Pelargonier

Hovedrengøring i orangeriet og omrokering af pelargonierne.
I går og i dag har jeg gjort orangeriet rent og jeg syntes, at mine pelargonier skulle placeres på en ny måde mellem hinanden. Jeg har ca. 100 i vindueskarmene og de er mine yndlingsblomster fordi de har de flotteste blomster, de smukkeste blade og så dufter de rigtig godt!

Jeg har delt dem op i farver og her har jeg samlet alle de lyserøde. Der er både rosenknoppelargonier, dobbelte og almindelige mellem hinanden.

Alle de røde er samlet bag slagbænken.

Slagbænken fik også en tur. På det lille trebenede bord står en hvid Fragans, den dufter af æble.

Denne pelargonie er en tulipanblomstrende Emma,, som er en sport af Dr.Ingrid pelargonien, men min plante er sportet tilbage til Dr. Ingrid, så der nu er to forskellige pelargonier i samme plante. Jeg kan tage stiklinger af både de tulipanblomstrende og Dr.Ingrid og så bliver stiklingen ligesom den, jeg tog af.

Stjernepelargonierne har fået lov til at beholde deres pladser. De kaldes for stjernepelargonier fordi blomsterne ligner små stjerner. Deres løv er lidt anderledes end de almindelige zonale pelargonier, idet de er mere takket i det. De har godt nok en mørkere zone, der følger bladet, men formen er helt anderledes.

Her i dette hjørne har jeg samlet de lidt mere ceriserøde pelargonier, blandt andet to crocodille.

Dette hjørne kalder jeg det røde hjørne. Her har jeg blandt andet pelargonien Fulgidium, som er den pelargonie, forædlerne bruger til farver af nye pelargonier. Den er meget stærk orange i blomsten. Billedet er taget igennem grene fra ferskentræet.

De brogetbladede er også samlet og fylder godt, da jeg har en del. De er så sjove, synes jeg. Dem er jeg meget glad for.

Duftpelargonierne er samlet på rullemaskinen. De store duftpelargonier er ude i haven og så har jeg placeret en 5-6 stykker rundt omkring i vindueskarmene blandt de andre.

På trappehylden har jeg alle mine stiklinger. Lige i øjeblikket er der flest duftpelargonier. En af zinkkasserne nederst er fyldt med Mormor-pelargonier (Jeg har fået stiklinger af min mormor, derfor kalder jeg dem for det!). De skal pottes op og ud i haven. Jeg skal bare lige have fat i nogle potter!
Jeg er 4.generation i vores familie, som holder af pelargonier og stiklingerne, som jeg har fra min mormor, går tilbage til min oldemors tid. Det er pelargonier fra hende, og hun har boet i det hus, min mormor stadig bor i. Det er min mor og min mormor, som har lært mig om stiklingeformering og om flere forskellige planter og jeg synes, det er sjovt og interessant at pelargonier kan overleve så længe i vores familie. Derfor synes jeg, at mine mormorpelargonier har deres helt egen historie.
Jeg har også andre pelargonier, som var meget populære i gamle dage og som den dag i dag er fuldstændig samme plante som dengang. Det er livskraftige sorter, der kan blive meget gamle og som ikke ændrer sig, men bevarer sit udseende og sine egenskaber, så det er nogle stærke planter, må man sige! Mange af dem, man køber i supermarkeder og hos blomsterhandlere i dag, er planter som er fremavlet til kun at holde en sæson, og det er da egentlig lidt en skam! Men man kan godt være heldig at overvintre dem og hvis det lykkes, kan man godt lave stiklinger af dem året efter, men de er kortlivede!

Mormor pelargonier

En vigtig arv!
De sidste pelargonier fra min mormors veranda har jeg heldigvis stiklinger af. For et par måneder siden flyttede min mormor på plejehjem og nu skal min kusine, som har købt huset, renovere.

Pelargonierne går helt tilbage til min oldemors tid, så de har en lang historie i vores familie. Jeg har nogle stykker, som jeg de sidste mange år har taget stiklinger af, men nu fik jeg nogle flere, som jeg vil opformere.

Da jeg var en pige på ca. 10 år, lærte min mormor mig, hvordan man laver stiklinger og den metode har jeg brugt lige siden. Vi tager et topskud og nipser de nederste blade af, så der er en stængel på ca. 4-5 cm. Alle øvrige blade bliver siddende. Vi nipser også blomster og knopper af, da de tager for meget næring. Stiklingen sætter vi direkte i blomstermuld og så holder vi jorden godt fugtig indtil der er dannet rødder og nye blade og skud er på vej. 

