Nu er det på tide at så valmuer ude.
Valmuefrø skal have frost for at spire. Hvert år, når frosten er kommet, har jeg mine Claus Dalby Valmuefrø, som jeg har samlet ind i sommers, og jeg blander dem med lidt jord i posen, hvorefter jeg strør ud, dér hvor jeg gerne vil have, de skal komme op.
I år kom der simpelthen så mange valmuer op under frugttræerne, så der ikke rigtig var plads til, at de kunne vokse godt til. Derfor var mange små og kedelige. Næste år skal jeg i hvert fald tynde ud i dem - det kan man roligt gøre, tror jeg, for at få nogle kraftigere blomster.
Jeg har også plantet flere alium ud samme sted, så der nu både er purpurfarvede og blå. Det er måske ikke den bedste farvekombination, men de blå fik jeg gratis og de skulle altså ikke gå til spilde!
4 kommentarer:
Hej Birgitte
Mon også det er tid til at så staudevalmuer?
Hej Birgitte.Det bliver da et dejligt syn når både valmuerne og allium blomstre.God aften knus Jette
Jeg har sået mine valmuer for længst. Jeg sår dem gerne med det samme, heldigvis har jeg gemt frø, og de kan jo også sås til foråret, så mon ikke vi nok skal få valmuerne at se alligevel.
Stauder sås jo nu her, så til havehjernen vil jeg sige, skynd dig at så, men i bakker.
Hej alle tre. Tusind tak for jeres kommentarer. Dem blev jeg glad for. Ja, jeg siger ligesom Lisbeth. Jeg tror også, du skal så staudevalmuer nu i bakker og stille dem beskyttet udenfor eller i drivhus.
Send en kommentar