søndag den 23. september 2012

Jordbærland

50 jordbærstiklinger er plantet i mit bærbed i dag!
Jeg er så heldig, at jeg har fået jordbærplanter af en kollega. Hele 50 styks. Jeg har udvidet mit bærbed, så det nu er over dobbelt så stort. Jeg har gravet i to timer og kultiveret det bagefter, inden jeg plantede.


Før var der kun bed i den tredjedel, der er længst væk, hvor man kan se lidt rabarber stadigvæk. Mod solbær- og ribsbusken og den blåbærbusk, der står for sig selv, er bedet udvidet. Der er mange rødder fra hækken, men der er ikke liv i dem.


5 rækker blev det til med jordbær. Forhåbentlig kan vi plukke ca. 500 gram en gang imellem, når de er vokset til. Jeg har en flamingokasse fyldt med buksbomstiklinger - etårige - de skal pottes op og plantes som hæk hele vejen rundt til næste år. Udenfor buksbomhækken kunne jeg godt tænke mig tagetes vanilla ice. Det ville se godt ud og så kan vi se bedet fra orangeriet, fordi det er placeret to meter ud for foldedøren. Så vi kan gå lige ud og plukke bær!


I går kom der en pakke med posten, jeg har købt to græsser. Den ene er den til venstre, en blåaks. Den er nu plantet og står sammen med to andre græsser, som jeg desværre ikke har fået sat navneskilte i og derfor ikke rigtig kan kende fra hinanden endnu. De skal lige blive lidt større, før jeg kan se, hvad der er hvad. De vokser noget langsomt, synes jeg.  Jeg såede de to i foråret og dette er hvad, det er blevet til indtil videre.


Den anden - en gul japansk star - er plantet her foran huset ved bænken. Den bliver 60 cm høj. Måske flytter jeg den om i haven til foråret, det kommer lidt an på, hvad jeg finder på af krukkebede næste år! Jeg har også købt gule forårsløg på nettet, men de er ikke kommet endnu. Mine sidste tre pæoner, jeg har købt hos Pæoneksperten er heller ikke ankommet endnu, det gør de forhåbentlig snart!

9 kommentarer:

Jette sagde ...

Hej Birgitte.Sikke et dejligt bær-bed du har fået lavet.Det bliver da skønt til næste år,hvor du kan høste fra bedet.Det bliver da også rigtigt fint når du får det omkranset med en lille buskbomhæk.
Jeg har buskbomhække flere steder om mine bede.Godaften til dig knus Jette

Gitte sagde ...

Hvor er det dejligt med så gavmilde kollegaer. Håber du kan plukke mange jordbær næste år. Det bliver fint med en buksbomhæk, og også med tages.

Høneballehaven sagde ...

Lækkert hvis du får jordbær til næste år, og det gør du nok. Også godt med græsser, de bliver så fine, selvom det åbenbart tager lidt lang tid, når de er sået.

Heidi sagde ...

Skønt jordbær bed du har fået lavet, det bliver dejligt at kunne høste masser af jordbær til næste år ;o)

Vivi sagde ...

Dejligt bed. Det bliver godt, når du fremover kan plukke bær af egen avl :-)

Bente sagde ...

Søde kollegaer der tænker på dig!
Skøn med søde jordbær til næste forår.
Flotte græsser du har købt, Birgitte.

Landliggeren sagde ...

Uhhhhm, der bliver til mange gode jordbær i det bed.

/Birgitte

Unknown sagde ...

Lækkert med egne jorbær, bare jeg havde plads til et jordbærbed.
Annette

Birgitte sagde ...

Hej allesammen. Tusind tak for jeres kommentarer. Dem er jeg rigtig glad for. Ja, jeg håber på, at der kan blive et par portioner jordbær hver dag i sæsonen næste år. Jeg har aldrig haft jordbær i haven før og glæder mig rigtig meget til at kunne gå ud og plukke. For en sikkerheds skyld har jeg allerede købt et net (billigt i Netto) at lægge over, så fuglene ikke spiser bærene, så alting er parat! Nu skal planterne bare gro og blive til noget!