Min mormors veranda har været et fantastisk opholdsrum for mig sålænge jeg kan huske. På alle tre sider med vinduer var karmene fyldte med pelargonier og det var min drøm i mange år at få sådan et rum en dag.

Da vi fik vores orangeri, var det især vigtigt at der var vindueskarme under vinduerne ligesom i mormors veranda. Det blev der og nu har jeg selv ca. 120 forskellige slags pelargonier.

Min mormor har aldrig gået op i sorts- eller artsnavne, så nu hedder de bare "Mormorpelargoner" her hos mig. Jeg plejer at lave stiklinger til haven,især til det pink og purpurfarvede bed, hvor jeg har pinkfarvede pelargonier.
I andre krukkebede har jeg gammelrosa pelargonier og nu har jeg også fået én, der er ceriserød.

Jeg deler stadigvæk interessen for pelargonier med min mormor og når vi tales ved i telefonen og fortæller om hvor fantastiske vores pelargonier er lige netop det år, så holder vi os ikke tilbage! :)

Min mormors begejstring har i den grad smittet af på mig og i mange år - faktisk altid - så har pelargonierne været mine yndlingsblomster.
Nu har min mormor ikke rigtig plads til at have disse skønne planter længere, men jeg tror nu nok, jeg kan tage en lille stikling med på besøg, så kan den stå på spisebordet!

Jeg har fundet ud af, at de gamle "mormor-sorter" er noget nemmere at lave stiklinger af end de nye sorter. Planterne har mange år på bagen og stikling efter stikling forandrer sig ikke hverken i blade eller blomster, så man må sige, at de er robuste. Jeg vil dog sige, at dette gælder for rigtig mange pelargonier.
Denne teori er jeg overbevist om gælder for mange gamle sorter af havens planter også, ellers havde de nok ikke klaret sig i flere generationer.
Jeg vil i hvert fald passe godt på mine "mormorpelargonier" i rigtig mange år.

Min mormors pelargonier

Stiklinger fra min mormors pelargonier.
Min mormor har en veranda fyldt med pelargonier i vindueskarmene hele vejen rundt. Det er altid spændende at få lov til at følge med i omplantning, nedklipning og vækst af planterne. Og så er det så hyggeligt at sidde med en kop kaffe og en bog omgivet af alle disse skønne blomster. Det er noget af de bedste ved en sommeraften i min mormors veranda!
Min interesse for disse skønne blomster har jeg "arvet" fra min mormor. Efter at jeg er blevet medlem i Pelargonieklubben Nordjylland, har jeg opdaget hvor mange forskellige pelargonier der findes. Derfor har jeg nu mange sorter og det var en god oplevelse, at jeg kunne give min mormor nogle stiklinge fra disse planter. ¨
De fleste af mine pelargonier står stadig ude i afdeling C og de er klippet kraftigt ned, men jeg kan se, at nye skud er på vej. Jeg kan næsten ikke vente til de bliver til "nye planter" for så skal jeg rigtig igang med kameraet!


Rosafarvet Zonale Pelargonie



Pinkfarvet Zonale Pelargonier

For ca. et års tid siden fik jeg med mig hjem fra min mormor 4 stiklinger fra hendes pelargonier.
Vi har ikke sortsnavnene, så derfor kan jeg ikke tage dem med i Pelargonieklubben Nordjylland, da det, hvis det skal være helt rigtigt, er nødvendigt med sortsnavne, så man ved, hvad man får. Derfor beholder jeg alle stiklingerne fra min mormors planter selv og kan evt. forære nogle væk til venner og bekendte. De 4 stiklinger er nu blevet til ca. 25 planter og Anders har sat to hylder op på læhegnet på terrassen, som jeg kan sætte alle mine pelargonier på. Derfor er det bare rigtig godt, at jeg har så mange planter. Der er faktisk så mange, så jeg også kan forære en del væk.
Der er to zonale pelargonier og en tulipan pelargonie samt en, vi kalder for violpelargonie, da blomsterne ligner violer og er også tofarvede.

"Viol pelargonie" som ikke blomstrer endnu. De er ret svære at få til at blomstre. Nu står de lyst hvilket er en forudsætning for blomstring.

