Nu er drivhuset nærmest som et skattekammer.

I dag har jeg gjort drivhuset rent.
En spand med en blandning af brunsæbevand og husholdningssprit, en børste, en klud og en svamp, så gik jeg igang. Drivhuset blev skrubbet i alle hjørner og kanter, både udvendigt og indvendigt. Til sidst fik gulvet også en omgang!

Da jeg var færdig, skulle jeg opbevare ting, der enten skal have frost eller kan tåle frost. Vores drivhus er ikke frostsikkert. Jeg har sået blå akeleje, citrongul staudevalmue og violfrøstjerne.

Frøene har jeg taget her i haven i sensommeren og opbevaret dem i køleskabet. Violfrøstjerne skal have frost for at spire, så derfor har jeg sået dem nu og håber på, at de får frost. Det samme gælder for staudevalmuen og den blå akeleje. Jeg mener, jeg har læst et sted, at alle staudefrø skal have frost for at spire. Alle tre planter er nogle, jeg er meget glad for, så derfor håber jeg selvfølgelig at få rigtig mange planter.

I drivhuset har jeg siden midten af juni haft en stedmoderblomst, Pink Shades, som har blomstret uafbrudt i to måneder nu. Det er meningen, at den først skal blomstre til foråret, så det håber jeg da på.

Desuden så har jeg to små liljer, eller det er vist Lewesia, som kan overvintre i potten, bare den ikke får for meget væde.

Min troldepil-stikling har fået visne blade, jeg håber, det bare er på grund af årstiden, for jeg ville godt blive ked af det, hvis den er ved at gå ud.

En dyrebar skat er alle min buksbomstiklinger, godt og vel 100 styks. Da jeg går meget op i bedafgrænsninger, ville det være fantastisk, hvis jeg får 100 planter!

Den citrongule staudevalmue plantede jeg direkte i krukker, som de skal blive i. Den blå akeleje har jeg plantet i to plastikpotter for senere udplantning og violfrøstjerne har jeg plantet i en mælkekarton, da jeg sidste år havde god erfaring med dette og der kan være rigtig mange frø i sådan én.
Da jeg var færdig, så drivhuset sådan ud:

I den store krukke har jeg en blå sibirisk rose. Den skal også stå i drivhuset, da jeg er bange for, at den er frostfølsom i krukken!

Det sidste, jeg lavede i dag, var at fylde gran i altankasserne på plankeværket mellem haven og indkørslen.

Jeg købte to store bundter for 45 kroner stykket i Super Spar.

Dette billede er på den anden side af plankeværket - ud mod indkørslen. Jeg overvejer at sætte hvide juleroser i disse tre plantekrukker, når vi nærmer os 1.advent, hvis prisen ikke er for dyr! Men ellers er jeg også godt tilfreds med mit gran!

Bladfald i posevis og hvad der sker, hvis man lader bladene ligge!

I nyhedsbrev fra vores lokale planteskole står der, at
alle bedene i haven dækkes nu af løv, ligesom hos os, og det er godt. Her formuldes mange blade langsomt over vinteren. Jordens dyr og bakterier æder sig igennem dem og producerer humus og gødning til planterne. Bladlaget dækker jo også de lidt mere sarte planter, men man skal være opmærksom på, at musene bruger bladene til at gemme sig i og de kan, hvis vinteren er barsk, forrette mange gnaveskader på planternes bark. Især er mus vilde med frugttræer, så her skal man fjerne blade.
Jeg var ude i dag og rive sammen, men heldigvis har vi kun nedfald i det ene hjørne af haven.

Der kan være utroligt mange blade hårdt presset sammen i sådan en halvstor sæk, som blev fyldt flere gange.

Hvis der er mange blade på fortovet, bliver bladene glatte og man risikerer, at forbipasserende falder. Man skal huske, at det er vores pligt at holde fortovet ryddet!
Vedrørende græsplænen, skriger den ikke så højt, hvis den dækkes af blade, men vil på længere sigt være nødlidende. Et tykt lag blade på en lidt langhåret græsplæne, som dækkes af sne over en længere periode, får sneskimmel og udgået græs. Derfor er det en god idé at rive bladene sammen på græsplænen.
Husk, at blade er lig næring. Gem dem på komposten, bred dem udover køkkenhaven eller læg dem i bunden af blomsterbede, hvor de langsomt formulder. Jeg gemte mine sækfulde på en kompostbunke, jeg er ved at lave som forsøg ude på marken bagved vores hus!

