onsdag den 6. februar 2013

Frølinger

Der sker lidt hver dag
Nu er det to uger siden, jeg fik mine varmemåtter og flere og flere frø spirer.


Her er det rød kvan, der er startet. Det er frø høstet fra haven.


Nederst er det salvie og øverst er det akeleje - en lavtvoksende, hvor blomsten kigger op. I midten er det akeleje, men de er ikke begyndt endnu. Akelejer har meget lang spiretid, så jeg skal nok være lidt tålmodig med dem.


Her er det hvid digitalis, de skal snart prikles om.


Her er det purpur kongelys, der også snart skal prikles om.


Her er det flere hvide digitalis, dem har jeg rigtig mange af.
Derudover er mine lupiner og geranier så småt begyndt, men jeg syntes det var for småt at tage billeder af. Der sker også lidt med violfrøstjernerne og den gule jakobsstige omend det også er meget småt endnu. Hos mine akeleje frøstjerner er der endnu ikke sket noget.
Jeg må indrømme, at jeg mærker efter hver dag om varmemåtterne nu også varmer - det gør de! Og jeg studerer også frøene rigtig grundigt for at se om jeg kan se nogen forskel fra dagen før. Jeg synes, det er skønt at mærke forventningens glæde og jeg hygger mig meget med mine frø og er så småt ved at gøre klar til næste omgang såning! Hvad det er for nogle frø, vender jeg tilbage til.

15 kommentarer:

Charlotte sagde ...

Hej Birgitte, hvor ser det bare godt ud! Er det svært at holde jorden fugtig med varmemåtterne? Vander du kun i underbakken?
Hilsen Charlotte

Vivi sagde ...

Hvor godt :-)

Det er helt fantastisk at sidde og nyde billederne af alle dine små nye planter.
Det får mig bare til at savne et drivhus helt vildt.........

Susanne sagde ...

Så kribler det da lige lidt mere i fingrene. Og har ikke opdaget, at kvan skal sås nu, så der er vist lige et lille projekt til weekenden. Tak for påmindelsen :-)

Høneballehaven sagde ...

Hold da op Birgitte, der er gang i alle de små. Jeg har sået hosta for ikke så længe siden, dem er der også ved at være gang i.
Den røde kvan har jeg slet ikke held med, der kommer ingenting op. Jeg har både frø fra min egen plante og fra Ulla, de står i pavillionen, så måske kan der nå at ske noget endnu, der er jo køligt og ingen varmemåtte.

Heidi sagde ...

Jeg skal da lige love for at der er gang i gartneriet, det ser super godt ud. Det kribler i fingrene for at komme igang med mere såning, men jeg må vist lige vente lidt ;o)

Bente sagde ...

Hold nu op, det er da lige før jeg skal investere i en varmemåtte. Det ser da virkelig ud til at give det hele et skub i den rigtige retning! Jeg ved at Ole fra Oles Have også har sådan en tingest, som åbenbart giver frøene en flyvende start.
Spændende Birgitte!

Jette sagde ...

Hej Birgitte.Hold da helt op.Der er da godt nok gang i de små frølinger.Jeg er sikker på at det er dine nye varmemåtter der gør forskellen.
Jeg har sået akelejer for længe siden,de står i drivhuset,da jeg har læst at de skal have lidt frost for at spire.Men det kan da godt være at jeg skal sætte dem et varmere sted?
Spændende med alle de ting vi sår.
God aften til dig knus Jette

Gitte sagde ...

Det ser da godt ud med alle de spirer. Jeg er ikke kommet så langt endnu, har kun sået lidt solhat. Men der er indkøbt frø så jeg skal snart igang. Det er dejligt at kunne tilplante haven med hjemmelavede blomster :-)

Unknown sagde ...

Wow hvor ser det bare fint ud! Ser ud til en flot spireprocent! Jeg kender godt til næsten at nedstire de stakkels sarte spire, for at se om de er godt på vej! Jeg har for første gang kastet mig ud i staudesåningen udendørs, da jeg desværre ikke har hverken drivhus eller orangeri. Spændt på om der er lidt held med det! God dag!

Susanne Irming sagde ...

Hvor dejligt med små spire.
Du får travlt med at prikle - om ikke så længe ;O)

Birgitte sagde ...

Hej allesammen. Tusind tak for jeres kommentarer. Dem er jeg meget glad for. Ja, det er så spændende med at så selv, jeg vander i bunden, jorden var meget våd, da jeg såede frøene, så nogle steder er der en lille smule mug og det er jeg ikke så glad for. Jeg har læst et sted, at man vist godt kan vande med en smule atemon iblandet vandet, så det var måske en idé til næste omgang såning. Ja I kan roligt gå igang i hvert fald med staudefrø, for det er nemlig rigtigt at de skal have kulde for at spire.

Casa Rosen- en Kolonihaveblog sagde ...

Hej Birgitte, nå for den da du har gang i meget allerede. For en nybegyndr nørd som mig er et guld at se din bakker. Jeg er lige blevet lidt klogere..;-) Tak

Hilsen Linda

Birgitte sagde ...

Hej Linda. Tusind tak for din kommentar. Den blev jeg rigtig glad for. Håber, du kunne bruge noget fra indlægget.

Havehygge sagde ...

Hej Birgitte.
Så fandt jeg vej til din blog, og jeg glæder mig til at læse mere.
Hvor er der dog gang i dine spirer. Jeg har sået forskellige stauder, men potterne står ude, så der sker ikke så meget endnu.
Du har også mange fine pelargonier. Sjovt, at du også har nogle fra Bente. Hendes 'børn' kommer vidt omkring. Der bor også nogle her hos mig :o)
Hilsen Christel

Birgitte sagde ...

Hej Christel. Tusind tak for din kommentar og velkommen her. Ja, Bentes "børn" kommer vidt omkring. Det går stadig fremad med spirerne og nu kan jeg også så småt se geranierne på vej. Det kommer der nok et indlæg om inden så længe.