I år skal jeg prøve en ny kombination i mine altankasser. Jeg har gjort et kup og købte chokoladeblomster til 25 kroner stykket. Så håber jeg, at jeg kan overvintre knoldene og på den måde bevare planterne.
Billedet lånt på nettet |
Billedet lånt på nettet |
Mine planter er meget små, så jeg venter med billeder af dem, til jeg kan plante dem ud.
Ellers er jeg begyndt at forberede udplantningen af alle mine frølinger - venter dog lige et par uger endnu - men i mit hoved tænker jeg over, hvilke planter, der skal sættes sammen og hvilke der skal i krukker eller i bedene. Jeg har fået penge tilbage i skat og har i dag forøget min krukkebeholdning med en hel del.
I denne uge kommer havearbejdet til at bestå af gravearbejde. Vi skal nemlig have lagt fliser ved endegavlen og på vestsiden af orangeriet, så der skal fjernes noget græs. Fliserne har vi gemt fra vores terrasse, så vi mangler kun lidt sand, der bliver bestilt én af dagene. Jeg skal selv gøre arbejdet, men heldigvis har Anders lovet at hjælpe med at lægge fliserne, for de er for tunge for mig at håndtere. (Det er 50 x 50 cm fliser)
Jeg kigger til alle frølingerne hver dag for at være sikker på, at de har fået vand nok. I dag opdagede jeg så, at der var tre bittesmå spirer i mine rosenslynger. Jeg var ellers ved at opgive dem. Jeg har sået 8 sårum med rosenslynger i håb om at få ca. 10-12 planter, men der er lange udsigter til det endnu. Alle andre frø, jeg har sået, spirer lystigt, men rosenslyngerne er åbenbart mere modvillige!!
8 kommentarer:
Der var du heldig 25 kr. for chokoladeblomsten. Mine giver aldrig knolde, så jeg må punge ud hvert år til en ny, men de er ikke til at undvære. Godt Anders hjælper dig med de tunge fliser, for det er da hårdt arbejde.
Godaften Birgitte.Godt køb med de chokoladeblomster.Og jeg tror at det bliver rigtig fint sammen med med de grå farver.
Og det bliver da dejligt med fliser rundt om orangeriet.
Knus Jette
Det var godt nok billigt for chokolade blomst. Jeg har overvintret en i krukken fra sidste år, men den ser godt nok lidt sølle ud, nu får vi se.
Jeg kan rigtig godt lide helichrysum og kombinationen med chokoladeblomst bliver flot.
Med venlig hilsen
Lene Jensen Nordjylland
Det er da også en flot sammensætning du har set hos Anne Just, hun kunne noget med at sætter farver sammen.
Det var et godt køb for chokoladeblomsten og heldige asen med dine rosenslynger.....jeg har opgivet mine i år.
Chokoladeblomsten er vist billeigere, end den plejer at være, i år. Gråt løv er altid godt sammen med andre planter, synes jeg.
Oj så billiga chokladblomster du fick tag på, de är ju så fina och luktar så gott!!
Ha en underbar valborg!!
Det bliver helt sikkert en fin sammensætning i din altankassens. Jeg har også gang i en hel del frølinger, som jeg meget gerne snart ville have ud, men mine Rosenslynger er allerede plantet om og står nu i et lille plastdrivhus. Det ser ud til at gå helt fint. Jeg har næsten altid held med Rosenslynger. Jeg sår i en af de kasser med 60 rum, 8-10 frø i hver og så lidt Vermiculite ovenpå.
Mvh Ida
Hej allesammen. Tusind tak for jeres dejlige kommentarer. Dem blev jeg rigtig glad for. Jeg er også spændt på kombinationen og kan næsten ikke vente med at plante ud. Mon ikke det kan blive snart? Tak for de gode råd om såning af rosenslynger. Jeg har sådanne kasser, så det skulle jeg måske prøve til næste år. Nu satser jeg på, at de kommer op her og nu!
Send en kommentar