Desværre har vi mos i græsplænen i det hjørne, hvor der er ret meget skygge og vi river og river for at få det væk og kan kun lige holde det nede, så det ikke spreder sig mere. Måske er det held i uheld for jeg havde ikke besvær med at finde mos, da jeg ville pynte en zinkpotte med hyacinter og mos til mit nye bord!

Hvordan får man et stort blomsterflor i krukker?

I min havemappe har jeg et billede af et fantastisk flor:

For mig er en skøn have, når der er mange blomster. Sidste vinter fandt jeg dette billede, som jeg brugte som inspiration til min "krukkehave" i år. Jeg havde mange drømme og forestillinger om at mine krukkebede skulle se sådan ud som på billedet, men det var sværere end gjort! Jeg satte mig ind i jordforhold til krukker og købte champost, som der er meget næring i, købte også organisk gødning og såede sommerblomster indendøre i januar/februar, klar til udplantning, når frosten var forbi. Jeg synes, jeg gjorde tingene lige efter bogen, men alligevel så var det svært. Jeg må dog sige, at jeg var meget glad for resultatet, men det var ikke som på dette billede. Nu følger nogle billeder fra vores egen krukkehave.

Dette billede er fra forsommeren, planterne voksede sig noget større senere på sommeren.

Mit smukkeste krukkebed var ovenstående cremegule og hvide dahliabed. Jeg tror, jeg har fundet opskriften på at få dahlier til at trives i krukker! Selvom jeg var tilfreds med mine krukkebede, så synes jeg alligevel ikke, at jeg opnåede helt det samme som på øverste billede. Og når man ser på Claus Dalbys krukker, så halter det gevaldigt!! Jeg har tænkt på, om det skyldes mit plantevalg. Og måske kan det være noget med al den regn, vi fik i sommers, for jeg havde faktisk plantet en del stolte kavalerer, men de tålte dårligt blæsten og regnen og gik simpelthen ud! Jeg tror også en vigtig del er hvordan man opstiller krukkerne. Nu har jeg lige læst på CD's blog, at man kan købe krukkestativer i Bilka til foråret. Måske skulle jeg prøve det! Måske skulle jeg prøve at sætte mig ind i, hvilke planter der er særligt gode til krukker. Jeg har læst alle Claus Dalbys bøger om krukkehaver og han skriver, at alle stauder egner sig fint til krukker, men jeg ved ikke rigtig...
Jeg er gået i tænkeposition. Jeg har ikke mindre end 85 krukker, så jeg vil jo gerne have, det tager sig helt super ud!

Hyggestemning ved vores indgangsdør.

I går lykkedes det!
Så fandt jeg endelig et zinkbord til at lave noget hygge ved døren med. Jeg cyklede 12 kilometer med et zinkbord bundet fast til cykelkurven. I cykelkurven havde jeg desuden to rimelig store zinkpotter og to lanterner samt en indendørs urtepotte. Jeg følte mig lidt som en inder, der cyklede afsted med alt hvad jeg ejer på cyklen, men hvad skal man ellers gøre, når man ikke har bil!

Jeg er rigtig glad for det bord. For længe siden købte jeg frugterne og de to grønne "kålblomster". Nu vil jeg bare have fat i noget mos og måske et par hyacinter.

Jeg har stadigvæk to krukker med helichrysum og de blomstrer faktisk stadigvæk, så de får lov til at "pynte med". Men ellers er det meningen at de nyindkøbte potter skal sættes frem, evt. med nogle fyrregrene eller grangrene i - det bliver måske til december!

Sådan ser trappen op til døren ud. De grå planter, ved jeg ikke hvad er, men de kostede kun 10 kroner stykket. Enebærbuskene har jeg købt i Rema 1000 for 39 kroner stykket.

Sådan ser det ud ved døren nu. Jeg er godt tilfreds og glad for at jeg endelig fandt det bord!
Jeg har endnu ikke bidraget med vores øjenbæ, men det kommer måske én af de nærmeste dage.

Svensk skærgårdsidyl

Efterårsferie og en smuttur i den svenske skærgård
Udenfor Gøteborg ligger der den mest fantastiske skærgård, hvor jeg har tilbragt de sidste dage. Min familie bor dér. Forneden til højre på min blog har jeg et link til min kusines udlejningshus. Skærgården er det rene idyl.

