.... indtil videre.....
De sidste tre aftener har jeg "arbejdet" i orangeriet med at klippe og potte mine pelargonier om. Af det afklippede har jeg indtil videre fået lavet 62 stiklinger. Anders synes, det er et helt gartneri jeg har ude i orangeriet! Men jeg var slet ikke klar over, at det var blevet til så mange, før jeg talte dem i går aftes.
Det er rigtig hyggeligt at klippe pelargonierne ned og potte om. Radioen derude spiller P4 musikprogram og jeg sørger selvfølgelig for, at sætte navneskilte i de nye planter. Det er det, der er det sjove, når jeg skal have dem med i Pelargonieklubben Nordjylland.
Jeg mangler stadigvæk ca. 10-12 planter at potte om. Heraf mangler jeg mine fire store duftpelargonier, som skal pottes op i større krukker og der skal klippes rigtig mange topskud af dem. Jeg har nemlig en idé om, at jeg skal have duftpelargonier i flere af mine krukkebede, især ved indgangsdøren og langs husmuren i indkørslen.
I aften holder jeg lige en pause, men så går jeg igang igen i morgen med de sidste pelargonier. Der er trængt ude i orangeriet nu og jeg er noget utålmodig efter, at Anders skal få bygget min trappehylde til stiklingerne, men han er meget travlt optaget, så jeg må slå koldt vand i blodet, selvom det er svært!
Det er så morsomt, at jeg har fået så mange stiklinger ud af mine pelargonier. Jeg har ca. 50 i vindueskarmene og pelargonierne er virkelig taknemmelige, skal jeg love for.
Jeg er dog glad for at jeg tager en pause i aften, ellers får jeg vist pelargonier på hjernen!!
9 kommentarer:
Hej Birgitte.Hvor har du da været flittig,og sikke mange stiklinger du har fået ud af alle dine planter.
De skal nok hurtig blive store og flotte i dit orangeri.God aften til dig knus Jette
Ja det er vist ikke godt at få pelargonier på hjernen, pas endelig på :) Pas også på med ikke at jage på manden, det kan give bagslag, pludselig sker der noget, hvem ved måske i weekenden. Det håber vi.
Jeg skal love for du har mange pelargonier.
Jamen det er da et helt gartneri, Birgitte - hvor er du flittig, men det er da skønt at se bestanden vokse og have noget at tage med til pelargonieklubben.
Nå, din mand er også handy-man, det er dejligt, men lyt til Lisbeth :)
Og her går jeg og taler pænt og synger en lille sang, for det ene lille stikling jeg fik af Bente sidste år. Den skulle jo nødig gå til!! Så det er lidt overvældende at se dit fantastiske arbejde med de mange stiklinger, - mon ikke også Bente kigger med her!?
God fornøjelse i Pelargonieklubben, jeg lige se hvordan I alle står med næsen nede i kasserne... ;o)
Hold da op, det ser da godt ud.
Jeg har 2 små pelagonier, som jeg fik sidste år, de står i drivhuset, men ser ikke så glade ud, så jeg ved ikke rigtig om de overlever.
Med venlig hilsen
Lene Jensen
Jo fru Friis du kan være helt sikker på, at bare at se overskriften, så må jeg lige ind og se, hvad Birgitte nu har fundet på. Hun er jo også været gavmild over for mig, så jeg har en del pelargoniebørn fra hendes side. Det kan jeg så høre, at andre også er ved at få.
Helt så mange laver jeg ikke. Jeg skulle gerne have plads til alt det jeg sår også!
Men spændende er det da.
Ååå du er godt i gang ser jeg, så flittig.
Der har du masse og glede utover våren.
Hilsen Tove kristin
flittigt ;) det ser godt ud :) - snart go' weekend
Hej allesammen. Tusind tak for jeres kommentarer. Hyggeligt at I vil dele min pelargonieglæde med mig! Ja, jeg passer godt på min mand, han skulle gerne holde i mange år endnu, så jeg ved godt, at jeg ikke skal jage på ham! Der bliver ikke lavet hylder her i weekenden, men måske i løbet af næste uge. Nu er jeg ved at være færdig med at potte om - mangler bare tre store duftpelargonier. Det gør jeg i morgen og så skal orangeriet gøres rent indvendigt. Vi får nemlig overnattende gæster næste weekend, så det hele skulle jo gerne tage sig så godt ud som muligt!
Send en kommentar