fredag den 26. april 2013

Så blev stolen plantet til og laurbærbusken blev gravet op.

Første rigtige dag i haven....
Det har været et fint vejr i dag.


Netto havde billige husløg i denne uge - 7 kroner for en potte, jeg kunne dele og få til 2-3 stykker. Jeg købte også nogle få på den lokale planteskole. 


Nu skal det blive sjovt at tage stolen med rundt i haven og se den fra forskellige vinkler. Det er mit første rigtige stilleben, jeg selv har lavet og jeg er ret stolt.

Anders har rigtig knoklet i dag og han gjorde det for min skyld! Jeg er bare så taknemmelig. Vores laurbærbusk var halvvejs tørret ud og nu skulle den altså op. Jeg gik i gang kl. 9 i morges med at save de sidste store grene af.


Den ser jo rigtig træls ud. "En times tid" sagde jeg i morges, "så er den da gravet op" Hold da op hvor tog jeg fejl. Anders har knoklet hele eftermiddagen.


Rodklumpen er næsten fri. Efter meget trækken frem og tilbage og banken og saven kom den endelig fri. Nu har jeg et helt nyt hjørne og tanken er, at der skal plantes en magnolia og fire klatreroser op af plankeværket. 

Imens Anders knoklede, fik jeg luget under hækken og i det lange rosenbed langs med huset.
Jeg fik også plantet to af mine græsser ud. De har stået i nogle krukker og dér trivedes de ikke så godt, nu håber jeg, at de tager fat og begynder at gro. Jeg kan se, at der er liv i dem, så de har heldigvis overlevet vinteren i krukkerne!


Det er en blå og en gul græs. De står nu i halvskygge og det skulle de kunne tåle.
I morgen står den på havedag igen - det er så skønt at komme igang!

9 kommentarer:

Vivi sagde ...

Det skal nok blive godt med de husløg på stolen :-)

Høneballehaven sagde ...

Ja nu er stolen ved at ligne noget, Det ser flot ud.
Jeg vil godt tro, at sådan en laurbær ikke lige er til at fjerne. Godt Anders var stædig.
Lene fra Nordjylland regner stadig med at køre hertil 25.5 til blogtræf, hvis du har lyst til at komme med der i stedet, har du jo muligheden. Det er også rart for Lene at få selskab på turen.

Jette sagde ...

Godaften Birgitte.Hvor er din stol blevet flot.Og sikke et arbejde med at grave laurbærbusken op.Godt at vi har stærke mænd til det hårde arbejde.Det skal nok blive flot med en magnolie og nogle roser.Rigtig god weekend i haven knus Jette

Katarina www.engronsida.blogspot.com sagde ...

Hejsan,
Promenerar in på din sida och får se den där härliga stolen. Den kommer ju att bli hur fin som helst!
Härligt! Inspirerande!
Ha det gott!
/Katarina

Fru Friis sagde ...

Fin stol du har fået lavet, spændende hvor den ender med at bo.
Tak for tippet med husløg i Netto, jeg drønede afsted idag og fik 10 fine planter nærmest i nakken! :)

Heidi sagde ...

Hej Birgitte - Hvor er stolen blevet fin, jeg kan lige se dig komme slæbende, så nu kommer mutter med stolen igen igen ;o).
Godt din mand var vedholdende og fik roden op, det bliver vildt flot hvis du planter roser og magnolie i hjørnet ;o)

Frk. Anemone sagde ...

Meget speciel stol, men det ser fint ud - hvor får du dog ideerne fra...) Sikke et stort arbejde med den kirsebærlaurbær, man tror jo ikke at de har så kæmpestore rødder. Jeg håber sandelig ikke at vores går ud og skal fjernes, for det orker jeg slet ikke. Men du får det endnu flottere med magnoliaen og klatreroserne - hvilke skal det være?

Birgitte sagde ...

Hej allesammen. Tusind tak for jeres kommentarer og fordi I kunne lide stolen. Ja, den kan jo placeres mange steder i haven, så det bliver sjovt!
Jeg laver et indlæg senere om magnolia og roserne, men kan røbe så meget, at jeg har gang i noget i Holland!
Lisbeth: Tak for invitationen, jeg ønsker dog lidt mere tid inden jeg bestemmer mig, da jeg gerne vil se, hvor meget jeg når de næste weekender med alt, hvad der skal plantes ud! Jeg begynder nok så småt om et par uger.

Anonym sagde ...

Hey there, my name's Devon and I sometimes blog about this subject too. Actually, if I may, let me ask you something.. Could it just be me or does it seem as if many of the replies appear they are coming out of brain dead individuals? :-P Also, if you're on any
other social network sites such as web 2.0 site list, I'd like to stay in touch. Maybe you could post a couple links to any of them?

Here is my webpage :: cabelas