Det er lidt juleagtigt og meget hyggeligt!
Jeg har købt fire lystræer hos Harald Nyborg. Det var den sidste pakke, der skulle pakkes ud og det gjorde jeg i dag, da de lover nattefrost i næste uge. Lystræerne er med lysblomster og de er 1,5 meter høje. Jeg har to her på vestsiden af orangeriet, som jeg har sat i krukker og så har jeg også to langs med østbedet.
Ved østbedet har jeg sat træerne direkte i jorden, så ser det ud som om, at de er en del af bedet!
I går var jeg i den lokale blomsterbutik og fik købt lidt efterårsplanter.
Det var lidt planter til bænken. Jeg skal også lige have fat i noget grønt mos (tror jeg kan tage det fra græsplænen!!) og lægge i bunden af potterne. Der er gjort plads til lanterner og når det for alvor begynder at blive mørkt, skal de rigtig lyse op.
Trappen ved indgangsdøren er også pyntet lidt op. Nu er der mørkt udenfor og lystræerne giver et rigtig hyggeligt lys ind i orangeriet.
Jeg har været i haven hele dagen og har samlet en hel masse frø ind fra kæmpeverbena, rød rævehale og gul jakobsstige. Så har jeg fået tømt de sidste par krukker og fået luget østbedet. Så nu vil jeg bare lige gerne nå at fjerne ukrudt mellem fliserne i indkørslen og få den fejet. Det kan jeg måske i morgen.
I Kiwi har de lige i øjeblikket ret store buksbom til salg for 15 kroner stykket. Jeg vil så gerne købe en masse til at lave en hæk af rundt om mit bærbed, men det kræver nok 100 planter og det har jeg altså ikke råd til! Måske køber jeg 20 og så kan det være, jeg kan lave stiklinger. Det er de storbladede buksbom og jeg har set, at min genbo har en kæmpebusk af den, som bare gror vildt. Måske må jeg plukke en masse stiklinger dér. Men det må vente til august, som er den måned, man sætter buksbomstiklinger! Det kunne være løsningen på mit ønske!!
Det er lige før jeg er i julehumør pga. mine fine lystræer!
8 kommentarer:
Jeg synes julen er ved at snige sig ind allevegne. Men jeg venter til 1. søndag i advent!!
Men ser hyggeligt ud. Grønt mos har jeg også i plænen. Det kan jeg faktisk godt lide! Jeg henter mit i skoven, for ellers får jeg huller i plænen!
Hej Birgitte
Hvor ser det skønt ud med dine lystræer, det ser sikkert rigtigt flot ud når det er mørkt.
Jeg har også været i haven og ordne det meste af dagen.
Det bliver også rigtigt fint på din bænk, de røde gaultheriabær står så fint hele vinteren ;)
Ja jeg synes også det er tidligt nok endnu, men lys i haven er en god ting her i den mørke tid, det ser så fint ud hos dig, det hygger ja det gør.
Bliver hyggeligt med de lysende træer. Har det lidt blandet med den slags - lystrær, lyskæder og lysende figurer - men ved det bliver flot når det lyser op i mørket.
Hej Birgitte,Det ser bare rigtig godt ud med dine lystræer.
Her har manden også sat lyskæder og andet lys op rundt omkring.Dejligt i denne mørke tid.
Også dejligt at være næsten færdig haven.God aften knus Jette
Hej allesammen. Tusind tak fordi I kunne lide mine lystræer. Det blev jeg rigtig glad for. I kan tro, det er hyggeligt at sidde inde i varmen og kigge ud på træerne, som giver en helt specielt stemning i haven!
nydeligt... det ser nok godt ud om aftenen med det fine lys :)
Hej Tim. Tusind tak for din kommentar. Ja, nu laver jeg et indlæg efter at mørket har sænket sig!
Send en kommentar