Den ø, min familie bor på, hedder Styrsø og ligger i den sydlige del af skærgården, som ikke er særlig turistpræget. Her er der folkeskole, lægehus, tandlæge, bibliotek og et plejehjem. Der bor ca. 2-3000 mennesker. Øen er bilfri og derfor meget børnevenlig. Alle børn render rundt til hinanden ligefra de kan gå og i min familie er der flere generationer, der bor dér, hvor børnene kommer og går hos hele familien.

De to øverste billeder er fra min vandretur i skoven. Der er et stort skovområde på øen, hvor de fornylig har fået anlagt vandrestier og ruter. Det er meget smukt. Jeg tager altid alene afsted hvert forår og efterår, mens min mand bliver hjemme. Han er kun med om sommeren. Så jeg har rig mulighed for at dyrke familieliv og naturen.

Dette er det bedste badested på øen, her går man i vandet fra denne bro og bagefter ligger man og soltørrer på de varme klipper. Jeg tror, min interesse for sten kommer herfra. Jeg elsker sten og er så glad for mine bedafgrænsninger med sten i haven! Da jeg var barn, klatrede vi meget i bjergene og om sommeren klatrer min mand og jeg stadigvæk. Det er sjovt og udfordrende med dybe kløfter og små søer i fordybningerne, så man skal anstrenge sig for at komme videre på turen.

Her går vi i vandet om sommeren og det er ret dybt, men vi kan dog lige nå bunden med hovedet ovenvande. Lige nu ser det dog noget koldt ud! Min familie har motorbåde, så mange gange om sommeren sejler vi også ud i disse og lægger til ved et bjerg, hvor vi så hopper i vandet fra båden og bader. Bagefter drikker vi kaffe på bjerget!
Jeg tror ikke, jeg kan komme i tanker om noget bedre feriested for mit vedkommende!!

Her er ét af de bjerge, der er rigtig godt at klatre i. Det er en tur på ca. 1,5 kilometer og helt over på den anden side af bjerget ligger fiskerihavnen. Der kan man starte eller slutte klatreturen.

Disse to billeder er af fiskerihavnen. Der er dog ingen fiskebåde i havn, da de er ude af fiske. Som man kan se, er mange både taget på land. Det gør de altid på denne årstid, så skal bådene klargøres til næste sæson. Min familie er en fiskerfamilie og har været det igennem mange generationer. Nu er det dog kun min onkel tilbage, som fisker. Alle de unge generationer har taget uddannelser og laver alt muligt andet. Det kan ikke svare sig at fiske længere på grund af alle de restriktioner, der er. Det er i hvert fald meget begrænset, hvor meget man må fiske. I 80'erne og 90'erne fiskede både mine onkler, deres sønner og min bror og derfør var det min morfar og hans brødre samt mine onkler og min bror. Og derfør deres fædre osv. Dengang ejede de en stor stålkutter, der nærmest støvsugede store sildestimer op både i Østersøen og i Nordsøen, men den tid er forbi. Nu fisker min onkel torsk og hummer i en noget mindre stålkutter. Og han har besluttet sig for at gå på pension til nytår. Så nu er det nok slut med at få friskfanget fisk!

Dette billede tog jeg i går eftermiddags, da jeg skulle rejse hjem. Jeg står og venter på færgen, der skal sejle mig ind til Gøteborg. En tur på ca. en halv time.

Jeg kom hjem sent i går aftes og selvom det var dejligt at være sammen med familien, så var jeg også glad for at komme hjem til Anders. Han havde både støvsuget og fyldt køleskabet, mens jeg har været væk!!

Hårdt arbejde, dufte der vækker minder og hvile i haven

Videnskaben siger, at haven er helbredende!
Det var i 1980'erne, at forskere begyndte at interessere sig for sammenhæng mellem have, natur og godt helbred. Vi vidste det godt inden, men nu er kundskaben vokset. Mennesket er født som et naturfolk for både krop og sjæl. Vi er skabt til hårdt fysisk arbejde men også at tænke og arbejde med hjernen og helt enkelt at være enestående fiffige ligesom vi har brug for nærhed til alt som er levende. Der er ikke så mange arbejdspladser, der opfylder disse behov og heller ikke sygehusene giver os bedre liv, de er til for at helbrede os, når vi er blevet syge.
Vores velbefindende skal vi selv tage ansvar for.

Forskere har fundet ud af, at fritiden påvirker os mere end arbejdslivet ligesom at være sammen med familie og venner. Men den allerstørste effekt på vores helbred er noget, som har med naturen at gøre inklusiv havearbejde. Det betyder bare, at vi helt enkelt trives, når vi gør det, vi er skabt til, vandreture i skoven, lugte til blomster og grave i jorden.

