fredag den 24. maj 2013

Helichrysum petiolare og chokoladeblomster

Så fandt jeg dem i Bilka Havecenter i dag!
8 styks helichrysum til 20 kroner stykket i Bilka. Jeg købte dem, fordi jeg har ledt efter dem et stykke tid. De er nu plantet i mine altankasser sammen med chokoladeblomster.


Jeg må tilstå, at jeg ikke selv har fundet på kombinationen. Jeg så den i Anne Justs Have i sommers og syntes det så så godt ud.
Lige nu er planterne ikke så store, men bare vent om en måneds tid tror jeg, de har fyldt kasserne ud.


Plankeværket er placeret mellem indkørslen og haven. På den anden side af plankeværket har jeg også altankasser, de er af brun plastik.


I løbet af sommeren vil jeg tage stiklinger. Så jeg kan have dem flere steder i haven.


Da jeg nu var ude at shoppe, røg der lige 10 lyserøde hængepetunier ned i kurven. 100 kroner for 5, det syntes jeg ikke var galt. De er nu plantet i krukkerne med dværgsyrenerne.



Sidste weekend, hvor jeg var i fuld gang med at plante ud, blev jeg temmelig overrasket over at erfare, at jeg slet ikke havde sået planter nok! Der er så mange, der har sagt, at jeg blev da nødt til at smide frølinger ud, men nej, jeg har plantet hver eneste én ud og alligevel mangler der en del i mit lyserøde krukkebed ved endegavlen af orangeriet. Jeg har ca. 10 tomme krukker tilovers og vil meget gerne have dem fyldt op! Men pengepungen skal lige kunne følge med!


Der røg også to saxifraga op i kurven. Jeg havde kristtjørn i de to store krukker, men de var gået ud pga. frosten og var fuldstændigt visne, så de røg ud.


Her er det fra den anden side.


Jeg synes, disse tulipaner er så smukke. Jeg kan desværre ikke huske, hvad de hedder.

I morgen tidlig bliver jeg hentet af Lene fra "Bedstemors Have". Vi skal nemlig til blogtræf hos Høneballehaven på Samsø. Jeg glæder mig meget til det.


Jeg elsker æbletræets blomster og er så glad for dette træ. Forrige år var der mange æbler på det. Sidste år ingenting, fordi det fik frost under blomstringen.

Nu skal jeg lige blogge lidt og så skal jeg pakke kameraet ned. Jeg har allerede forberedt en pose med diverse planter, jeg skal have med. Jeg håber, vejret viser sig fra sin bedste side i morgen.

8 kommentarer:

Høneballehaven sagde ...

Der skal mange blomster til for at fylde alle de krukker du har, men jeg synes da ellers du har sået mange.
Glæder mig til at se jer i morgen.
God tur.

Esther - Ildkattens Scriptorium sagde ...

Sjovt....jeg købte heliochrysum peticolare OG en chokoladeblomst i går.

Har dog ikke fået dem plantet endnu...ligesom jeg har et hav af frølinger, jeg skal finde plads til...og det er ikke nemt... ;)

Rigtig god tur til blogtræffet :)

Frk. Anemone sagde ...

Det bliver bare godt med de heliochrysum i altankasserne. Jeg havde en i en stor rund krukke sidste år, og den blev så stor og flot.
Tænk, jeg glemte helt at se efter en i Bilka i går, hvor dum er man så lige...

Sikke flot dit orangeri ser ud med alle de smukke pelargonier i blomst.

Rigtig god tur til Samsø, håber I får en dejlig dag.

Knus Ulla

Bente sagde ...

Jeg overvintrer min heliochrysum i udestuen og tager derefter stilinger af den ene jeg har. Det er en dejlig planter, som med sin grå farve, passer til mange forskellige planter.
Så må I have en dejlig tur til Samsø. Jeg håber, at vejret er med jer. Her har det været koldt og blæsende, men med solen fremme.

Sussi.Sussinghurst sagde ...

Det bliver vist en smuk sammensætning i dine altankasser, jeg har ikke fået købt chokoladeblomst endnu, men den kan jeg da ikke undvære :)

Nina A.N. sagde ...

Hej Birgitte

Dejlige billeder. Og er vild med din pelargonie-samling:)

Kh
Nina

Jette sagde ...

Hej Birgitte.Ja! der skal tigtig mange planter til så mange krukker og altankasser som du har.Men en god lombination du har valgt.Håber i har haft en rigtig god tur til Samsø.God aften knus Jette

Birgitte sagde ...

Hej allesammen. Tusind tak for alle jeres kommentarer. Det var en rigtig god tur til Samsø og en helt fantastisk dag. Her hos os i dag søndag, er vejret perfekt, så jeg må ud og lave lidt.