søndag den 23. august 2015

Lyserøde og lilla plantekombinationer.

Det største krukkebed i haven.
Lige nu er bedet rigtig godt i gang.


Det er bygget op med både sommerblomster, stauder og dahlier. Næsten det hele er frø- og stiklingeformeret i orangeriet.


Indianermynte og vidunderblomst.


Pragtkærte og lyserød blåkvast.


Lyserød blåkvast, heuchera og indianermynte.


Indianermynte og dobbelt cosmos.


Dahlia midt i det hele.


Her er det igen indianermynte og vidunderblomst. 


Pragtkærte og trompet-katost.


Trompet-katost og påfugleblomst, som lukker i i skyggen.


En stor duftpelargonie, astilbe og vidunderblomst.
Flere af planterne har jeg gentaget i bedet for at skabe en form for ro og harmoni og et håb om, at det ikke bliver alt for rodet med de mange forskellige planter.


Tre pelargonier i en gammel trækasse: Lenja, Linus og en mormor-pelargonie.


Det er spændende at bygge et bed op i krukker med hjemmelavede planter. Jeg bruger farverne og formerne på blomsterne, når jeg sætter dem sammen. Hvis jeg ikke er tilfreds, kan jeg flytte rundt på krukkerne og prøve nye kombinationer. Nogle gange vokser planterne også meget forskelligt, som også påvirker kombinationen og jeg bliver nødt til at flytte lidt rundt på det.


Den ene store duftpelargonie dufter af egetræ og den fylder godt ud. Den trives fint blandt alle de andre planter.


Jeg er meget glad for bedet og når vi sidder ved havebordet, kan vi rigtig studere det, da bedet er lige ved siden af.


De sidste par dage har vi bare opholdt os og slappet af i haven i det gode vejr. I morgen vil jeg begynde at samle frø ind. Det skal man helst gøre, når planterne er tørre. Selvom det meste står i fuldt flor nu, så er der visne blomsterstande jeg har ladet blive siddende mhp. frøindsamling. Resten af sæsonen bliver disse visne blomster samlet ind i stedet for at blive klippet af og smidt ud!


Dobbelt cosmos, indianermynte og dahlier.
På torsdag aften kl. 19-21 holder jeg åben have for anden og sidste gang i år. Alle er velkommen.


Næsten udsprunget vidunderblomst i solskin.


Pragtkærte og lyserød blåkvast. I dag skal jeg slå græs og måske laver jeg også nogle stiklinger af diverse planter - vi må se!

3 kommentarer:

Høneballehaven sagde ...

Dit krukkebed ser flot ud, så er der flere muligheder for at lege med sammensætningen, men de skal jo vandes, det er et stort arbejde.
Jeg håber, du får nogle gæster på torsdag.

Jette sagde ...

Godaften Birgitte.Først vil jeg sige at det er lidt ærgerligt med besøget.Men vi må finde en dag til næste forår/sommer hvo i kan komme på besøg.
Og du har da noget at vise frem til din åbne have.
Utroligt at du kan overkomme at vande alle de krukker.
God aften knus Jette

Birgitte sagde ...

Hej Lisbeth. Mange tak for din kommentar. Den er jeg glad for. Ja, jeg mangler at slå græs og kan slet ikke komme til det fordi det er sjaskvådt!

Hej Jette. Ja, det var ærgerligt, jeg vil nemlig rigtig gerne se din have. Jeg håber, det bliver muligt en anden gang.