Velkommen 2013 til forhåbentlig et fantastisk haveår!
Jeg tænkte, at jeg ville lave en lille status på mine staudefrøsåninger nu, som forhåbentlig bliver til rigtig mange planter, jeg kan plante ud sidst på foråret.
Først lige et billede af min klematis pixie, som jeg er lidt bekymret for, da noget af den er noget vissent, men der er dog heldigvis mest grønt på den. Jeg har fundet ud af, at den ikke er særlig vandkrævende her i vinter og det faktisk længe siden, jeg vandede den og alligevel er jorden stadig fugtig. Jeg tror, jeg skal passe på med, at den ikke bliver for fugtig!
Her er min helichrysum petiolare, som også står i orangeriet og den har det fint. Jeg har lavet flere stiklinger af den og vil gerne have den i altankasserne til foråret sammen med chokoladeblomster. Denne helichrysum tror jeg, er den limegrønne version!
Udover stiklinger af helichrysum og nyresnerle har jeg sået følgende staudefrø:
Akeleje "Kigger op"
Akeleje Frøstjerne
Dobbelt akeleje
Violfrøstjerne
Gul Jakobsstige
Hvid digitalis
Purpur kongelys
Rød kvan.
Som man kan se, er der nogle frø, der spirer allerede og nogle spirer ikke endnu. Staudefrø skal jo have en kuldeperiode. Temperaturen i orangeriet har et par enkelte gange været lige under frysepunktet inden vi fik tændt op i træpillebrændeovnen og så har der en del gange været mellem 1 og 5 plusgrader, så forhåbentlig er det kulde nok. Det bliver spændende at se, når vi når lidt længere frem.
Disse billeder er med høj opløsning, men det er nok slut for ellers bliver min blog alt for tung. Anders han har lovet at lære mig, hvordan jeg gør opløsningen mindre. Jeg har været ved at lege med mit nye kamera i dag og jeg synes, disse billeder med pelargonien Emma er blevet gode. Det er i hvert fald lykkes at få en sløret baggrund!
Hermed ønsker jeg alle et godt nytår og jeg glæder mig til at følge rigtig mange af jer på havebloggene rundt omkring i Danmark i håb om, at vi får en helt forrygende sæson og måske ses IRL.
9 kommentarer:
Du er så flittig med staudesåning. Jeg har også sået noget, men der er så vidt jeg kan se ikke kommet noget op.
Billederne af din pelargonie er blevet fine, godt du fik et nyt kamera.
Godt nytår til til dig Birgitte ;O). Jeg har også været nede i drivhuset og kigge til alle mine staudlinger og de har det også rigtigt godt. Det er straks værre med de planter jeg ville forsøge at overvintre ude i vores opgang, jeg må nok erkende at der ikke er lys nok, bare jeg havde et orangeri som dit ;O)
Godt nytår, håber vi ses igen i år. Knus Ulla
Jag har inte vattnat min clematis nån gång ännu den har fortfarande en viss fukt i jorden sen jag tog in den i höstas.ER riktigt god fortsättning på trädgårdsåret önskar jag dig!
KRAM från mig!
Jag har inte vattnat min clematis nån gång ännu den har fortfarande en viss fukt i jorden sen jag tog in den i höstas.ER riktigt god fortsättning på trädgårdsåret önskar jag dig!
KRAM från mig!
Hej Birgitte.
Hvor er de fine, dine stauder. Jeg er ikke kommet igang endnu, men måske imorgen.
Godt nyt(have)år.
Lotte
hej Birgitte.Det er altid spændende om der bliver noget ud af alle de frø man sår.Men det set da ud til at der er gang i dine små planter.Det er altid besværligt når man får ny teknik man skal lære.Men fine billeder.Jeg har fået både en ny bærbar og en ny printer,så der er rigtig meget der skal læres.Rigtig godt nytår til dig knus Jette
Hej alle seks. Tusind tak for jeres kommentarer. Jeg er sikker på at næste sæson bliver helt forrygende og jeg er så taknemmelig for at jeg har mødt alle jer her i blogland og nogle også i real life. Jeg håber, det sker igen i år. Hej Jette: Held og lykke med den nye teknik, det skal du nu nok finde ud af.
Kære Birgitte,
Fine, fine blomster på denne årstid. Det må være dejligt at kunne gå ud og tage et lille snif i sit eget orangeri.
Jeg tror du har ret når du skriver, at det er helichrysum petiolare `Limelight´ du har. I øvrigt anede jeg ikke at man kunne tage stiklinger af akeleje og digitalis. Så blev man da lidt klogere!
Fortsat rigtig god fornøjelse med dine frø og stiklinger. Pas forresten på at jorden ikke bliver for fugtig omkring planterne, kan se at du har en del skimmel. Men der er nok styr på det :)
De bedste hilsener Mathias
Send en kommentar