torsdag den 29. september 2011

Høstanemoner

Høstanemoner er som børn, man skal passe dem og ikke overlade dem til sig selv!

Når jeg kommer hjem fra arbejde og har lavet mad og spist, skal jeg skynde mig ud i haven inden der bliver mørkt. I dag blev det så mørkt, at mobiltelefonen ikke kunne tage billeder. Men jeg er ved at klippe mine høstanemoner ned, så jeg kan komme til og se hvor meget de har spredt sig og så dele dem og grave nogle op. Det overraskede mig hvor meget, de havde spredt sig. Jeg har nok overladt dem til sig selv i det store staudebed i ca. 2-3 år. De står allerbagest op mod plankeværket og nu fylder de bare.
Jeg var ude med saksen og klippede en trillebørfuld med top af, så jeg kunne finde voksestederne. I morgen skal jeg suse hjem fra arbejde og direkte ud i haven og grave op!! For eftertiden har jeg besluttet mig for, at hvert år på dette tidspunkt må jeg over høstanemonerne og grave op og dele. Jeg ønsker kun en stribe langs plankeværket med luft til andre planter, der vokser foran. Jeg er godt tilfreds med det, jeg nåede i dag.
Jeg sætter lige et billede på at staudebedet fra foråret.


Man kan vist godt se høstanemonerne i baggrunden.



Her er det lidt senere på sæsonen.

5 kommentarer:

Høneballehaven sagde ...

Du har ret høstanemonerne breder sig vildt, når først de har fået fodfæste. Jeg plejer nu først at hærge dem om foråret.
Har læst at de er nemmest at få til at gro om foråret og altså også dele dem der.
Jeg synes ikke høstanemoner er til at grave op som en blok, de deler sig altid i mange små i stedet og så er de svære at få til at gro.
Er det ikke din erfaring?

Susanne sagde ...

Enig, når de først har fat, så breder de sig uhæmmet - men smukke er de nu alligevel :-)
Jeg skal også have mine trimmet/indskrænket - tror jeg vil følge dit eksempel og klippe dem ned, så der bliver overblik!

Hanne i haven sagde ...

Ja, de er som små uartige børn, de høstanemoner. Men noget kønnere :-)
Der hvor jeg nyder mine mest, under min pergola, er de plantet med vilje, fordi de kun kan sprede sig en vej. Det gør det noget nemmere.
Men jeg har dem også i forhaven. Og der gravede jeg faktisk sådan en grøn tynd græskant ned en gang. Men jeg har da fuldkommen glemt at se om det virker :-D

Birgitte sagde ...

Hej Lisbeth. Tusind tak for din kommentar. Jo, jeg er enig med dig i, at man planter og deler høstanemoner om foråret. Mine er også plantet om foråret. Jeg tør næsten ikke skrive det, men jeg graver bare ca. halvdelen op lige nu og smider dem ud!!! Jeg har simpelthen ikke plads til dem andre steder, så for at jeg kan komme til at luge og lade de andre planter gro, tager jeg konsekvensen og graver skud og rødder op! Jeg elsker mine lyserøde høstanemoner, så de skal blive stående bagest i staudebedet - men kun bagest!!

Hej Susanne. Tusind tak for din kommentar. Endnu engang: Hurra for havebloggere!

Hej Hanne: Tusind tak for din kommentar. Det kunne være spændende at høre om den grønne tynde græskant virker? Smart at plante under en pergola!

Anonym sagde ...

The ab workout equipment that has been rated amount one is the Ab Coaster Pro.
Men and women who work out physically are certain to see speedy
success.

my weblog Phpmadesimple.info