Der er så mange gode dufte af roserne nu og så mange smukke blomster. Det er virkelig en fornøjelse at være i haven. Det er svært ikke at være begejstret. Alle roserne er mine yndlingsblomster lige nu!
Brother Cadfael. Den har jeg haft i haven i 6-7 år nu. Den får store blomster, der er på størrelse med en stor tekop og så dufter den fantastisk.
Denne var mest udfoldet i dag.
Heritage har også en helt fantastisk duft. Når vinduerne i stuen står åbne,dufter det indendøre af denne rose. Der er mange knopper og denne blomst er den første, og som man kan se, er den ikke helt udsprunget. Den har en sart rosa farve, som jeg rigtig godt kan lide.
Ukendt austinrose, som jeg har i et langt bed med 8 styks.
De var det første, jeg købte til haven, da vi flyttede ind for 12 år siden og de har blomstret lige meget hvert eneste år.
Rosen Gerbe, som er skyggetålende. Den har jeg to steder. I et rosenstativ og opad en væg.
Alchamyst (Det er vist stavet forkert?). Den har jeg også i et stativ og den vokser kolossalt og løfter nærmest stativet fra jorden. Den har mange farver; lyserød, abrikos og gul.
Den er ikke remonterende, så det gælder om at nyde den, sålænge det varer.
Mary Magdalene. Sikken en skabning:)
Først er den svagt rosa, men så bliver den abrikosfarvet. Under rosen har jeg plantet frøsåede abrikosfarvede jernurt.
Geoff Hamilton, som minder om en tennisbold i formen.
Det lover godt!
Den er da smuk?
James Galway. Den og Alchymist'en er nok dem, der er allermest kraftigt voksende i vores have.
Den er rosa og har et sølvfarvet skær over sig.
I foråret klippede jeg alle buskroserne ned til ca. en halv meter. De fik komposteret kogødning i marts - 40 liter til 3-5 roser og så gøder jeg med en håndfuld organisk gødning til hver rose én gang hver måned til og med september.
Som skadedyrsbekæmpelse bruger jeg urten matrem, som er plantet mellem roserne og så vasker jeg med brunt sæbevand på en stofhandske, hvis jeg opdager et angreb af bladlus. Stofhandsken har jeg på min hånd og sætter den ned i en spand med brunt sæbevand, så den bliver godt våd. Derefter gnubber jeg bladene med handsken og sørger for at bladlusene kommer af.
Men i år har der indtil nu - syv ni tretten - ikke rigtigt været noget at komme efter!
Jeg ville ikke have noget imod, at der kommer noget regn de næste dage, for det er ved at være noget tørt.
Men i morgen, må det gerne være godt vejr, for da skal jeg på udflugt - måske ses vi?
6 kommentarer:
sikke mange skønne roser, jeg kan næsten dufte dem helt her hjem i stuen. Tak for info om brun sæbe, det var en god ide at bruge en hanske. Vi ses i morgen og jeg glæder mig til at hilse på dig.
Hej Birgitte
Som sædvanlig er din Galway sprunget ud længe før min. Jeg har fået Brother Cadfael sidste år. Min alchymist blomstrer ikke endnu. Mathrem hjælper ikke på lus hos mig, jeg tager dem med fingrene.
Hej Birgitte, hvor har du smukke roser. Det er en fest. Jeg dyrker jo Matrem i stor stil for at undgå diverse skadedyr, men vil da prøve din vaskeopskrift også med brunsæbe...hvorfor ikke. Her der det kun to roser der er angrebet.
Din Brother Cadfael er vel nok smuk - min er ikke så godt med i år og Heritage har jeg slet ikke held med - men jeg må ud og tjekke hvordan de har det igen snart.
Lækkert lyserødt over det hele hos dig - det er en skøn tid :)
/Tak for i dag, det var dejligt at se dig igen.
Hej Birgitte.Det er bare sådan en dejlig tid lige nu med alle de smukke roser der blomstre.
Har heller ikke selv haft så mange smukke roser som i år.
Og tak for i går.........det var superhyggeligt at mødes igen.
Har lagt gruppe billedet på men tror du gemmer dig lidt bagved.
Godaften Knus Jette
Hej allesammen. Mange tak. Det var dejligt at hilse på jer, Ulla, Jeanett og Jette hos Tante Grøn. Det var en rigtig god dag.
Roserne er rigtig flotte lige nu og i dag har vi regnvejr og det bliver vist til mere. Det er godt for planterne, men jeg håber ikke, roserne får det for vådt, så alle hovederne rådner. Jeg håber, de klarer det:)
Send en kommentar