En lille blomsterhistorie mens vi venter på godt vejr

Jeg mangler stadigvæk tre projekter i haven i år!
Nu må al den regn og blæst da snart høre op! I ventetiden kom jeg til at tænke på en artikel om pelargoniernes vej fra vild plante i Afrika til stueplante i Europa! Artiklen er fra et blad, jeg har lånt, der hedder Garden Living. Nummer 14, forår 2007.

Vi skal helt hen til år 1600, før der var nogen overhovedet i hele verden, der dyrkede pelargonier. Man kendte dem nok, men rent videnskabeligt var de slet ikke opdaget endnu. Når vi henne om hjørnet køber en pelargonie, tænker de færreste mennesker på, at disse planter har deres gener fra vilde pelargonier. Disse vilde pelargonier gror især i Sydafrika, men også lidt i Australien, Madagaskar med mere. Da Sydafrika er et meget stort land, følger de enorme forskellige klimatiske forhold i regionen.

I det syd og sydvestlige gror de såkaldte geophytter, som har rodknolde, hvori de kan oplagre vand. Regnmængden er helt nede omkring 20 mm om året, så når sommeren bliver meget varm, smider pelargonierne deres blade og ligger under sandet og venter på vinterregnen. Rodknoldene bruger sydafrikanerne til naturmedicin og på restauranterne serveres de som en delikatesse. Pelargoniernes historie er stærkt sammenkoblet med søvejen. Men søvejen til Europa var meget farlig på grund af stærke passatvinde og storme og skibene dengang var ikke bygget stærke nok. Der var ikke mange af denne grund, der havde oplevet at runde Kap det gode Håb. Først i 1497 lykkedes det en europæer Vasco da Garna, at sejle turen til Indien syd om Kap det gode Håb og nu var vejen banet for en livlig trafik. Hollænderne oprettede en koloni ved Kapområdet og anlagde en urtehave med en ansat gartner, Hendrik Hendricxsz, som bosatte sig der med hele sin familie. Skibene kunne nu få forsyninger som frugt, grønt, og blandt andet pelargonieknolde. Der ved havde søfolkene mulighed for at kunne få en sundere kost. Da pelargonieknolde er meget C-vitaminrige, kunne man komme sygdommen skørbug i forkøbet, som der ellers var mange, der døde af.

Hvordan helt bestemt de første vækster kom til Europa, ved man ikke så meget om. Nogle mener, at en del af søfolkene var personligt interesserede i botanik. Samtidig var de hjemmefra blevet befalet/bestilt til at tage vækster med hjem til blandt andet de botaniske haver og rige herremænds orangerier. Der var ingen problemer med knoldene, de kunne sagtens holde sig og ved hjemkomsten kunne man sprede resterne rundt til haver og herskaber med orangerier.
De første mange, mange år var det mænd, der dyrkede alle de spændende planter og dermed også pelargonier. Det var først i ca. 1740 kvinderne begyndte. De første planter de dyrkede i vindueskarmene, var myrter og desuden få krydderurter, men snart kom pelargonierne til.
Man ved med sikkerhed, at den første pelargonie var P.triste. En knold med nærmest en gulerodstop og små gule blomster. Den første, der dyrkede P.triste, var en fransk havemester Rene Morin og han byttede frø med John Tradescant i London. P.triste blev spredt vidt omkring. Hemmeligheden lå i dens vidunderlige natteduft af kanel. Den af sømændende kom hjem og berettede om en vækst, der begyndte at dufte vidunderligt, når solen gik ned. Det var P.triste. Videnskaben kunne ikke forstå, hvorfor duften kun kom om natten. Man gjorde alle mulige forsøg for, at den også kunne dufte om dagen.
Hemmeligheden ligger i, at de natduftende pelargonier bestøves af natinsekter. På dette tidspunkt kendte man ikke insekternes del i planters "sexliv". Det kom først senere med Carl von Linné. I Europa fik planten navnet geranium indicum noctu odoratum, hvilket betyder: "Den indiske geranium, der dufter om natten." Navnet Indicum hentyder til, at man troede den kom fra Indien.
De to billeder er forældrene til alle de pelargonier, der findes i dag. Det var ved at krydse disse to, at alle de forskellige sorter eksisterer i dag.

De to sidste billeder er mine egne pelargonier, som nu snart skal ind.

