søndag den 19. maj 2013

Det limegrønne og abrikosfarvede bed er plantet til.

Det hvide krukkebed er 2/3 del færdigt. Nu mangler jeg ikke mange planter at plante ud.
I går og i dag har jeg haft travlt med at plante ud. Samtidig har vi været på familiebesøg fredag og lørdag, men nu synes jeg, at jeg er kommet langt.


I det limegrønne og abrikosfarvede bed er der nu abrikosfarvet Frøkenhat, jævnt fordel udover hele bedet, abrikosfarvet californisk sollys hele vejen rundt i kanten, hvor de er plantet ret tæt.


De grønne rævehaler er også fordelt udover hele bedet. I forvejen har jeg roser, der er abrikosfarvede.


Som det ses, er bedet ottetalsformet. Der er et espalieret pæretræ og et kirsebærtræ i bedet, som begge blomstrer lige nu. Sidste år havde jeg tallerkensmækker som kantplante, men der var desværre en rød fejlfarve i, som ødelagde udtrykket. I år er første gang jeg prøver med californisk sollys som kantplante, så det er jeg noget spændt på. Den abrikosfarvede frøkenhat er jeg også spændt på. Sidste år såede jeg dem på friland og det blev ikke rigtig til noget. Så i år glæder jeg mig til at følge dette bed.


Det hvide krukkebed er placeret langs med huset i indkørslen. Oliventræet og troldepilen samt to hvide digitalis skulle gerne danne højde i bedet. Derudover har jeg lammeøre, hvide hornvioler, Sct.Hans urt, Matrem og hvid Campanula. Jeg mangler stadig ca. en tredjedel af bedet, som bliver plantet til i løbet af næste uge.


Under troldepilen har jeg mørkelilla hornvioler. De får lov at blive som en kontrast i bedet.
Jeg har knap to sække krukkemuld tilbage og håber, det er nok til de sidste planter, der skal plantes ud.

Mine altankasser blev delvist plantet til. Jeg mangler 8 helichrysum petiolare. Desværre gik min moderplante til her sidst på vinteren, selvom den stod i orangeriet og så fin ud næsten hele vinteren, så jeg fik kun fire aflæggere.


I midten af hver altankasse har jeg plantet en chokoladeblomst, i den midterste kasse på begge sider af plankeværket, plantede jeg mine helichrysumstiklinger.


Her er det den anden side af plankeværket, der vender ind mod haven.

I østbedet har jeg plantet alt ud, der skulle være dér.


Nu er der matrem, lyserød lupin, dobbelt lyserød cosmos, rød rævehale, lyserød fredløs, silkepæoner og roser, purpur og hvid digitalis samt klokkefrøstjerne og violfrøstjerne i bedet foruden forårsløgene.



Nu vil jeg blogge og bagefter vil jeg ud i haven igen.

7 kommentarer:

Anne sagde ...

Hej Birgitte,
Der har været travlhed og kan se dit store arbejde med at plante til.
Spændende at følge dit nye bed.

Landbohaven sagde ...

Hvor har du dog mange planter.
Stort arbejde at få så mange planter i jorden.
Ha´ en dejlig aften.

Martin - Begynder haven sagde ...

Det nye bed ser godt ud. Jeg håber at der kommer flere billeder i takt med at planterne vokser sig større.

marie sagde ...

Du er tydeligvis til tone-i-tone bede. Det bliver spændende at se billeder, når de springer ud.
Jeg har også oplevet, at der er planter, som har bukket under i det tidlige forår efter at have klaret vinteren fint.

Vivi sagde ...

Det bliver spændende at se, hvordan dit bed kommer til at tage sig ud, når der kommer farve på :-)

Jette sagde ...

Hej Birgitte.Du har som sædvanligt været så flittig.Utroligt al det du overkommer i din have og orangeri.Det bliver spændende at se dine bede når vi når lidt længere hen på sommeren.God aften knus Jette

Birgitte sagde ...

Hej allesammen. Tusind tak for jeres kommentarer. Jeg blev rigtig glad for, at I har lyst til at følge med i udviklingen af mine bede. Det er dejligt at kunne dele det med så mange.