fredag den 30. januar 2015

"Knoldetest"

Dahliaknoldene blev tilset i dag.
De bliver opbevaret i trækasser foret med avispapir, og står frostfrit i udhuset.


Jeg tester knoldene ved at ridse i dem med en negl og hvis de er spændstige og saftige, så er der liv i dem.


Her er der en knold, jeg har ridset i. Jeg kiggede til alle kasser og prøve at ridse i flere knolde og de var alle fine.
Hvis de er bløde med grødet masse, så er de rådnet og skal smides ud. Sådanne knolde er helt færdige.

Da jeg gravede dem op i efteråret, bevarede jeg ca. 10 cm lange stængler på knoldene. Det skulle være vigtigt for at få dem til at spire til foråret. Jeg har dog prøvet at sætte knolde i en potte med jord, hvor stænglen var væk, nogle spirede, men andre satte bare nogle hvide korte rødder ligesom på en kartoffel, og de blev aldrig til noget.
Når der er dannet nye stængler og blade kan man godt fjerne den gamle stængel.
Nu er der weekend, det er dejligt!

5 kommentarer:

CuginaK sagde ...

Åh ja, det er ved at være tid for et tjek af knolde. Jeg har forsøgt at overvintre nogle Begonia også, jeg spændt på hvordan det går. Min samlig er nu ikke så stor :-) Kh Anne Mette

Høneballehaven sagde ...

Tak for lidt undervisning om dahliaknolde. Jeg har ikke kigget til mine, men jeg havde nogen sidste år, som aldrig kom, de var som det sidste, du skriver om, så det er nok det, der har været galt.

Anette Nielsen sagde ...

Hej Birgitte!
Og det er jeg glad for at høre, tak for vejledning.
Jeg stod med mine knolde i går og fjernede dem der var rådne, og stod der og overvejede om jeg mon ikke skulle klippe toppen af, men lod den være. Nu vil jeg ud og se om de overhovedet duer, for de er ikke alle lige spænstige.
Hilsen Anette

Jette sagde ...

Hej Birgitte.Tak for god information ang. dahlia knolde.
Må vist også lige kikke til mine..........de ligger i vores bryggers.
Håber du må få en dejlig weekend Knus Jette

Birgitte sagde ...

Hej alle 4. Tusind tak for jeres kommentarer og godt at I også lige tjekker jeres knolde. Det er så ærgerligt hvis foråret kommer og alle knoldene er rådnet. Så skal man til at starte forfra!