Pelargonie-glæde

Pelargonierne står fine endnu med mange blomster. Lyset var perfekt til billeder.
Jeg er stoppet med at gøde dem. Det gjorde jeg for ca. 14 dage siden. Jeg tror dog, det varer en måneds tid endnu, før temperaturen falder så meget, at de går i dvale. 

Pelargonium Bontrosai, fik jeg af fru Høneballe, da vi besøgte hendes have i juni. Det er egentlig en Graveolens, som har fået en virus, der gør, at bladene krøller sammen. Det smitter ikke til andre pelargonier. Blomsterne bliver også sammenkrøllede. Mange samlere har denne pelargonie, som der også laves stiklinger af.

I midten er min nye Citronella. Den dufter rigtig godt af citron. Jeg har en opstammet i forvejen. Denne bliver busket.

Pelargonium Fulgidum, som ses allerforrest i billedet, med de grålige blade, er en pelargonie, som forædlerne har taget ind i deres sterile laboratorium for at bruge den kraftige scarlett-røde blomst til nye farver, når de krydser arter og sorter. Den er meget opretvoksende og kan blive ret høj.

Dette er Kathrine med den flotte røde farve. Det var egentlig en plante, jeg købte for to år siden, som var opformeret til en stor plante, der skulle klare sig en sæson. Nogle pelargonier, vælger gartnerierne at fremavle til store planter hurtigt, hvilket gør, at de har sværere ved at klare sig, når sommeren er forbi. Denne har klaret sig fint og jeg har allerede lavet flere stiklinger af den også. Hvis de klarer sig det første år, kan man behandle dem som alle andre flerårige pelargonier.

Frank Headly havde jeg for nogle år siden og kunne så godt lide de laksefarvede blomster. Desværre døde den, men nu har jeg fået en ny, som allerede er vokset godt. Den skal jeg passe godt på.

Jeg har en del brogetbladet pelargonier, som jeg har samlet i den ene vindueskarm.

Én af dem er Westdale Appleblossum, som ses her i midten. Blomsterne ligner æbleblomster, deraf navnet. Jeg har en meget gammel moderplante, som efterhånden er med kroget grene og ikke så mange blomster længere. Derfor har jeg lavet nye stiklinger som denne, som også skal bruges til opformering af flere stiklinger, da de er ret efterspurgte. 

Pelargonium Triste hedder denne, som var den allerførste pelargonie, der kom til Europa i 1400-tallet. Den får gule blomster, der dufter helt vidunderligt om aftenen. Min har blomstret en gang i år. Det er en knold, som holder på vandet. Den kommer fra Afrika fra meget tørre områder.

Dette er pelargonium Inquenans, som også var en af de allerførste pelargonier, der kom til Europa. RETTELSE: Ved at krydse P.Inquenans og den, der hedder P.Zonale får man pelargonien x.Kewense. Den har jeg også, men den er ikke i blomst lige nu.

P.Zonale.

Dette er den lyserøde afdeling.

Her står blandt andet Denise, som er Pelargonieklubben Nordjyllands logoplante. Min plante er en stikling, som jeg fik af klubben i 2012 i anledning af 10 års jubilæet. Den har været lidt længe om at komme igang, men nu er det en fin plante og jeg er næsten sikker på, at jeg kan lave stiklinger til foråret.

Pelargonien Swiss Star er også en del i den lyserøde afdeling. Den får stjerneformet blomster og er tofarvet.

En tredje, som jeg synes, skal fremhæves, er Swanland Pink - en rosenknoppelargonie. Den er da flot?

Dette er den røde afdeling.

Bev Foster er en kaktusblomstrende pelargonie og af en eller anden årsag får min plante to forskellige farver blomster. Bladene er stjerneformet.

Jeg har en del duftpelargonier og den gamle koldrulle er dekoreret med nogle. Her er det fra venstre: Charity, Pepperkaka, Citronella og Dark Lady.

Flamingo er en stjernepelargonie. Den er meget rigtblomstrende og blomstrer også længe.

Disse fire er nyerhvervelser i år. Det er øverst til venstre Petit Blanche, øverst til højre Dragon Breatia, nederst til venstre Showdon og nederst til højre Princess Alexandra. Den er lidt speciel i bladene, som har en hvid tynd kant hele vejen rundt.