Forår 2011

Den psykiske del, stimulans for hjernen er stortset ligeså vigtig som motion også for den fysiske velvære. Sådan noget som at mindes stunder har stor effekt, ikke mindst under vinterhalvåret. Det kan være hvad som helst, dufte af blomster, man kan huske fra barndommen, smagen af blåbær, som man plukkede som barn eller duften af forældrehjemmets syrener. Et godt tip er at have velkendte potteplanter hjemme og lade dem opbringe minder igennem lugtesansen. Dette er indbygget i os også selvom man er opvokset i storbyen. Et andet faktum er, at vi havner i en meditationstilstand, når vi går blandt blomster og træer. Vi holder op med at tænke og analysere, hvilket bare er skønt.

Det samme krukkebed sommeren 2011

Klematis juli 2011

Men hvis det skal fungere, skal man huske at have et afslappet forhold til haven og tillade sig at havearbejdet ikke behøver at være perfekt, men bare godt nok. Vi har mange ydre pres i vores tilværelse og haven behøver ikke at skabe mere belastning.

sommer 2011

Pelargonie sommeren 2011

Havearbejde er jo nogle gange ret hårdt. Og det er godt! Vi skal bare grave, luge og beskære samt ikke mindst klippe græs. Det giver både træning og motion og er ligeså sundt som andre former for motion. Men man skal holde tempoet for det er sundt at blive svedig og forpustet!.

Pelargonier på terrassen sommeren 2011

Ca. 30-45 minutters havearbejde hver dag, har god indflydelse på blodtrykket, muskler og knogler. Man skal ikke udføre maraton-havearbejde, men dele arbejdet op over flere dage, selvom det er lettere sagt end gjort. Det er også vigtigt at variere arbejdsopgaverne, det giver bedre effekt og man undgår skader. Men stadigvæk er det godt at blive svedig og forpustet.

Staudebedet juni 2011

Dagliljer juli 2011

For at varme op til havearbejdet er det en god idé med en rask gåtur 5-15 minutter, så er man varmet op og det vigtigste af alt, pas på ryggen. Brug benene, når man skal bøje sig og løfte.

5 helbredende tips:
Varm op før havearbejdet med en rask gåtur.
Arbejds, så du bliver svedig og forpustet.
Ikke noget maraton-havearbejde, men del arbejdet op over flere dage.
Varier de forskellige opgaver i haven.
Bøj benene, ikke ryggen.

Efterår 2011

Blåbærbusk efterår 2011

6 enkle tips for et godt velbefindende:
Arbejd og nyd haven, gå ofte i skoven. Vi er skabt til det.
Tag børnene med, så lærer de også at sætte pris på vækster og dyr og får det godt.
Hvis du ingen have har, så plantere tre krukker, mindst.
Genopfrisk gode minder, gerne igennem velkendte planter med duft.
Hæng pæne billeder med natur på væggen.
Arbejde i haven er godt, men steder til at hvile og spise er ligeså vigtigt.

Ovenstående har jeg fra et ugeblad, og billederne er fra vores have i år! Jeg synes selv, det var interessant læsestof og jeg tror, at hvert eneste ord er rigtigt!

Genbrugs-drivhus

Et gammelt forsømt lille drivhus.

Det ser noget sølle ud, men måske med hjælp fra Anders kan det lade sig gøre, at shine det op og reparere det. Det er jo genbrug og jeg kan lige forestille mig det færdigt og sat op i Afdeling E, hvor vi har vores brændestabel. Dér kan det stå modsat brændestablen. Jeg kunne forestille mig det fyldt med peberfrugter og chili i store plastikpotter til næste sæson. I afdeling E er der gulvbelægning, så det behøver vi ikke at tænke på. Det er en lille afdeling som er et slags uderum og sol det meste af dagen. Det er hegnet ind med plankeværk, så hvis drivhuset ikke bliver helt så flot, så vil det ikke genere nogen! Det bliver et lille vinterprojekt! Det er fra den gamle have hos min bror, som lige har købt huset! Alle delene til drivhuset er der, så spørgsmålet er bare om det kan laves. Vi vil forsøge, vi kan jo bare smide det ud, hvis det ikke lykkes! Vi har godt nok et større drivhus i forvejen, men jeg kunne godt tænke mig noget mere drivhusplads.