lørdag den 28. juli 2012

Pelargonieliste dags dato.

I Gul og Gratis så jeg en interessant annonce!
Der var en mand, som solgte pelargoniestiklinger til 10 kroner stykket. Jeg ringede ham straks op. Da han boede langt væk, lavede vi en aftale om at sende dem i en kasse med posten. Den kom allerede dagen efter og alle 16 pelargonier havde det godt. Nu har jeg over 40 forskellige og nogle af dem flere styks, men de fylder ikke meget i orangeriet.


Vindueskarmen i den ene halvdel af gavlen fik jeg fyldt op og så fordelte jeg lidt flere i de andre vindueskarme. Det var nogle flotte stiklinger. I går cyklede jeg i Plantorama og købte lerpotter og underskåle, som jeg havde i cykelkurven hjem. Der var 11 potter. Det gik heldigvis godt!


Jeg kender mange søde mennesker og én af dem er Jytte. Hun forærede mig for et stykke tid siden en havenotesbog og heri har jeg skrevet alle pelargonierne op:

Kathrine, Flower of spring, Playmate, Red Pandora, Dr. Vesterlund, Dark Lady, Lady Plymouth, Citronella, Var. Nutmeg, Toronto, Creamery, P.Grandiflorum, Odensjö Noturne, Westdale, Filicifolium, Loggi, Baby Glitter, Anne, Linus, Silver Dawn, Silver Satin, Vectis Vulcano, Emma, Dolly Varden, Maureen, Crocodille, Firefox Scarlet, Filbert, Occuld Shield, Rose of Bulgaria, Lavender Lass, Sweet Miniosa, Swanland Pink, Lady Gibosum, Deacon Coral Reef, Tangarine, Summerrose Tina, Scarlagen, Solo, Tomentosum, Charity, Duftpelargonie chokolade/pebbermint, Dr. Ingrid.

Baby Glitter, Silver Dawn, Silver Satin
Derudover har jeg et par ukendte duftpelargonier og tre engelske pelargonier samt én jeg kalder for en violpelargonie og så mine mormorpelargonier. De står alle ude, hvilket ca. 15 af de ovenfor nævnte også gør.


Der kom også en pakke med posten i dag, for jeg har købt digitalisfrø (lilla) og rød rævehale med mørkt løv. Jeg har læst, at man godt kan så digitalis i løbet af sommeren og plante dem ud, så kommer de i blomst til næste år. Da jeg så gerne vil så noget i orangeriet, har jeg taget chancen og købt to poser. Jeg vil prøve at plante dem ud i mit irisbed, så de kan afløse dem, når de er færdigblomstret. Digitalisen blomstrer faktisk samtidig med og længere.
De røde rævehaler vil jeg også så nu - bare nogle få stykker frø - og forhåbentlig kan jeg have dem inde i orangeriet hele sensommeren og først på efteråret. Det skal i hvert fald prøves. Resten af disse frø gemmer jeg i køleskabet til marts.
Det var hos www.lavprisfroe.dk jeg har handlet og det var ikke nogen herregård, ca. 7 kroner pr. pose. Samtidig købte jeg 50 7-centimeters såpotter, så nu er jeg ved at være klar. Til efteråret går jagten ind på mange flere frø, som skal sås næste år!!


Der kom endnu en leverance i dag - ikke med posten, men på anden vis. Det er så stort, så det vil jeg først skrive om i morgen. Jeg er bare så glad for det hele!

10 kommentarer:

Gitte sagde ...

Hej Birgitte,

Jeg har også haft sået digitalis om sommeren udenfor, som jeg så har flyttet om foråret. De blomstrede om sommeren. Glæder mig til at høre om den hemmelige leverance i morgen.

Ege sagde ...

Fint kup med de pelargoniestiklinger
Ps. Rose of Bulgarien kommer fra mig og jeg har en opstammet som er 2 meter høj
Planten blev købt for mange år siden i Varna/bulgarien af en rigtig gammel bedstemor og hun havde stiklingen i et yogurt bæge

Jette sagde ...

Godaften Birgite.Imponerende at du kan kende forskel på alle de pelargonia.Men sikke en samling du har.Har selv fået lidt stiklinger hos nabo og Signes vals.Og de trives rigtig godt.Rigtig god afen til dig. Jette

Marianne sagde ...

Sikke en god handel og SIKKE en clif-hanger!

Der bliver Så dejligt i dit orangeri!

Helena sagde ...

Åh vilket fynd!Grattis till det :-)
KRAM från mig!

Høneballehaven sagde ...

Spændende med din nye frøsåning, men det har du jo godt check på, så de skal nok komme. Og pelargonier får du flere og flere af, der er heldigvis også plads til mange i orangeriet.
Jeg er spændt på at høre om det der kom i dag.

Lena Hansen sagde ...

hej Birgitte..
Ih altså hvor har du da mange forskellige. Tør ikke starte op, for hvad kan det ikke ende med ;))
Bliver spændende at læse hvad du mere har fået leveret !!!
Knus Lena

Landbohaven sagde ...

Tillykke med alle dine ny pelargonier.
Glæder mig til at læse om, hvad du har fået leveret.
Tak for kigget.
Ha` en dejlig dag.

Birgitte sagde ...

Hej allesammen. Tusind tak for jeres søde kommentarer. Dem er jeg rigtig glad for. Spændende historie om rose of Bulgaria. Tak for det, det vil jeg skrive ned i min notesbog, så jeg har det sammen med min liste!

Bente sagde ...

Spændende indlæg, som jeg først får øje på nu. Jeg har ikke engang tal på, hvor mange forskellige pelargonier jeg har. Men jeg har tænkt mig at tælle dem, når de komme ind i Udestuen, så jeg ca ved hvor mange der er! Du har jo ihvertfald beriget mig med et par stykker, som jeg er meget glad for!