Jeg fik en blomst af Anders - og det var 100 styks violer!
Føtex havde dem til en rigtig god pris. 100 styks kostede 160 kroner og nu har jeg plantet dem alle ud i krukker og altankasser.
Først vil jeg gerne vise de gule krokus, som jeg fik af Lisbeth og Villy for to år siden. De var udsprunget i dag i solskinsvejret. Jeg fik mange, som jeg har delt i små grupper.
Jeg har også lidt lys lilla.
Der var fire forskellige farver violer. Jeg tror nok, det er stedmoderblomster, for blomsterne er ret store.
De gule blev plantet i altankasserne. De skal nok komme til at fylde dem helt ud!
Jeg er glad for min lille forårsopstilling. I tekanden er der blå anemone og de var også udsprunget i dag.
Ny skal jeg bare have fat i nogle blå perlehyacinter, så tror jeg, sybordet bliver fint pyntet.
Da jeg lugede skyggebedet i fredags, fandt jeg denne lille selvsåede påskeklokke.
Denne mørke står i fuld skygge og er næsten sprunget ud.
Lidt længere fremme i bedet, er der en gruppe på fire. De lyse er begyndt at springe ud.
Jeg synes, den er fin:)
Erantis og vintergækker bliver langsomt til flere og flere under jasminbusken.
Nu har jeg både mange tulipankrukker og violkrukker. Jeg glæder mig så meget til at tulipanerne blomstrer.
Måske skal jeg vande tulipankrukkerne, da de er meget tørre. Det ser ikke ud til, at der kommer regn lige med det samme.
Jeg har desværre ikke haft tid til at blogge eller følge så meget med hos andre de sidste par uger, da jeg virkelig har haft travlt, men snart tager jeg revanche!
I morgen drager jeg sydpå til foredragsaften. Jeg har pakket frøposer, udleveringspapirer, planter og bøger, så jeg er næsten klar.
4 kommentarer:
Hej Birgitte
Ja Anders forstår det :) 100 blomster, det var flot, og de bragte glæde, kan jeg se. Det kan jeg godt forstå, det ser fint ud.
Kære Birgitte Det var da lidt af en blomst at få - hele 100 stk. Så ser det ud af noget ;-) sikke mange skønne krokus og fine opstillinger , dejlig forårs stemning. God fornøjelse med fordrsget knus Tina
Hej Birgitte.Dejlig med så mage skønne stedmoder........og det er jeg sikker på at det er.For jeg har lige købt tre kasser med violer i vores nye planteskole for bare 150 kr.......og der var for 54 stk.Viser dem i mine sidste to indlæg.Og så kan du se forskellen på størrelsen.
Dejligt ser dine bede ud med alle forårsblomsterne.
Må vist der at få mine krukker udenfor.For mine krukker er også tørre af at stå i drivhuset.Men vi skal vist ikke klage over det tørre vejr,for synes da at vi har fået vand nok.
God aften Jette
Hej alle tre. Ja, jeg er heldig at få 100 blomster på én gang:) Foredraget gik godt og det var en rigtig god aften. Jeg blev kørt hele vejen hjem - ca. 30 km, da der var én, der syntes, det var synd, jeg skulle med toget. Det var jeg virkelig glad for!
Jeg glæder mig til at se alle dine violer Jette. Jeg har også nydt det gode vejr og kan godt undvære regnen et stykke tid endnu!
Send en kommentar