven.
Du er velkommen :-)
Hvor ser dine planter store og kraftige ud og dejligt, at du får så mange småplanter ud af den lille portion frø. Jeg glæder mig til at se dem i dine bede sammen med dine andre blomster :)
Hej Birgitte.Hvor ser det bare godt ud.Du kan bare det med at få fine planter ud af små frø.
Det bliver spændende at se dem i blomst.God aften knus Jette.
Sikke nogle flotte planter. Jeg har sået en dobbelt matrem, men den er bare lige kommet op.
Jeg har et par forskellige i haven og der sår de sig flittigt, men de er lette at hive op, hvis der bliver for mange og man er slet ikke i tvivl når man har fat i en, den dufter af kamille.
Med venlig hilsen
Lene Jensen Nordjylland
Ja det kan blive til noget, når du sår, hold da op der er trængsel i bakkerne, det bliver flot, når de bliver plantet ud.
Hej allesammen. Tusind tak for jeres kommentarer. Dem blev jeg glad for. Ja det bliver spændende, når det hele skal plantes ud. Det glæder jeg mig rigtig meget til!
Hvor er det fine planter du har lavet.
Held og lykke med dem.
Matrem er en smuk plante. Jeg har den flere steder i haven, og når man har den, så får man flere og flere år efter år.
Ha´ en god aften.
Hvor ser de fine ud. Det ser ud som om du har produceret nogen gode kraftige stiklinge. Jeg håber at de vokser til og kommer til at trives i din have.
Hej Landbohaven og Rikke. Tusind tak for jeres kommentarer. Dem blev jeg rigtig glad for. Ja, det bliver spændende med alt det, der skal plantes ud om godt og vel en måneds tid!
Send en kommentar