Haveglæde - at dele med andre

Hver dag i denne uge har jeg været i haven indtil mørkets frembud og det gør mig glad!

Vejret har været rigtig godt hele ugen pånær i dag, hvor det har været køligt og vådt, men heldigvis holdt det tørt hele aftenen. Det er da imponerende, at planterne gror, sætter knopper og får blomster for til sidst at sætte frø, uanset om solen skinner, det blæser eller regner. Sådan en gro-vilje gør mig glad og når jeg ser, hvordan planten udfolder sig dag for dag, er det svært at være i dårligt humør ret længe!

Haven giver så meget fra sig. For det første får man virkelig belønning, når man har luget bede og klippet visne blomster væk. Resultatet ses med det samme. Roen i haven er en anden ting, når jeg arbejder derude, så slapper jeg af i hovedet og lægger mærke til de små ting, såsom en ny knop, en roses udspring til et stort hoved fyldt med kronblade. magnoliaen med knopper og jeg kunne blive ved.

Dyrelivet er også en vigtig del. Solsortens sang eller fulgeunger, der skriger, når de skal mades, humlebier, der flyver afsted og så vores pindsvin, som er så hyggeligt at have i haven.
Men når der er helt stille, er der også en fredfyldt stemning.
Disse ting og meget andet gør, at mine kreative tanker rigtig for fat og fylder hjernen med idéer til nye planter, kombinationer, farver og former som skal passe sammen.

Jeg tror, det er derfor, at jeg er så interesseret i at så og forsøge at være selvforsynet med planter. Det er en spændende udfordring at vælge frø, jeg vil så, for hvor skal planten ende med at være og hvilke planter vil tage sig godt ud sammen. Hvordan giver jeg dem de bedste betingelser, så jeg får noget ud af frøsåningen. Hvad med udplantning og pasningen? Der er så mange ting, der skal være på plads for at det skal lykkes. For eksempel lysforhold, vand, gødning og jorden blot for at nævne nogle.

Efter at vi har fået vores orangeri, er det som om, at det hele er gået op i en højere enhed. I det kan jeg leve mange drømme ud, der går helt tilbage til min barndom og jeg må sige, at selvom jeg har ventet i mange år på det, så er glæden ikke mindre!
Nu er jeg ovenikøbet så heldig at jeg kan dele denne glæde med andre her i blogland, andre steder på nettet og også blandt mine venner. Desuden er jeg så heldig, at jeg både har været i avisen og TV samt skrevet en bog om det hele - hvad mere kan man tænke sig?

Pelargonierne er en vigtig del, fordi de har været i min familie i generationer og nu har jeg fået de optimale betingelser til dem så de rigtig kan trives! (Der bliver snakket meget pelargonier i telefonen med min mormor)!

Det er godt, at jeg er blevet udstyret med en stor portion energi, for der er også andre ting jeg skal. Men når jeg opsummerer det hele, er der virkelig meget at være glad for. Jeg tror 50'erne bliver et godt årti med ro og stabilitet. Det er i hvert fald sådan jeg tænker lige nu!
Rigtig god weekend fra en glad 50-årig! (Ups jeg har ikke helt vænnet mig til det tal endnu).