tirsdag den 28. marts 2017

Mange planer.

Endelig skal jeg i haven!
Sponsoreret indlæg.
I morgen skal jeg tidligt op og ud at grave nye bede i stykket langs med huset på vestsiden. Hele dette område i haven skal ændres. Jeg skal også have gravet de sidste stolper ned.



Det er denne del af haven, som bliver helt anderledes. Det kræver noget godt arbejdstøj og sko. Jeg har taget min gamle skijakke i brug som efterårs- og vinterjakke i haven. Den kan jeg holde varmen i. Jeg har købt nogle have-gummistøvler for et par år siden og de er også varme nok med en sok i.
Hos Engelbert-strauss.dk kan man købe nogle smarte arbejdssko i forskellige modeller blandt andet Corvids modellen e.s. O1 . Jeg tror også, at det er noget for Anders. Han køber normalt arbejdstøj og sko hos Jem og Fix men det holder generelt ikke så længe.



Det går fremad med plankeværket og nu er døren sat i. Det er godt, at han snart er færdig, for planterne pibler op af jorden og jeg er lidt nervøs for, at han tramper for meget rundt.
Hvis I har lyst til at læse om, hvorfor vi har sat en dør i plankeværket, kan I læse om det I DETTE INDLÆG 

I år har jeg valgt ikke at holde åben have, fordi der skal ske en del ændringer i haven og det kommer nok til at rode noget igennem hele sæsonen.



Alting pibler op af jorden og det virker lovende med alle de tulipanløg, jeg lagde i efteråret, så forventningens glæde er stor. Jeg kommer til at arbejde meget og mange timer ude i haven og forhåbentlig vil Anders hjælpe mig med de tunge ting. Blandt andet skal der flyttes fliser og nogle skal lægges et nyt sted. Jeg kan godt selv grave ud til det og også flytte fliserne, men det er svært for mig at lægge dem rigtigt, så det vil jeg gerne have hjælp til.
Vi har efterhånden en del værktøj i vores værksted og jeg er sikker på, jeg kan finde værktøj til at håndtere fliserne - blandt andet et koben.

Engelbert-Strauss' værktøj er en hel liste over nyttigt værktøj - den vil jeg vise til Anders, for jeg ved, at han har noget værktøj, der trænger til at blive skiftet ud.



Jeg er meget imponeret over LINDA og alt det hun selv kan i sin kolonihave. Hun er en rigtig handywoman. Måske er ovenstående liste med værktøj også noget for hende at kigge på?

I min haveplan, er der også ændringer til vores lille forhave ud mod fortovet og på søndag, når jeg får kørelejlighed til Gug Planteskole skal jeg have tre små træer med hjem, som jeg var derude og bestille i tirsdags. Det er tre benved på en 115 cm stamme og en fin krone med brogetbladet blade i gulgrøn og grøn. De skal kombineres med opstammede syrenhortensia Vanilla Fraise, som jeg også skal have tre af senere på sæsonen. Man kan læse om Vanilla Fraise her Det er en meget flot plante. Den fik jeg anbefalet af havearkitekten.



Mine roser står med fine bladskud og det er vist på høje tid at klippe dem ned og give dem gødning. Jeg håber, jeg når det i weekenden, når jeg har fået komposteret kogødning med hjem fra planteskolen. Jeg har med vilje ventet med dette, da en del af mine roser skal graves op og flyttes. Det er blandt andet det jeg skal grave ud til i morgen.
I aften skal jeg forberede foredrag, som jeg skal holde tirsdag aften og heldigvis har jeg nået alt det, jeg har sat mig for i orangeriet.

3 kommentarer:

Eliane Petersen sagde ...

Kære Birgitte.
Jeg er helt træt bare ved tanken om ALT det du skal grave. Jeg morer mig over, at du tror du skal have din gamle skijakke på. Mon ikke du kan holde varmen foruden?
Og så skal du også holde foredrag på tirsdag.
Jeg beundrer virkelig din energi.
Rigtig god arbejdslyst.
Mange hilsner fra Eliane

Heidi sagde ...

Hej Birgitte
Ja du kommer da ikke til at kede dig, med alle de planer der skal udføres ;) Det bliver så spændende at se forandringerne i haven og det lyder superfint med opstammede planter i forhaven.
Pas nu på dig selv og ryggen, god arbejdslyst ;)

Birgitte sagde ...

Hej Eliane og Heidi. Mange tak. Ja, nu er jeg kommet igang og jeg har ferie i halvanden uge,så nu skal der rigtig graves!