Min interesse for pelargonier fik jeg allerede som en stor pige hjemme hos min mormor, som havde pelargonier i sin veranda. Hun lærte mig at lave stiklinger af dem og jeg kan huske, jeg gerne ville have én af hver af alle de farver hun havde. Hun er dog aldrig gået op i navnene på pelargonierne. Det begyndte jeg også først på, da jeg blev meldt ind i Pelargonieklubben Nordjylland. Det er noget sjovere, når man ved, hvad de hedder!

Pelargoniegartneri Fruekilde

Zonale pelargonier, Engelske pelargonier, Angels eyes.
I går aftes var jeg med Pelargonieklubben Nordjylland på tur til Nørager hvor to brødre, Jens Christian og Niels har deres gartneri.
Først var vi i de drivhuse, hvor de engelske pelargonier, hængepelargonier og en ny slags: angels eyes var. Vi kunne købe de flotteste og sundeste pelargonier til en rigtig god pris.
I disse drivhuse købte jeg hængepelargonier i lilla farve, som skal hænge på hver side af mit vægdrivhus, som forhåbentlig bliver omkranset af lilla blomster.
I de andre drivhuse købte jeg tre nye sorter zonale pelargonier. (Jeg vender tilbage til alle planterne senere med sortsnavne). Dem forventer jeg mig meget af og forhåbentlig kan jeg lave flere stiklinger ud af dem. Jeg fik også fat i en duftpelargonie, som dufter af coca cola. Den er en spændende plante.
Da vi var færdige med at handle, fik vi kaffe og hjemmebag. Villy havde lavet kiksekage på gammeldags manér og den smagte virkelig godt. Der var også drømmekage.
Vi hyggede os i halvanden times tid inden vi forlod gartneriet med vores nye indkøb.
Nu er mine nye planter sat ud i afdeling C og de skal pottes om i morgen. Om ca. 2-3 uger kan de forhåbentlig komme ud på terrassen.

Vi var mødt 37 medlemmer op, hvilket er mange og de fleste købte nok mere end 2-3 gange så meget som jeg.

Det var svært at begrænse sig, men jeg har ikke plads til flere planter hverken i udhuset eller inde!

Pelargoniestiklinger på en fridag.

 25 pelargonier indtil videre er pottet om og klippet ned.
Og jeg har lavet ca. 40 nye stiklinger. Det svarer til ca. en fjerdedel, der er pottet om. Det er dejligt at være kommet igang. Jeg regner med at blive færdig i løbet af næste uge. Måske tager jeg en fjerdedel mere i aften!

Her er nogle af de nye stiklinger. Jeg bruger 7-9 cm i diameter potter, som er en god størrelse til de små planter. Man skal passe på ikke at bruge for store potter, for så kan stiklingen rådne. Med små potter, udvikles rodnettet bedre, fordi de søger ud mod kanten og så kan pelargonier også godt lide at stå lidt trængt!

Der er nogle, der siger, at rødderne søger ud mod kanten, fordi der er varmere. Jeg ved ikke om det er rigtigt!

Jeg havde allerede en del stiklinger på trappehylden og fik gjort plads til flere. Nu er alle zinkbakkerne på hylderne fyldt op, så jeg må have gang i flamingokasserne, som jeg stiller på gulvet rundt omkring.

Der bliver fyldt godt op i orangeriet og så mangler jeg jo stadigvæk at så en hel masse også. Jeg håber på, at mine middelhavstræer kan komme ud om en måneds tid, men måske er det for optimistisk.

Pelargonium Grandiflorum er vokset godt og den kom i en noget større potte. Det er en vildart og den plejer at blive meget beundret. Den får små viollignende svagt rosa blomster. Jeg har kun klippet lidt i den, fordi jeg synes, den var så pæn, som den var.

Alle duftpelargonierne på koldrullen er også ordnet. Her ser man et par stykker.

Nu er jeg gået i gang med dem i vindueskarmene. Når alle pelargonierne er ordnet, skal vinduer og vindueskarme vaskes. Først når de fleste planter på gulvet er kommet ud, bliver gulvet vasket, men jeg skal nok få det til at se pænt ud, inden foredragsgæsterne kommer.

Jeg tror, jeg må tage en bestemt beslutning og sige til mig selv, at jeg ingen nye pelargonier skal købe i år, for der er simpelthen ikke plads til flere! Alle stiklingerne, jeg laver, er til videresalg på de kommende plantemarkeder og til foredrag.
Det ser ud til at alle pelargonier har klaret vinteren fint, der er bare et par stykker, der ser noget døde ud.