fredag den 28. juni 2013

Rundt om huset

Her kommer lidt flere billeder.
Jeg har haft temmelig travlt hele ugen og når jeg endelig har fået tid til at sætte mig ned, så er klokken så mange, så jeg hellere må gå i seng. Herhjemme er der fart på og det er der en helt særlig årsag til, som jeg først vil røbe om en uges tid! Men jeg knokler i haven og i orangeriet. Jeg får ikke så meget tid til at blogge, men jeg skal nok få det indhentet!


Mine Dr.Ingrid stiklinger kan godt klare blæsten og regnen her i zinkkrukkerne på stakittet. Men et par stykker af mine nyresnerler er ikke rigtig kommet sig og jeg tror, de er gået ud.



Der er allerede knopper i nogle af mine dahlier og siden dette billede blev taget, er et par stykker sprunget ud.


Jeg har klippet mine hornvioler ned i håb om, at de vil kvittere med endnu en blomstring.


Vores trug i indkørslen har jeg plantet til med pelargonien Solo og så har jeg sået Milkmaid tallerkensmæker. Pelargonierne er stiklinger, jeg selv har lavet.


Mine citrustræer har fået godt fat efter at de er kommet ud at stå. Jeg kan snart plukke limefrugter og citroner. Appelsintræet har rigtig mange små frugter og jeg håber, de vokser sig store. Jeg har endnu ikke prøvet at plukke en appelsin.
Nu vil jeg gå i haveblogland! I morgen er der jo blogtræf på Samsø. Jeg ønsker allesammen en god tur. Jeg var der i maj og kunne ikke denne weekend. I kan godt glæde jer!

6 kommentarer:

Heidi sagde ...

Hej Birgitte
Nå - så du har hemmeligheder. Det har vel ikke noget med den mystisk palle et eller andet, man kan se på billede nummer 4 ;o)
Det ser rigtigt skønt ud overalt i din have, mine nyresnerler har det også lidt hårdt. Mine dahlia har ikke sat nogle knopper endnu.
Jeg venter tålmodigt, både på mine dahlia og din overraskelse ;o)

Høneballehaven sagde ...

Det ser fint ud, jeg har sørme en enkelt dahlia i blomst, den eneste jeg har næsten. Citroner og limefrugter, det er ikke dårligt, de ser fine ud.
En hel uge skal vi vente på at få at vide, hvad I har travlt med, det var ikke pænt :)
Tak for de pæne ord.

Bente sagde ...

Ja man skal heller ikke afsløre alt på en gang... det er godt med små hemmeligheder!
Hvor ser din forhave flot ud, Birgitte. Man kan jo tydeligt se på din vej, hvem der er glad for blomster!

Sussi.Sussinghurst sagde ...

Spændende hvad det er du går og pønser på. Sikke et blomsterflor, her er der ikke mange potter, de skal jo vandes når man tager væk på ferie, og det er begrænset hvad jeg kan byde ferieafløseren :)

Jette sagde ...

Hej Birgitte.Der ser da bare dejligt ud i din have.Og hemmeligheder? vi kan da næsten ikke vente.
Vi havde en rigtig dejlig tur til Samsø......men du kan jo selv læse om det.Høber vi kan mødes derover til næste år.Knus Jette

Birgitte sagde ...

Hej allesammen. Tusind tak for jeres kommentarer. Dem blev jeg meget glad for. Ja, her sker der ting og sager! Med al den regn vi får lige i øjeblikket, skal man vist være over ukrudtet hele tiden - det skal nødig gro én over hovedet.