mandag den 12. januar 2015

Mormor pelargonier

En vigtig arv!
De sidste pelargonier fra min mormors veranda har jeg heldigvis stiklinger af. For et par måneder siden flyttede min mormor på plejehjem og nu skal min kusine, som har købt huset, renovere.


Pelargonierne går helt tilbage til min oldemors tid, så de har en lang historie i vores familie. Jeg har nogle stykker, som jeg de sidste mange år har taget stiklinger af, men nu fik jeg nogle flere, som jeg vil opformere.


Da jeg var en pige på ca. 10 år, lærte min mormor mig, hvordan man laver stiklinger og den metode har jeg brugt lige siden. Vi tager et topskud og nipser de nederste blade af, så der er en stængel på ca. 4-5 cm. Alle øvrige blade bliver siddende. Vi nipser også blomster og knopper af, da de tager for meget næring. Stiklingen sætter vi direkte i blomstermuld og så holder vi jorden godt fugtig indtil der er dannet rødder og nye blade og skud er på vej. 



Min mormors veranda har været et fantastisk opholdsrum for mig sålænge jeg kan huske. På alle tre sider med vinduer var karmene fyldte med pelargonier og det var min drøm i mange år at få sådan et rum en dag.


Da vi fik vores orangeri, var det især vigtigt at der var vindueskarme under vinduerne ligesom i mormors veranda. Det blev der og nu har jeg selv ca. 120 forskellige slags pelargonier.


Min mormor har aldrig gået op i sorts- eller artsnavne, så nu hedder de bare "Mormorpelargoner" her hos mig. Jeg plejer at lave stiklinger til haven,især til det pink og purpurfarvede bed, hvor jeg har pinkfarvede pelargonier.
I andre krukkebede har jeg gammelrosa pelargonier og nu har jeg også fået én, der er ceriserød.


Jeg deler stadigvæk interessen for pelargonier med min mormor og når vi tales ved i telefonen og fortæller om hvor fantastiske vores pelargonier er lige netop det år, så holder vi os ikke tilbage! :)


Min mormors begejstring har i den grad smittet af på mig og i mange år - faktisk altid - så har pelargonierne været mine yndlingsblomster.
Nu har min mormor ikke rigtig plads til at have disse skønne planter længere, men jeg tror nu nok, jeg kan tage en lille stikling med på besøg, så kan den stå på spisebordet!


Jeg har fundet ud af, at de gamle "mormor-sorter" er noget nemmere at lave stiklinger af end de nye sorter. Planterne har mange år på bagen og stikling efter stikling forandrer sig ikke hverken i blade eller blomster, så man må sige, at de er robuste. Jeg vil dog sige, at dette gælder for rigtig mange pelargonier.
Denne teori er jeg overbevist om gælder for mange gamle sorter af havens planter også, ellers havde de nok ikke klaret sig i flere generationer.
Jeg vil i hvert fald passe godt på mine "mormorpelargonier" i rigtig mange år.

10 kommentarer:

Jette sagde ...

Godaften Birgitte.Dejlig historie om alle dine arve pelargonie.
Havde også et par stykker fra min mor........men desværre er de gået til.
Det er godt nok mange du har at passe.Men det er jo også din store interesse.
Jeg har lige brugt nogle timer til at finde billeder til den sidste halvdel af min årskavalkade.Sjovt at se hvordan haven så ud sidste år.
God aften Knus Jette

Høneballehaven sagde ...

Det var en god historie om din mormors og dine pelargonier. Og tak for opskriften om, hvordan man laver stiklinger. Det er rart med sådan en lidenskab at gå op i og godt du har fået dit orangeri, så du har plads til mange. Min mor havde mange orkidéer i sin vindueskarm, er der virkelig ikke en sådan i din mormors stue på plejehjemmet. Det er da synd, hvis hun ikke kan have lidt blomster. I morgen skal jeg have de fleste af min mors orkidéer med hjem.

Unknown sagde ...

Hej Birgitte.
Det er en vigtig arv at få. Ikke fordi det svært at få fat i pelargonier der ligner dem du fik, men fordi de gemmer på nogle gode minder.
Havehilsen
Ole

www.AnettesFlora.com sagde ...

Hej Birgitte!
Hvor er det en dejlig historie og en skøn arv du har med dig, da bliver blomsterne næsten ikke bedre.
Jeg har lidt pelargonier, men der er specielt dronning Ingrid, på ca 15 år, jeg har lavet mange nye planter ud af hende, og min niece og datter(de er 21 og 22 år) har et særligt forhold til den plante, selvom de kan købe den billigt vil de langt hellere have en fra mig, for den har minder, og jeg føler mig lidt beæret:-)
God dag hilsen
Anette

Marianne sagde ...

Jeg bliver helt rørt af denne her historie....
Hvor er det bare fantastisk med planter, der har en sådan historie...
Og tak for opskriften på stiklingerne. Jeg har endnu ikke forsøgt - men har kigget langt efter sjældne stiklinger af bærbuske...
Måske man bare skulle prøve.
Igen - tak for et super inspirerende indlæg og nogle smukke billeder.

Fru Friis sagde ...

Hvor er det dejligt at kunne viderebringe interessen af pelargonier og så er du tilmed så heldig stadig at have din mormor, så I kan udveksle erfaringer.
Er det den lyserøde du viser nærbilled er som er "mormorpelagonien"?? Den er ihvertfald meget, meget sød. :o)

Lise-Lotte sagde ...

Hello

I have taken cuttings from a special geranium that my Danish friend brought back for me. There are 5 cuttings that have been very happy in my window sill. But the leaves are not looking as healthy and robust as they do in the summer. Do you fertilize your plants during these winter months?

Thank you from the west coast of Canada

Lise-Lotte
partygreen.ca

Birgitte sagde ...

Hej allesammen. Tusind tak for jeres søde kommentarer. Dem blev jeg godt nok glad for - det betyder meget for mig.
Jo, min mormor har to vindueskarme på plejehjemmet, og hun har valgt at tage sine fredsliljer med, da hun synes, de er nemmest at passe!
Hello Lise-lotte. It is quite normal, that the geraniums are not so healthy in the wintermonths. It is because in the winter they take a rest and sleep in the dark months. If you have them in the house where it is warm they might have a hard time. They like cold temperatur (5 Celcius degrees) when they "sleep" and not so much water. But if there is varmth you need to give them water. I do not fertilize in the winthermonths, in march I start og continues to fertilize until mid october.

Bonderosen sagde ...

Hej Birgitte
Det var dog en imponerende samling.... Jeg må vist prøve, vist det er så nemt, som du får det til at lyde...
Er der helt frostfrit i dit orangeri ?... Elles får jeg vist problemer med opbevaringer om vinterne....
Kram Susanne

Birgitte sagde ...

Hej Susanne. Mange tak for din besked. Ja orangeriet er frostfrit, pelargonier kan ikke tåle frost. Jeg håber, du kan have nogle pelargonier!