27 medlemmer mødte op til generalforsamlingen, hvor der blev serveret gule ærter med flæsk og medisterpølse, som Villy havde lavet. Det smagte godt. Stemningen var god og alle på valg blev énstemmigt genvalgt. Under mødet hørte vi formand Lisbeths årsberetning og vi fik gennemgået den kommende sæsons arrangementer, hvilket virkelig er noget at glæde sig til.
Mit mål er at komme med til så meget som muligt. Når man kigger ud af vinduerne er det ufatteligt, at den første forårsdag allerede er på tirsdag, det ser ikke sådan ud med al den sne og frost, vi stadigvæk har. Men i går var det så skønt at høre om arrangementerne og tænke på al det haveliv, der venter lige om hjørnet.
Efter generalforsamlingen holdt Lisbeth et spændende foredrag om pelargoniernes historie. Den første pelargonie, der kom til Europa blev bragt med skib, da søfolket fandt ud at sejle rundt om Indien op til Europa. De gik i land i Sydafrika og fandt denne her vildart, der voksede frem af en knold, som kunne spises og modvirkede skørbug, som søfolk led af dengang. De knolde, der ikke blev spist, tog de med hjem til Europa og plantede. Kasseren i Pelargonieklubben Nordjylland har denne vildart, som hun dyrker frem af disse knolde. Dens historie går helt tilbage til allertidligst i 1800-tallet. Navnet på denne vildart er "Pelargonium triste".
I dag kender vi nok allesammen til zonale pelargonierne, men få ved måske, at forældrene til zonale pelargonierne er to vildarter, der blev krydset. Deres navne er: "Pelargonium zonale" og "Pelargonium inquinans"
 |
| Disse billeder er fundet på nettet og jeg har tilladt mig at kopiere dem |
De to vildarter er som skrevet forældrene til alle vore almindelige zonale pelargonier. Arterne har allesammen latinske navne og sorterne kan godt hedde danske navne, som for eksempel Dronning Ingrid og kronprinsesse Mary. Disse sorter, tror jeg, kan føres tilbage til forældrene, hvis man havde lavet et stamtræ.
Jeg synes, det er tankevækkende, at en blomst kan have så mange års historie bag sig og man kan stadigvæk have vildarterne i haven eller vindueskarmen den dag i dag. Det er jo små 300 år siden, de kom til vores verdensdel.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar