søndag den 14. juni 2015

Besøg i haven i dag.

50 mennesker i en bus.
Sikke mange mennesker i min lille have, men det gik!



Klik for at se indstillinger

Jeg havde glædet mig rigtig meget til at de skulle komme og har været i fuld gang i haven, så jeg syntes, jeg kunne være bekendt at vise den frem!


Jeg havde lavet et plantebord med planter til salg for en 10'er stykket og fik da også solgt et par stykker. Bordet står i indkørslen.


Roserne blev beundret, de står også meget flotte lige nu, men desværre var ingen knopper sprunget ud!


Der var én af gæsterne som fortalte mig, at hun havde meget held med stiklingeformering af roser. Det var interessant, så det vil jeg også prøve!


Hostaerne i truget er heldigvis kommet godt op.


Den store sølvsalvie blev beundret. Jeg håber, den vil blomstre i år, så jeg kan tage frø.


Solbærsalvien blomstrer.


Det lyserøde krukkebed er på spring, der var dog lidt, der var i blomst.


Syrenerne dufter helt fantastisk lige i øjeblikket.
Mange søgte ind i orangeriet, da vinden blæste temmelig kraftigt og var meget kold.


Purpur haveknopurt blev også beundret og der var én som fik lov at tage en blomst, så hun kunne frøformere.


Jeg kan så godt lide den mørke stjerneskærm.


Den ene lewesia kunne heldigvis også være med i blomstringen.


Klatreløvemund er plantet ud. Jeg har sået nogle flere, da der ikke kom så mange i første såning, anden gang ser bedre ud, men der går nok et par uger mere før de kan plantes ud.


Denne stjerneskærm er da også fin!


Jeg glæder mig til der kommer flere blomster, der er heldigvis en del knopper nu.


Det glæder mig meget, at der er interesse for at se min have, når nu der bliver brugt så meget tid på den. På onsdag kommer der 10 personer, som er arrangeret af én, der havde hørt mit foredrag ved Aalborg Havekreds' generalforsamling. Herligt, at haven nu tager sig ud fra sin bedste side. :)


Det pink- og purpurfarvede bed er endnu ikke helt i gang endnu.
Det var spændende at få besøg og nu her bagefter er det en god følelse, at det er vel overstået. Jeg kan vist godt tillade mig at være glad:)


7 kommentarer:

Gitte sagde ...

Dejligt med alle de mennesker der vil komme og besøge din have. Det hele ser meget frodigt ud. Mine roser har også fine knopper, men der mangler lidt mere varme før at de springer ud.

Høneballehaven sagde ...

Ja de 50 må fylde rigtig meget i din have, jeg havde 53 her i dag, det var vildt, de ville alle købe, og det blev gravet op på stedet. Jeg tror nu, det bliver rarere med de 10, du skal have i næste uge, 50 er for mange, man kan jo ikke nå at tale med alle. Jeg får også 10 samme dag som dig.

Jette sagde ...

Hej Birgitte.Ja !!! som Lisbeth skriver så er 50 mennesker mange i din have.........men godt at du har dir orangeri hvor de kan trække indenfor når det blæser for meget udenfor.
Men flot ser der ud i din have lige nu.
Din sølvsalvie er bare rigtig flot.Har selv købt en i år............men tror den skal plantes om.
God aften Knus Jette

Frk. Anemone sagde ...

Ja, det var da fuldt hus... eller fuld have :) Ser at du har den mørke bjergknopurt, den er bare så smuk :)
Det kan jo ikke vare længe før roserne kommer i blomst - her står alt i frodige knopper.
Dine heuchera foran truget med hosta ser virkelig godt ud :)

Birgitte sagde ...

Hej I fire. Tusind tak for jeres kommentarer. Dem er jeg glad for. Ja, jeg tror også, at sølvsalvie kræver en stor potte, min fylder i hvert fald godt op nu, jeg håber, den kommer i blomst, så jeg kan høste frø, det kunne være sjovt. Min er frøformeret af frø, jeg fik i bytte på nettet. Jeg har også fået nogle bittesmå stiklinger i år og håber de vokser godt til. De er nemlig så fine. Ja, jeg glæder mig så meget til at roserne for alvor springer ud, der er så mange knopper. Det bliver spændende med besøg på onsdag og ja, jeg håber, jeg får talt med alle 10! 50 kunne jeg ikke nå at tale med, selvom jeg fik givet hånd til hver og en og budt dem velkommen. :)

Birgitte sagde ...

Hej I fire. Tusind tak for jeres kommentarer. Dem er jeg glad for. Ja, jeg tror også, at sølvsalvie kræver en stor potte, min fylder i hvert fald godt op nu, jeg håber, den kommer i blomst, så jeg kan høste frø, det kunne være sjovt. Min er frøformeret af frø, jeg fik i bytte på nettet. Jeg har også fået nogle bittesmå stiklinger i år og håber de vokser godt til. De er nemlig så fine. Ja, jeg glæder mig så meget til at roserne for alvor springer ud, der er så mange knopper. Det bliver spændende med besøg på onsdag og ja, jeg håber, jeg får talt med alle 10! 50 kunne jeg ikke nå at tale med, selvom jeg fik givet hånd til hver og en og budt dem velkommen. :)

Livsnyderhaven.dk sagde ...

Hold da op hvor må det være dejligt med et stort interesseret publikum. Nyd det, det er dejligt at give ideer videre.