Nu skulle det altså være!
Førbillede, hvor man kan se den store jasminbusk bagved havemøblerne.
Efterbillede.
Jeg har valgt at klippe den ned til ca. en halv meters højde, da den var blevet meget bar næsten to meter op og blomsterne sad mest i toppen.
Jeg ved dog ikke om årstiden er den rigtige, men jeg tænkte, at da man klipper frugttræer ned i efteråret, var det nok det samme med jasminbusken! Så den fik med saven i går og i dag har jeg brugt grensaksen til at klippe alle de visne grene væk. Bagefter var der masser af plads til at luge i skyggebedet, før kravlede jeg rundt, men nu går det over stok og sten. Det er bare ærgerligt, at der bliver mørkt allerede ved 21-tiden, så jeg måtte vande alle krukkerne bagefter i tusmørke! (Der er alt for lidt timer i døgnet!)
Nu håber jeg ikke, at busken går ud, det må komme an på en prøve til foråret, når bladene skal spire.
5 kommentarer:
Jasminbuskene har godt af at blive klippet en gang i mellem, de kan godt vokse lidt grimt, det gør mine også. Men tidspunktet var nok ikke helt rigtigt, så måske får du ikke blomster næste år. Det er bedst at klippe lige efter blomstring.
Hej Lisbeth. Mange tak for din kommentar. Ja, jeg tænkte godt nok, at der sikkert ingen blomster kommer næste år, men det vigtigste er, at busken overlever klipningen! Det var et temmeligt stort indgreb!
Jeg er ikke erfaren med hensyn til beskæring, men under alle omstændigheder vil det helt sikkert gavne busken og så må blomsterne komme tifoldigt et år senere.
Hej Birgitte.Som Lisbeth skriver så får du nok ikke mange blomster til næste år.Min stor jasminbusk er tæt helt ned til jorden..........og jeg studser den hver år.For den står ud til en gang.Og som du sikkert har set så blomstre den overdådigt hvert år.
God weekend Knus Jette
Hej Ulla og Jette. Tusind tak for jeres kommentarer. Dem blev jeg glad for. Tak for tipset om at studse busken, det havde jeg ikke tænkt på! Ja, jeg har godt set din busk, Jette, den er helt overdådig og jeg har også tænkt på hvordan du bærer dig ad!
Send en kommentar