lørdag den 21. juli 2012

Pelargonium Grandiflorum

En tur til familien i den svenske skærgård
Jeg har lige været en lille tur i Sverige sammen med mine niecer og deres mor. Vi boede hos min onkel og vi har haft det skønt med lange gåture og shopping i Gøteborg.
I min mormors veranda havde hun den smukkeste P.Grandiflorum, som var en lille stiklilng, hun fik af mig.


Den er fuld af blomster og jeg syntes, den var så smuk, så jeg måtte bare tage billeder.


Herhjemme har Anders passet alle blomster både ude og inde og så har han vist nydt at holde lidt fri og lave sine egne ting! Der er mange blomster, der er sprunget ud. Jeg skal ud senere i dag og klippe græs og kanter.


Faskinen er gravet ned, der mangler bare en kobling til nedløbsrøret ned til røret i jorden, så er det færdigt. Desuden har Anders og naboen fældet naboens to store træer og vi har fået det til brænde, så nu har vi vist til de næste par vintre. Det var jo herligt. Det hele er kløvet og savet i stykker og stablet i brændeskuret.
Det er dejligt at komme hjem igen og nu er ferien slut, så på mandag er det tilbage til arbejdet!

5 kommentarer:

Jette sagde ...

Hej Birgitte.Velkommen hjem fra det svenske.Det er altid dejligt at komme lidt væk hjemmefra.har selv været på Bornholm en uge med godt vejr.har en lille bønd til dig.Lisbeth skriver at du har en rose ,som måske ligner min nye unavngivne.(se mit indlæg)Vil blive glad hvis du kender den.
Knus jette.

Høneballehaven sagde ...

Fantastisk pelargonie, det er lige før selv jeg er leveret, den ser godt nok fin ud.
Så begynder hverdagen igen, men hverdagen kan jo også være god. Godt du har haft en hyggelig tur til Sverige og dejligt med en masse brænde, så I er klar til vinteren, som det forhåbentlig varer længe endnu, inden vi skal se.

Bente sagde ...

Den er meget yndig og så ved jeg jo, at når p. står sådan, så er det en vildart. Meget smuk Birgitte!

Sussi / Sussinghurst sagde ...

Det var ikke så dårligt med sådan en tur. Det er da helt overdådigt som den blomstrer, hvor er den flot.

Birgitte sagde ...

Hej Jette. Tusind tak for din kommentar. Jeg har skrevet en kommentar på din blog i går. Jeg tror, jeg har navnet på din rose!

Hej Lisbeth. Tusind tak for din kommentar. Det kunne være så sjovt, hvis du blev interesseret i pelargonier!! Ja, vi har nu fået meget brænde og jeg tror, det var længe, før vi får brug for det.

Hej Bente. Tusind tak for din kommentar. Jeg kan forstå, at du holder dig opdateret, måske igennem pelargonieklubben?

Hej Sussi. Tusind tak for din kommentar. Ja, den er meget smuk!